13. Uge

Dag

Dato Fra Til Distance
85 Lørdag, 28. august Lissabon Cascais 15
Gitte var tidligt på færde. Nu var vi endelig ved en vandhane, så nu skulle Gi'vind have den helt store tur. Jeg kunne dårlig protestere, for slem var hun (altså Gi´vind) Så vandslangen kom flittig i brug sammen med skubbe, sæbe og svamp. Efter denne kæmpe morgenrengøring, holdt vi skippermøde og en øl senere, stod vi ud af haven. Kun 2/3 af  danskerkolonien begav sig igen mod Cascais, for "Donna" havde set at der var kommet en anden havnefoged i dag og det kunne jo være at han var venligere stemt med hensyn til at lægge båden op, så de ville lige forhøre sig en gang til. 
Undervejs mødte vi igen "Towanda" som var på vej ind for at sende sine gæster retur til Danmark.
Ankommet til Cascais igen fik vi lagt ankeret ud, helt inde under land. Gitte ville helst have været helt oppe på stranden, men jeg syntes at der også skulle være lidt plads til de badende gæster og lidt plads at svaje rundt på. Da det blæste ret meget lagde vi også det andet anker som vi har med, så vi kan sove trygt om natten.
Sol og vejr blev nydt i rigelig mål hele dagen og om aftenen samledes vi hos "Donna", som var ankommet i mellem tiden, før vi begav os ind i byen for at spise. 
Vi tog endnu engang gummibåden ind og besluttede lige at få bekræftet hvorfor vi lå for anker. Rigtig nok - 43 euro pr. døgn i havnepenge, så vi syntes at vi ligger fint der hvor vi er.
En meget hyggelig by, meget "turistet" men ikke overfyldt. Vi kiggede lidt på byen før vi fandt en rigtig hyggelig restaurant og fik nogle helt fantastiske bøffer og her spiste vi så alle "havnepengene" op.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
86 Søndag, 29. august Cascais Cascais 0
Vi vågnede til en ny dag med fuld solskin. Vi er nu begyndt at undre os over om dagene er blevet meget kortere her i Portugal. Vi står op om morgenen og pludselig er det blevet aften og når vi så tænker tilbage på hvad vi har lavet, har vi faktisk ikke nået noget som helst. Sådan en dag har vi haft i dag. 
Vi stod op lidt over otte og da morgenkaffen var konsumeret, fik jeg skrevet lidt i logbogen og så var klokken 12. Gitte havde tilbragt lidt tid på fordækket med at nyde solen og da "Malott" kom forbi ved 14 tiden med en pose øl, røg hele eftermiddagen også. Ikke fordi det genere os, for vi hygge os jo gevaldigt, men der er jo ikke så meget at skrive om. 
Nu er det vist tid til at forklare lidt om vores alkoholvaner. 
Man siger jo at sejlsport er en dejlig drik, men nu har vi fået mail hjemmefra, (Skriv endeligt, vi nyder at få post) om at vi drikker lidt rigeligt og det kan vi jo ikke have siddende på os. 
For det første er der jo meget varmt her i Portugal og for det andet er det lidt kedeligt at gå på bar og sidde og se ud på alle de både der ligger for anker i bugten, over en kop sodavand. For det tredje er det slet ikke sikkert at der findes sodavand ombord på de andre både, når man kommer på besøg og for det fjerde smager en iskold fadøl fantastisk når man er hamrende tørstig. Det femte punkt er, at sodavand faktisk er dyrere end øl og for det sjette, er dåseøl meget nemmere at stable i køleskabet. Til syvende og sidst har vi slet ikke skrevet om at vi også drikker 5 liter vand dagligt.
Derfor var vi efter aftensmaden ovre hos "Donna" og få en kop aftenøl og for at høre hvordan det gik med at få plads til at lægge båden op.

