Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
113 | lørdag, den 25. september | Madeira | Madeira | 0 | ||||
Gitte siger, at jeg med vilje har gjort det igen! Ankommet
til en storby på en lørdag. For at kompensere for min fejltagelse, måtte jeg pænt love at 1. prioriteten var at få købt de ting vi mangler. Vi er begyndt jagten på en bog om de Atlantiske øer, men den er ikke til at finde nogle steder. Bjarne har bogen, men hver gang vi prøver at stjæle den, opdager han det og beder om at få den tilbage. Vi har nu sat, vores hjemlige og uvurderlige gast på det maritime område, Charlot på sagen. Vi har også talt om at vi gerne ville have en grill til at sætte på søgelænderet. Vi har forsøgt os i de få maritime forretninger der findes, men der er ikke nogen der er i besiddelse af en sådanne. Så det må blive Charlot igen, med god hjælp fra Tempo både.
På toppen af byen ligger der en lille kirke og det er åbenbart den kirke
som alle vil giftes i, for mens vi fik dagens anden øl, var der en lind
strøm af brudepar der valfartede til kirken. Vi sneg os ind i kirken og
fra de bagerste rækker sad vi musse stille og fulgte med i vielsen. Nu
forstår vi jo ikke meget portugisisk, men det toneleje som præsten talte
i , virkede meget formanende og vi formoder at brudeparret fik læst og
påskrevet om at opføre sig ordentlig.
Det sidste stykke af byen måtte vi dog gå og godt trætte vendte vi tilbage til Gi'vind, for at slappe af resten af aftenen. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
114 | søndag, den 26. september | Funchal | Calheta | 16 |
Vi har haft en meget urolig nat. Havnen her i Funchal er meget åben og
når der står store dønninger ind i havnen ligger man og vugger meget.
Vi var derfor godt trætte da vi vågnede her til morgen. Det tog os ikke
mange minutter at finde ud af, at vi måtte sejle videre, hvis vi skulle
have nattesøvn de næste nætter. Vi hev ankeret op ved titiden og sejlede ind
for at få diesel og ikke mindst vand på. Mens jeg fyldte tankene,
hyggesnakkede Gitte med tolderen og forklarede at vi ville sejle en tur
til Calheta og så komme tilbage om et par dage. Vores samt "Malott's"
papirer blev fundet
frem og sirligt lagt i en bunke for sig selv, så når vi kom tilbage
skulle vi bare lige sejle forbi, så han var klar over at vi var tilbage.
FIN service. Vi havde sendt "Malott" i forvejen og da vi var færdige med at tanke, tog vi så selv af sted.
Vi ankom til Calheta ved 14 tiden og så begyndte showet.
Her på Madeira er der faktisk ikke ret mange havne og derfor er man i
gang med at bygge mange nye. Dette foregår for EU midler og det støder
mit hjerte hvordan man sviner med pengene. Jeg tror ikke at der findes en
havn derhjemme der er så flot som den i Calheta. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
115 | mandag, den 27. september | Calheta | Calheta | 0 |
Der er dømt "slap af dag" i dag. Men
