17. Uge

Dag

Dato Fra Til Distance
113 lørdag, den 25. september Madeira Madeira 0
Gitte siger, at jeg med vilje har gjort det igen! Ankommet til en storby på en lørdag.
For at kompensere for min fejltagelse, måtte jeg pænt love at 1. prioriteten var at få købt de ting vi mangler. Vi er begyndt jagten på en bog om de Atlantiske øer, men den er ikke til at finde nogle steder. Bjarne har bogen, men hver gang vi prøver at stjæle den, opdager han det og beder om at få den tilbage. Vi har nu sat, vores hjemlige og uvurderlige gast på det maritime område, Charlot på sagen.
Vi har også talt om at vi gerne ville have en grill til at sætte på søgelænderet. Vi har forsøgt os i de få maritime forretninger der findes, men der er ikke nogen der er i besiddelse af en sådanne. Så det må blive Charlot igen, med god hjælp fra Tempo både.
Så var det meste af formiddagen brugt og det var nu tid til at lege turister. Det som havde fanget vores interesse var svævebanen op til toppen af byen og sammen med "Malott" fik vi først skyllet halsen (den første i dag) og så begav vi os i samlet flok mod billetlugen.
Efter at have afleveret en mindre formue for 3 personer, steg vi ind i en ægte Doppelmayer  (ski-entusiaster vil vide hvad det er) og i et adstadigt tempo blev vi løftet op til byen øverste kant. Det var en fantastisk udsigt, mens vi svævede over byens hustage og for første gang så vi bananpalmer. Madeira ligner faktisk en bananplantage. Jeg har altid troet at bananerne hang ned af i klaserne, men de hænger faktisk og peger opad, når de hænger på træerne. Se det var jo lærerigt !!!!!

På toppen af byen ligger der en lille kirke og det er åbenbart den kirke som alle vil giftes i, for mens vi fik dagens anden øl, var der en lind strøm af brudepar der valfartede til kirken. Vi sneg os ind i kirken og fra de bagerste rækker sad vi musse stille og fulgte med i vielsen. Nu forstår vi jo ikke meget portugisisk, men det toneleje som præsten talte i , virkede meget formanende og vi formoder at brudeparret fik læst og påskrevet om at opføre sig ordentlig.
Det var lige så vi fik dårlig samvittighed, så vi skyndte os ud og så var det tid til at prøve at køre i kurvestole ???????

Det forgår på den måde at man tager en kurvestol til tre personer og dertil kobler man to personer i hvidt tøj og stråhat. Så skubber man kurvestolen ned af en stejl gade og så går den vilde jagt ned gennem byen. Kurvestolen har selvfølgelig meder af træ og, at det lugter lidt brændt en gang imellem viser bare at nu går det stærkt. Det kan godt være at der en gang imellem køres sidelæns, men hvad betyder det for en sejler. Alt i mens de to førere kæmper en vild kamp for at bremse og styre på samme tid. Så alt i alt er det vel en krydsning af en bobslæde, en kane og en gondol.

Det sidste stykke af byen måtte vi dog gå og godt trætte vendte vi tilbage til Gi'vind, for at slappe af resten af aftenen.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
114 søndag, den 26. september Funchal Calheta     16
Vi har haft en meget urolig nat. Havnen her i Funchal er meget åben og når der står store dønninger ind i havnen ligger man og vugger meget. Vi var derfor godt trætte da vi vågnede her til morgen. Det tog os ikke mange minutter at finde ud af, at vi måtte sejle videre, hvis vi skulle have nattesøvn de næste nætter. Vi hev ankeret op ved titiden og sejlede ind for at få diesel og ikke mindst vand på. Mens jeg fyldte tankene, hyggesnakkede Gitte med tolderen og forklarede at vi ville sejle en tur til Calheta og så komme tilbage om et par dage. Vores samt "Malott's" papirer blev fundet frem og sirligt lagt i en bunke for sig selv, så når vi kom tilbage skulle vi bare lige sejle forbi, så han var klar over at vi var tilbage. FIN service.
Vi havde sendt "Malott" i forvejen og da vi var færdige med at tanke, tog vi så selv af sted.