 

Dag

Dato Fra  Til Distance
87 Mandag, 30. august Cascais Cascais 0
I dag måtte vi så tage os sammen til at få gjort noget. Vi havde hele to ting som skulle gøres og det kræver virkelig store kraftanstrengelser at komme i gang. Det første vi skulle, var at lægge begge vores anker om. Båden havde ligget og svajet rundt i løbet af natten, og det havde fået ankerlinerne til at viklet sig ind i hinanden. De blev trukket op og lagt ud igen, det ene med håndkraft (det bliver men meget tørstig af) det andet med elektrisk spil (det bliver man næsten lige så tørstig af) og da de var på plads, var det tid til næste punkt på dagsordenen, nemlig netcafe og opdatering af hjemmesiden. Dette er jo et større projekt, da det først indebærer at logbogen er skrevet, dernæst at gummibåd og påhængsmotor er klargjort og sejlklar, at at der er pakket en taske med penge, kortet over byen og kameraet er fundet samt at få alt dette koordineret med "Malott", som også havde udtalt et ønske om at frekventere en netcafe.  Ja - det kan næsten være en uoverkommelig opgave. Derfor er det første vi gør når vi kommer i land, at opsøge en ------- bar, så vi kan skylle halse og få tørret vores "dinghy-røv" (når man sejler i gummibåd, ender det som regel med at man bliver våd i bagdelen og man kan derfor altid kende en sejler på, at han render rundt med en våd bagdel - (gummibåd=dinghy)) 
Derefter er det tid til at opsøge turistinformationskontoret (det er dælme et langt ord - prøv igen) turistinformationskontoret, for at spørge efter en netcafe. I dag var vi heldige, for der var hele to steder at vælge i mellem og vi kom selvfølgelig til at vælge den, der havde de langsomste maskiner i hele verden. Den var så langsom at hvis vi ikke havde opgivet det, havde en øl ikke været nok og vi skal jo holde lidt igen med alt det drikkeri. (ik - svigermor)
Det næste vi skulle var at ringe og høre hvordan det går med patienten som er indlagt.
(Ups - der er hele tre ting på en dag - det går virkelig ikke) Det viser sig at den er mere syg end først antaget. Ud over at skærmen har opgivet ævret, viser det sig at der også er et par andre fejl som også skal rettes og at de først kan få reservedele på onsdag og at den derfor tidligst vil være færdig fredag.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
88 Tirsdag, 31. august Cascais Cascais
Vi havde aftalt at holde morgenmadsparty for "Donna" klokken 10, da de skulle ind til Lissabon for at finde et sted der kunne have båden stående et stykke tid. Stig havde forsøgt at ringe til flere forskellige havne, men det er åbenbart svært at få plads til at stille en båd på land her i havnene omkring Lissabon.
Efter det helt store morgenkomplet, fik vi sagt farvel og sendt dem af sted mod Lissabon.
Vi gjorde gummibådene klar til den store indkøbstur og sat kursen mod stranden. Inde på land fik vi trukket bådene helt op til kanten af stranden, hvor vi mente at de var i sikkerhed for tidevandet. De blev lænker sammen og så var det med at komme af sted mod indkøbscentret og få handlet ind. Det er så dejligt, bare at vælte alle de ting, som der er brug for ned i en indkøbsvogn, men problemet melder sig når man skal til at bære alle de indkøbsposer ned til gummibåden. De første to minutter er der ingen problemer, men så begynder plastikposerne at skære sig ind i hånden og når man har skiftet hænder en 25 gange, er man total følelsesløs i fingrene og så er man kun nået halvvejs. Her er det så at den løsning som min svigermor ikke syntes om kommer ind i billedet, nemlig at besøge en bar !!!!!!
Vi syntes at det er vel fortjent, når temperaturen ligger lige under de 30 grader og vi hver slæber på mellem 5 og 10 poser (uden dåseøl) fyldt med varer, at der så også er tid til at skylle halsen. SYNES I IKKE !!!!!!!
Her ville jeg gerne fortælle lidt om vores stamcafe her i Cascais, nemlig den engelske pub.
Jeg ville gerne fortælle at der udenfor står et skilt som fortæller at betjeningen er dårlig, øllet er varmt, servicen er elendig, priserne alt for høje, og at man skal komme ind og se om det er rigtigt, men jeg fortæller det ikke, for vi må jo ikke drikke.