først måtte byen lige besigtiges. Byen???, vi fandt aldrig nogen. Der var dog et supermarked i forbindelse med strandens hotel. Ned mod Calheta var vejarbejderne i fuld gang med at lave veje og fortove, så turister og andre kunne komme ned til stranden, men en by fandtes ikke. Vi havde talt om at tage en bus eller leje en bil fra Calheta og så se lidt af Madeira, men pga den manglende vej, fandtes der heller ikke nogen busser. Så med "The one and only golden beach in Madeira" inde for rækkevidde måtte vi da prøve den. Vi pakkede køletasken og håndklæderne og begav os mod den fine nye og ubrugte sandstrand og må da indrømme at det er noget andet end de sorte kyster der ellers er rundt om Madeira. Hele dagen lå vi og solede os, når vi da ikke hoppede i vandet. Jeg tror vi var omkring 50 personer i alt på stranden, så det var ikke ligefrem fordi der var trængsel. Aftenen gik med endnu engang at besigtige det nye havneanlæg, hvor vi bl.a. så et parkeringshus i 3 etager, hvor der i alt holdt 4 biler. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
116 | tirsdag, den 28. september | Calheta | Funchal | 16 |
Så havde vi fået nok af Calheta og alle EU pengene. Inden vi sejlede tilbage til Funchal, fik vi handlet lidt i det lokale supermarked og var oppe og betale havnepenge. Her måtte de dog havde lidt dårlig samvittighed, for det med alle de EU pengene, for da vi havde betalt fik vi udleveret en T-shirt hver, med flotte billeder på men som ikke fortalte noget som helst om Calheta. Vi forhørte os om vi kunne få nogle brochurer over havnen, som vi kunne give til andre. Men desværre var der endnu ikke blevet fabrikeret nogle sådanne. Så sejlede vi retur til Funchal og efter at have rundet tolderen og vinket til ham, fik vi endnu en gang smidt ankeret ud. Madeira er ikke noget som har ramt os særligt hårdt og vi har da også bestemt os for at tildele os selv en uges efterårsferie på Porto Santo. Vi har besluttet os for at sejle tilbage i morgen. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
117 | onsdag, den 29. september | Funchal | Retur til Funchal | 25 |
Efter morgenkaffen tog vi over til
"Malott". Bjarne har besluttet sig for at blive i Funchal og
vente på en pakke med reservedele hjemmefra. Vi fik sagt på gensyn over
en kop kaffe og en gl. dansk og derefter tog vi ind til tolderen for at
afmelde os. Dette viste sig dog at være mere besværligt end vi havde
regnet med. Det var godt nok en tolder, men han havde ikke noget med udeklarering
at gøre. Om vi ikke lige kunne vente et kvarter - efter en halv time
besluttede vi os for at sejle og så måtte udklarering være udklarering. Vi hev ankeret op igen og satte kursen mod Porto Santo. I læ af kysten havde vi vinden med os, men efterhånden som vi kom længere ud, spidsede vinden mere og mere og til sidst endte vi med at sejle foran for tværs på bagbord halse. Efter en halv time, hvor Gi'vind har passet sig selv for selvstyreren,
lyder der pludseligt et ordentligt "bump" og båden drejer
resolut 90 grader til bagbord. Gitte og mig fór op og vores tanke var
først at vi var gået på grund, men dybdemåleren viser at der var over
500 meter under os og at vi ligger fint på "kurslinien". Alt er kaos
omkring os, for vi kan ikke finde ud af hvad der er sket. Vi får Gi'vind
tilbage på kursen mens vi kigger efter hvad vi har ramt, men der er
ikke noget at se rundt om os. Gitte går under dæk for at samle diverse
ting op fra dørken, men kommer op igen, ligbleg, og fortæller at glasfiberen i
bunden ude foran er flækket. Vi beslutter os straks for at vende tilbage til
Funchal fordi det er tættest på.