Vi ankom til Calheta ved 14 tiden og så begyndte showet. 
Vi anduver i fin stil ind gennem havnehullet og ser straks at der kommer en havnefoged løbende.
 "Hvor  lang er båden" råber han.
 - Se - på det område er vi virkelig blevet proffer - "11, 50 meter" siger Gitte uden at rødme.
Nu begynder han at bladre i en hel masse papirer, for at finde en plads til en båd i den størrelse og efter fem minutter griber han efter sin bærbare VHF radio og kalder fortvivlet kontoret. Der er en del kommunikation mellem dem og imens ligger vi stille ude i bassinet. (Vi overvejer såment om vi skal tage en bajer imens)
Nu skal jeg måske lige nævne at den havn vi er kommet ind i har over 50 pladser, men der ligger højst 10 både. Det vil sige at der mindst er over 40 ledige pladser.
Jamen - hvor svært kan det være !!!!!
Da han endelig finder en plads der er ledig på papiret, må vi gøre ham opmærksom på, at der er spændt et tov på tværs og i stedet for at henvise os til pladsen ved siden af, begynder han at diskutere med den Canadier der har spændt tovet over for at holde sin båd fri af broen. Til sidst indser han, at han er ved at tabe kampen med Canadieren og med store fagter gør han os opmærksom på at her kan vi ikke ligge alligevel. Ja - det havde vi jo fundet ud af !!!!!!!
Vi får så endelig anvist en ledig plads og nu er det så tid til igen at begynde kampen mellem bovpropellen og havnefogden. Da vi har masser af strøm på, er det bovpropellen der endnu en gang løber af med sejren.

Her på Madeira er der faktisk ikke ret mange havne og derfor er man i gang med at bygge mange nye. Dette foregår for EU midler og det støder mit hjerte hvordan man sviner med pengene. Jeg tror ikke at der findes en havn derhjemme der er så flot som den i Calheta.
Om der nogen sinde kommer både i den er så et helt andet problem.
I forbindelse med havnen er der også bygget en kunstig sandstrand. Første inddæmmer man med to store moler og så bygger man en strandpromenade med barer og toiletter og derefter importerer man tonsvis af gylden sand, fordi der findes ikke sand på Madeira. Dette skal selvfølgelig have den rigtige farve,  for så kan man reklamere med " The one and only golden beach in Madeira" og så alt sammen for EU penge.
Jo - Portugiserne nyder godt af deres medlemskab af EU.
Eftermiddagen går med at besigtige den nye havn og badestrand, som bliver indviet samme dag. Vi holder os lidt i baggrunden og venter til den værste trængsel er overstået.

 

Dag

Dato Fra  Til Distance
115 mandag, den 27. september Calheta Calheta 0
Der er dømt "slap af dag" i dag. Men først måtte byen lige besigtiges. 
Byen???, vi fandt aldrig nogen. Der var dog et supermarked i forbindelse med strandens hotel.
Ned mod Calheta var vejarbejderne i fuld gang med at lave veje og fortove, så turister og andre kunne komme ned til stranden, men en by fandtes ikke. Vi havde talt om at tage en bus eller leje en bil fra Calheta og så se lidt af Madeira, men pga den manglende vej, fandtes der heller ikke nogen busser.
Så med "The one and only golden beach in Madeira" inde for rækkevidde måtte vi da prøve den. Vi pakkede køletasken og håndklæderne og begav os mod den fine nye og ubrugte sandstrand og må da indrømme at det er noget andet end de sorte kyster der ellers er rundt om Madeira. 
Hele dagen lå vi og solede os, når vi da ikke hoppede i vandet. Jeg tror vi var omkring 50 personer i alt på stranden, så det var ikke ligefrem fordi der var trængsel.
Aftenen gik med endnu engang at besigtige det nye havneanlæg, hvor vi bl.a. så et parkeringshus i 3 etager, hvor der i alt holdt 4 biler.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
116 tirsdag, den 28. september Calheta Funchal 16
Så havde vi fået nok af Calheta og alle EU pengene.
Inden vi sejlede tilbage til Funchal, fik vi handlet lidt i det lokale supermarked og var oppe og betale havnepenge. Her måtte de dog havde lidt dårlig samvittighed, for det med alle de EU pengene, for da vi havde betalt fik vi udleveret en T-shirt hver, med flotte billeder på men som ikke fortalte noget som helst om Calheta. Vi forhørte os om vi kunne få nogle brochurer over havnen, som vi kunne give til andre. Men desværre var der endnu ikke blevet fabrikeret nogle sådanne.
Så sejlede vi retur til Funchal og efter at have rundet tolderen og vinket til ham, fik vi endnu en gang smidt ankeret ud.
Madeira er ikke noget som har ramt os særligt hårdt og vi har da også bestemt os for at tildele os selv en uges efterårsferie på Porto Santo. Vi har besluttet os for at sejle tilbage i morgen.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
117 onsdag, den 29. september Funchal Retur til Funchal 25
Efter morgenkaffen tog vi over til "Malott". Bjarne har besluttet sig for at blive i Funchal og vente på en pakke med reservedele hjemmefra. Vi fik sagt på gensyn over en kop kaffe og en gl. dansk og derefter tog vi ind til tolderen for at afmelde os. Dette viste sig dog at være mere besværligt end vi havde regnet med. Det var godt nok en tolder, men han havde ikke noget med udeklarering at gøre. Om vi ikke lige kunne vente et kvarter - efter en halv time besluttede vi os for at sejle og så måtte udklarering være udklarering.
Vi hev ankeret op igen og satte kursen mod Porto Santo. I læ af kysten havde vi vinden med os, men efterhånden som vi kom længere ud, spidsede vinden mere og mere og til sidst endte vi med at sejle foran for tværs på bagbord halse.