Da vi kom tilbage til gummibådene, kunne vi godt se at den var gal. Vi havde regnet med at vi havde slæbt bådene højt nok op på stranden til at de var fri af højvandet, men vi havde åbenbart regnet forkert, for der hvor gummibådene skulle have ligget var der kun vand...........
Der var dog en venlig sjæl der havde forbarmet sig over os og trukket dem længere op og fortøjret dem. 
Bjarnes gummibåd var dog kollapset i varmen og havde tabt pusten i den ene ponton. Den lap han havde sat på i Bayona, holdt ikke. Så måtte Lille Gi'vind (Gi' let vind) til at arbejde, og med både Gitte, mig samt tyve indkøbsposer, var der ikke meget vandlinie tilbage. Bjarne måtte så forsøge - ridende på den ene ponton - at bringe sin gummibåd tilbage til "Malott"
Det var 3 klokkeklare tilfælde af "dinghy-røv" der ankom til Gi'vind og Malott.
Efter at have fordelt alle tyve poser til de retmæssige ejere og fået noget tørt tøj på, satte vi os og slappede lidt af, og fik øje på en dansk båd komme ind. Det var "Donna" der endnu en gang kom tilbage efter at vi havde sagt farvel til dem. Vi har nu døbt den om til "yo-yo båden" for hver gang vi sender den af sted kommer den tilbage. Det var heller ikke muligt for dem at finde et sted i Lissabon, som kunne tage dem, så nu skal den op her i Cascais. 

 

Dag

Dato Fra Til Distance
89 Onsdag, 1. september Cascais.  Cascais.  0
Vi vågnede til en trist og overskyet dag. Jeg havde aftalt med "Donna" at jeg skulle komme over og hjælpe med at rigge båden af klokken 10, så vi kunne godt sove lidt længere.
Under morgenkaffen foreslog jeg Gitte at vi sejlede med ind i havnen, for vi trængte frygteligt til at få både strøm og vand på. Gitte var nær røget baglæns ud over rælingen, over mit forslag, for hun mente at vi kunne starte motor for at lade strøm, som vi plejede og så nøjes med at sejle ind for at tanke vand. Men det ville være lettere når jeg skulle hjælpe "Donna" med at rigge af. Ved  10 tiden hev vi så begge ankre op (nej jeg fik ikke nogen øl) og sejlede ind i havnen. Vi slap dog med skrækken og måtte betale 31 euro da vi kom til at sige at den var under 12 meter.
Det meste af dagen gik med at rigge "Donna" af, kun afbrudt af små "sodavands" pauser.
Mens vi sad og fik os en "sodavand" kom der en bil, som lavede redningsflåder forbi. Lynhurtigt var Bjarne derhenne og spørge om de også kunne reparere gummibåde og det var da ikke noget problem. Den blev hentet og puttet ind i vognen og han fik at vide at den ville være færdig på lørdag. Bjarne glemte dog at spørge om prisen.
Gitte følte sig lidt ensom og gik en tur på 4-5 timer uden for Cascais for at se by og omegn og for at slippe for al den mandehørm.
Efter en lang og hård dags arbejde (det er jo bestemt ikke noget der bekommer en langturssejler vel) var det tid til at gå ud og spise og på en hyggelig restaurant satte vi en gang bøffer til livs.
Bagefter var Stig også vært for en gåtur rundt på havnen, inden det var tid til at finde agterkøjen, for der var endnu en arbejdsdag igen i morgen (GYS)

 

Dag

Dato Fra Til Distance
90 Torsdag, 2. september Cascais.  Cascais.  0
Efter en rolig nat i havnen var det tid til atter at stå op og gå på arbejdet. Vi manglede stadig at få stormasten af og få båden på land. Mesanen havde vi selv fået af ved hjælp af lodder og trisser, men stormasten måtte vi have kran til. Nu er man åbenbart ikke vant til at pille masterne af sine både her i Portugal, for der er ikke nogen mastekran her. Vi måtte derfor bruge bådliftens hejseværk og med snore og diverse reb fik vi da også løftet den af til sidst, men de folk der skulle gøre det, var absolut ikke nogen der imponerede mig og hvis vi ikke var fire der kunne hjælpe til stod den der nok endnu. Men at tage båden op tog derimod ikke mange minutter. Bjarne og jeg foreslog om vi ikke skulle sømme den fast til asfalten, for ellers var vi bange for at den ville komme ud til os, når vi sejlede ud af havnen og lagde os for anker igen i nat. Den bliver jo ved med at komme tilbage.
Gitte havde om formiddagen syet dannebrogsflag på siderne af ligustahækken og fået repareret/syet alle de småting der efterhånden trængte til en kærlig hånd. Nu var hun ved at være godt træt af at vi rendte rundt og skilte båd ad, så til trods for regnen, tog hun op for at ringe til "doktoren" og høre til "patienten", mens vi fik pakket de sidste ting sammen. Det var begyndt at regne og i en fart fik vi lagt masten på plads inden vi kunne tage os en fyraftensbaj -øh- sodavand.
Klokken 16 var regnen stoppet og Gitte vendt tilbage og vi begyndte at gøre Gi'vind klar til at sejle ud af havnen for at lægge anker igen. 
Godt på plads ude i bugten, måtte jeg så lige indkassere en skideballe af king size størrelse, for at have brugt to dage på at skille en andens båd ad, når der samtidig var flere ting der skulle ordnes på vores egen og så blev jeg sendt i seng uden aftensmad. (UPS)