Vi ændre kursen og slækker ud på sejlene og går derefter under dæk
for at se på skaderne og for at kontrollerer om vi tager vand ind, men det er der
ikke noget der tyder på. Der er ingen af os der har lyst til at lave mad og vi går derfor en tur om i byen for at finde en pizzarestaurant, men det er nu ikke den store appetit der udvises. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
118 | torsdag, den 30. september | Funchal | Funchal | 0 |
Første punkt på dagsordnen er at kontakte
forsikringen. Da vi spørger om vi kan bruge telefonen på havnekontoret,
får vi at vide at den ikke kan ringe udenlands. Vi må så ty til
mobiltelefonen, selv om det er rasende dyrt og ringer så til forsikringen
og beder dem om at ringe til havnekontoret. Vi bliver ringet op af Michael Møller fra Pantaenius, som straks er hurtigt inde i situationen og får os beroliget. Han beder os om at tage nogle billeder og sende dem til ham sammen med en rapport om uheldet. Derefter skal vi tage båden på land, for at se om der er skader udvendig på båden og så få en cirka pris på reparationen. (puha - det var mange ting på en dag) Nu starter showet med at få alle ting til at gå op i en højere enhed. Vi føler os som en kastebold i mellem havn og værft. Alle er bestemt meget hjælpsomme, men det er altid nogle andre, der skal tage bestemmelserne end dem vi snakker med. Efter at have rendt fra "Herodes til Pilatus" og retur igen, lykkes det dog til sidst at få tingende aftalt. Vi kan først komme på land mandag eftermiddag, på grund af tidevandet. Tirsdag er det helligdag og derfor kan de først gå i gang med at se hvor stor skaden er på onsdag. Værftfolkene kom forbi om eftermiddagen for at besigtige skaden og gav en estimeret pris, så vi havde en ide om hvad det kommer til at koste. Pris og billeder blev sendt til forsikringen via internet (pragtfuld opfindelse) og efter endnu en telefonsamtale, blev vi beroliget med at alt så ud til at være i orden. Men at vi lige skulle udfylde skadesanmeldelsen og sende den samt et skriftligt tilbud retur til Pantaenius. Så er det bare med at vente til det bliver mandag eftermiddag, hvor båden så skal på land og vi kan få at se hvad der er sket udvendig. Gitte søger lidt trøst hos Charlot via SMS og straks går vores utrættelige hjemlige gast til undsætning. Vi får mail fra Charlot om at der findes en kontaktperson fra FTLF her i Funchal, som vi kan kontakte hvis vi løber ind i flere problemer. TAK CHARLOT. Det er hamrende varmt i aften, her klokken 23.15 er temperaturen 26 grader, fordi der blæser varm luft fra Sahara og der stinker af diesel i havnen. Der er åbenbart nogle der syntes at det var en rigtig god ide at hælde en hel masse diesel ud i havnen, for at skabe den helt rigtige stemning. Efter en hel dag med at bekæmpe problemer, trænger vi bare til at sidde og slappe af - og så stinker der af diesel. I stedet beslutter vi os for at gå en tur rundt på havnen bl.a. for at se ud på "Malott" der ligger meget uroligt uden for havnen. Fra vores Hollandske "naboer" får vi oplyst at man her på Madeira håndhæver den nye lov om, at de større både skal betale for at ligge for anker. De var blevet opkrævet 40 euro, hvilket de selvfølgelig fandt ret så urimeligt, specielt når de kun skulle give 17 for at ligge inde i havnen. Problemet er bare, at der ikke er plads i Funchal marina, men loven er lavet for at "jage" bådene videre til de andre nye marinaer. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
119 | fredag, den 1. oktober | Funchal | Funchal | 0 |
Dagen i dag er gået med at vente. Vi forsøger at skrive
lidt til hjemmeside, men det er som om at bogstaverne ikke rigtigt vil
komme på plads. Det er svært at skulle skrive hjemmeside når ens
tanker er et helt andet sted. Vi er sikre på at vi nu får en masse at bestille og vi har derfor
bestemt os for at lukke hjemmesiden for en tid, så vi kan få fred og ro
til at koncentrere os om at få repareret båden og selv komme til
kræfter igen. Gitte er hele dagen i fast rutefart mellem netcafeen og havnen. Der er hele tiden spørgsmål og svar der skal sendes og modtages. Gitte er ved at blive stamkunde og hver gang hun kommer, bliver hun uden videre henvist til den maskine, som næsten er ved at være hendes egen. Michael Møller fra Panteanius har været en stor hjælp i den første kaotiske tid og der begynder nu at falde lidt ro over tingende og da dagen er ved at være til ende, er der ikke ret meget mere vi kan gøre end at begynde at vente. Vi tørner tidligt ind for nu trænger vi virkeligt til at få sovet ordentligt igennem. |