Efter en halv time, hvor Gi'vind har passet sig selv for selvstyreren, lyder der pludseligt et ordentligt "bump" og båden drejer resolut 90 grader til bagbord. Gitte og mig fór op og vores tanke var først at vi var gået på grund, men dybdemåleren viser at der var over 500 meter under os og at vi ligger fint på "kurslinien". Alt er kaos omkring os, for vi kan ikke finde ud af hvad der er sket. Vi får Gi'vind tilbage på kursen mens vi kigger efter hvad vi har ramt, men der er ikke noget at se rundt om os. Gitte går under dæk for at samle diverse ting op fra dørken, men kommer op igen, ligbleg, og fortæller at glasfiberen i bunden ude foran er flækket. Vi beslutter os straks for at vende tilbage til Funchal fordi det er tættest på. Vi ændre kursen og slækker ud på sejlene og går derefter under dæk for at se på skaderne og for at kontrollerer om vi tager vand ind, men det er der ikke noget der tyder på.
Humøret er nu helt nede på nulpunktet og der skal ikke siges ret meget før vi bider hovederne af hinanden. Vi ved at det nu hedder værft i mange dage og at vi ikke kommer videre de næste par uger. Farvel Porto Santo og goddag værft.
Inde i Funchal havn lægger vi igen anker (folk tror vel at vi er åndsvage) og jeg dykker straks ned under båden for at se om der er nogle skader på bunden. Umiddelbart er der ikke nogle skader at se, men jeg kan se at der et langt mærke og nogle hakker i bunden. 
Vi tror nu selv, at det er en hval vi har ramt, men da vi ikke så den, kan vi ikke være helt sikre.
Da dønningerne er temmelig store og vi ligger meget uroligt, beslutter vi at flytte ind i marinaen og få lidt ro til at samle tankerne. Endnu en gang hiver vi ankeret op (nu tror folk ikke at vi er åndsvage - nu ved de det) og sætter kursen ind mod marinaen og får lagt til uden på to andre både. Nu er det tid til at prøve at falde lidt til ro og få samlet tankerne. Vi kan ikke gøre meget i dag da klokken er langt over 17, (18 hjemme i Danmark) så vi kan lige så godt vente til i morgen med at ringe hjem til forsikringen.

Vores humør er på nuværende tidspunkt helt nede i kulkælderen. 