 

Dag

Dato Fra Til Distance
91 Fredag, 3. september Cascais.  Lissabon-Alcantare 16
Nu var det tid til at gøre Gitte god igen. Jeg lod som om at jeg sov længde og ventede til morgenkaffen var klar og de værste sorte skyer var drevet over, inden jeg tog mod til at åbne øjnene. Jeg kunne godt se at jeg stadig ikke var i kridthuset og måtte til sidst love at sejle videre i dag. Gitte ville gerne ind og hente sin computer, som var blevet udskrevet og samtidig prøve den svævebane der er i EXPO 98 i Lissabon. Gitte skulle dog lige ind til Cascais og ringe til computerfirmaet først og ville så samtidig høre om Bjarnes gummibåd var færdig. Hun blev sejlet ind i gummibåden, mens jeg gik på besøg hos Bjarne til en kop morgenkafføl. (hæ) 
En halv time efter kalde Gitte over den bærbare VHF. Hun havde en god og en dårlig nyhed til Bjarne. Den gode var at gummibåden var færdig og den dårlige var at prisen var......250 euro. (1875 kr.) Jeg sad lige ved siden af Bjarne og jeg har sjældent set en mand skifte farve så hurtigt. Alt det solbrune forsvandt og han blev kridhvid, for derefter at ændre farve til højrød. To minutter efter sad vi i gummibåden og fræsede med alle 2 knob ind mod havnen. Bjarne skummede, næsten to tusinde kroner for at lappe en gummibåd. De skulle jo bare lappes, ikke forgyldes. Gitte tog imod os ved kajen og på Gittes cykel fræsede Bjarne mod forhandleren.  
Vi blev hvor vi var, for der skulle vist tales med meget store bogstaver. 20 minutter efter kom Bjarne tilbage. Han havde nu fået sin normale farve igen og fortalte at båden ville blive leveret om fem minutter og at regningen var blevet reduceret til 75 euro. Ja - gik den så gik den, men det gjorde den altså ikke denne gang. Det er bestemt ikke en havn vi vil huske for alt det gode.
Nu var det tid til at komme af sted, ankerne blev trukket op og en bajer hældt ned, sludder jeg mener det ene anker lagt væk og kursen sat mod Expo 98 havnen. GPS'en afslørede at vi først ville være inde i havnen klokken 15 og computerfirmaet lukkede klokken 16.30.
Værre blev det da vi opdagede at Expo havnen var lukket og vi måtte sejle en time tilbage til Alcantara havnen, som vi var i for en uge siden. Inde i havn sprang Gitte af (16.15) og styrtede op for at ringe, mens jeg fik fortøjret og hun fik at vide at der stadig var nogle til klokken 17.30. Nu gik den vilde jagt efter en taxi. Den første vi fik fat i ville ikke køre optown, kun down town. Ud igen og den næste ville gerne køre os op, men ville ikke vente til vi skulle tilbage. Men den tredje kørte os dog tilbage uden problemer (også helt uden omveje). Computeren er nu tilbage i båden og har det fint og Gitte er meget glad. Nu mangler vi bare og finde en ny netcafe med god forbindelse så vi kan få opdateret vores billedside. 
Endnu engang vil vi gerne takker for alle de gode mails vi har fået, vi glæder os meget over den interesse der er for vores hjemmeside.

Kort over ruten