Der er ingen af os der har lyst til at lave mad og vi går derfor en tur om i byen for at finde en pizzarestaurant, men det er nu ikke den store appetit der udvises.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
118 torsdag, den 30. september Funchal Funchal 0
Første punkt på dagsordnen er at kontakte forsikringen. Da vi spørger om vi kan bruge telefonen på havnekontoret, får vi at vide at den ikke kan ringe udenlands. Vi må så ty til mobiltelefonen, selv om det er rasende dyrt og ringer så til forsikringen og beder dem om at ringe til havnekontoret.
Vi bliver ringet op af Michael Møller fra Pantaenius, som straks er hurtigt inde i situationen og får os beroliget. Han beder os om at tage nogle billeder og sende dem til ham sammen med en rapport om uheldet. Derefter skal vi tage båden på land, for at se om der er skader udvendig på båden og så få en cirka pris på reparationen. (puha - det var mange ting på en dag)
Nu starter showet med at få alle ting til at gå op i en højere enhed. Vi føler os som en kastebold i mellem havn og værft. Alle er bestemt meget hjælpsomme, men det er altid nogle andre, der skal tage bestemmelserne end dem vi snakker med. Efter at have rendt fra "Herodes til Pilatus" og retur igen, lykkes det dog til sidst at få tingende aftalt. Vi kan først komme på land mandag eftermiddag, på grund af tidevandet. Tirsdag er det helligdag og derfor kan de først gå i gang med at se hvor stor skaden er på onsdag. 
Værftfolkene kom  forbi om eftermiddagen for at besigtige skaden og gav en estimeret pris, så vi havde en ide om hvad det kommer til at koste.
Pris og billeder blev sendt til forsikringen via internet (pragtfuld opfindelse) og efter endnu en telefonsamtale, blev vi beroliget med at alt så ud til at være i orden. Men at vi lige skulle udfylde skadesanmeldelsen og sende den samt et skriftligt tilbud retur til Pantaenius.
Så er det bare med at vente til det bliver mandag eftermiddag, hvor båden så skal på land og vi kan få at se hvad der er sket udvendig.
Gitte søger lidt trøst hos Charlot via SMS og straks går vores utrættelige hjemlige gast til undsætning. Vi får mail fra Charlot om at der findes en kontaktperson fra FTLF her i Funchal, som vi kan kontakte hvis vi løber ind i flere problemer. TAK CHARLOT.

Det er hamrende varmt i aften, her klokken 23.15 er temperaturen 26 grader, fordi der blæser varm luft fra Sahara og der stinker af diesel i havnen. Der er åbenbart nogle der syntes at det var en rigtig god ide at hælde en hel masse diesel ud i havnen, for at skabe den helt rigtige stemning. Efter en hel dag med at bekæmpe problemer, trænger vi bare til at sidde og slappe af - og så stinker der af diesel. I stedet beslutter vi os for at gå en tur rundt på havnen bl.a. for at se ud på "Malott" der ligger meget uroligt uden for havnen.

Fra vores Hollandske "naboer" får vi oplyst at man her på Madeira håndhæver den nye lov om, at de større både skal betale for at ligge for anker. De var blevet opkrævet 40 euro, hvilket de selvfølgelig fandt ret så urimeligt, specielt når de kun skulle give 17 for at ligge inde i havnen. Problemet er bare, at der ikke er plads i Funchal marina, men loven er lavet for at "jage" bådene videre til de andre nye marinaer.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
119 fredag, den 1. oktober Funchal Funchal 0
Dagen i dag er gået med at vente. Vi forsøger at skrive lidt til hjemmeside, men det er som om at bogstaverne ikke rigtigt vil komme på plads.  Det er svært at skulle skrive hjemmeside når ens tanker er et helt andet sted. Vi er sikre på at vi nu får en masse at bestille og vi har derfor bestemt os for at lukke hjemmesiden for en tid, så vi kan få fred og ro til at koncentrere os om at få repareret båden og selv komme til kræfter igen. 

Gitte er hele dagen i fast rutefart mellem netcafeen og havnen. Der er hele tiden spørgsmål og svar der skal sendes og modtages. Gitte er ved at blive stamkunde og hver gang hun kommer, bliver hun uden videre henvist til den maskine, som næsten er ved at være hendes egen. 
Michael Møller fra Panteanius har været en stor hjælp i den første kaotiske tid og der begynder nu at falde lidt ro over tingende og da dagen er ved at være til ende, er der ikke ret meget mere vi kan gøre end at begynde at vente.
                                                       
Vi tørner tidligt ind for nu trænger vi virkeligt til at få sovet ordentligt igennem.