20. uge

Dag

Dato Fra Til Distance
134 

lørdag, den 16 oktober

Funchal Funchal  
Gitte går i gang med den helt store rengøringstur nede om læ, medens jeg tager mig af oversiden. Gi'vind er mere sort end hvid på oversiden, for foran os står en båd med sort bundmaling som er ved at blive renslebet og vinden bærer selvfølgelig lige hen mod os.
Der er kun at gå i gang med vand og sæbe og så ellers skure og skrubbe. Det er en ulige kamp at holde Gi'vind bare nogenlunde ren i disse dage, for den bliver hurtigere beskidt end jeg kan nå at vaske den. Har man bare en gang været nede på pladsen, kan man ikke undgå at slæbe en masse støv og gammel maling med op igen. Vi gjorde ellers hvad vi kunne med at lægge måtter ud, men hvad vi ikke havde taget højde for, var at der på bagsiden af måtterne var gummi og at det smeltede i solen. Nu har vi gummirester på teaksæderne i cockpittet. (Jo - det går rigtigt godt på Gi'vind)
Aftenen stod i kasinoets tegn. Ikke fordi der er gået en spilledjævel op i os, eller vi skal prøve at skaffe penge til reparationen. Næ - vi skulle til cabaret show. Gitte syntes at vi nu havde fortjent en lille pause i alle vores fortrædeligheder og havde købt billetter til aftenens dinnershow på kasinoet. Dette krævede dog at jeg tog bad (føj) og iførte mig mit fineste tøj. Gitte selv havde forklædt sig som fin dame med makeup og hele udstyret, så hun slet ikke var til at kende. Jo - nu skulle vi i byen og feste.
Vi blev budt velkommen af et par tjenere og fik en velkomstdrink og blev vist hen til vores bord. Derefter stod den på en 4 retters menu, med tilhørende vine og bagefter kaffe. Det smagte herligt. Efter maden startede showet, som var en kavalkade af musikken op gennem tiden fra 50'erne til årtusindeskiftet. Hertil var der så tilsat en hel masse let påklædte, bensvingere og badutspringere, så Las Vegas måtte være helt misundelige.
Af bitter erfaring fra sidste gang, hvor jeg tabte den enorme sum af 20 euro, vidste jeg at spil ikke betaler sig og vi gik derfor i en stor bue uden om roulettebordene og søgte tilbage til lejligheden.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
135 Søndag, den 17. oktober Funchal Funchal  
Så er det ved at være flyttedag. "Ferien" er ved at være slut og vi må til at pakke det hele sammen igen og begynde at flytte tilbage til Gi'vind. Det er utroligt hvad man kan slæbe med i en lejlighed på så kort tid. Nu hvor vi ikke har bilen mere, må vi ned med alle de ting, som vi ikke skal bruge mere. Det bliver til flere ture og mine ben er næsten helt slidt op da vi endelig har flyttet det meste. Nu ligner Gi'vind igen et kaos nede om læ og endnu engang må Gitte i gang med at rydde op og lægge på plads, mens mit job er at lade være med at gå i vejen og holde mig langt væk.
Vi dalrer lidt rundt på havnen og studerer vejrudsigter på havnekontoret. Det ser ud til at der er dårligt vejr på vej og at det vil blæse kraftigt på mandag og tirsdag med vind fra syd, så vi kommer ikke fra Madeira foreløbigt. 
Gitte er nu ved at få kontrol over det sidste til hjemmesiden og hun knokler hele aftenen med at gøre den klar til at åbne den igen i morgen.

 

Dag

Dato Fra  Til Distance
136

Mandag, den 18. oktober

Funchal Funchal  
Første punkt på dagordnen er kaffe, dernæst ned til havnekontoret for at høre om vores bog om de Atlantiske øer er kommet - negativt. Over til Gi'vind og se hvor langt Rafael er kommet. Han er i gang med at male det sidste og siger at han vil være færdig ved middagstid. Tilbage til havnekontoret og høre om det er muligt at komme i vandet i dag. Vi får tid til i eftermiddag og så går turen tilbage til lejligheden og pakket det sidste. Vi tjekker ud og slæber det hele ned til Gi'vind. 
Vi er forment adgang til forkøjen da malingen skal stå og hærde og vi må ikke træde på det før tidligst i morgen.
Ved 14.30 tiden er vi så klar til at komme i vandet. Kranen er allerede kørt i stilling og efter en halv time ligger Gi'vind så og vugger i vandet igen. Det er en dejlig fornemmelse, igen at føle at sit skib bevæger sig.
Vi sejler over i havnen og kommer til at ligge som femte båd, midt i en hord af franskmænd, som alle kender hinanden. De snakker på kryds og tværs af alle bådene og man fatter ikke en brik af hvad de siger og de snakker hurtigt. 
Vi undre os lidt over hvordan franskmænd klarer sig i udlandet, for når man prøver at tale til dem på engelsk, svarer de på fransk og fatter ikke en ski.. Det kan jo selvfølgelig være at det er mit engelsk de ikke forstår og så er de jo lovligt undskyldt, men de ser lige så uforstående ud, når andre taler engelsk til dem.
Nu hvor vi er tilbage i vandet, må vi så hellere se at få åbnet hjemmesiden og vi begiver os op til netcafeen og får lagt de sidste uger med tilhørende billeder ud.
Vejret er nu slået om.  Det er begyndt at regne lige så stille og vi var glade for at vi,  allerede da vi lagde til, havde trukket fortøjninger i land. Det kikkede franskmændene meget på - hvorfor vi dog gjorde det? Men da det begyndte at blæse (som vejrudsigten havde forudsagt) kan det nok være at de også fik travlt med selv at få fortøjninger i land.
Det blev til noget af en kuling i løbet af natten, så Gitte var ikke den eneste der var oppe ved 3-tiden for at tjekke fortøjninger og fendere. De fleste både var vågne, den eneste som åbenbart sov på sit grønne øre, var mig. Det var sgu så dejligt endelig igen at ligge i køjen og høre vandet klukke (bruse) omkring sig.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
137 Tirsdag, den 19. oktober Funchal Funchal  
Det regner ned i stride strømme. Det er meget lang tid siden at vi har oplevet en "rigtig" regnvejrsdag. Luften er meget varm og fugtigt og det er næsten ikke til at trække vejret.
Vi sætter "mormorkysen" på og kryber i læ af den hele formiddagen. Vi må dog bøje os og trække i regntøjet inden havnekontoret lukker klokken 12, for at høre om vores bog nu er kommet - stadig negativt. 
Hvad fanden laver postvæsnet på Madeira ????
Svar = Ingenting !
Jamen - så må vi jo vente en dag mere. Det er godt at vi ikke kan komme nogen steder på grund af vejret. Det blæser stadig kraftigt fra syd og det ser ikke ud til at vi kan komme herfra før tidligst på fredag.
Gitte får lokket mig med op i byen for at se på vandet der strømmer ned fra bjergene ad levadaerne og ud i havet. Det er et utroligt syn, at se på vandet når det løber ud i havet, for det blander sig ikke med saltvandet, men flyder rundt i overfladen, som en brun plet på grund af jorden som den skyller med ned.
På grund af vejret har Gitte bestemt sig for at der skal syes. Vi mangler en pose til vores nye "gelændergrill" (en sådan burde følge med grillen) og derfor må vi lige runde en stofforretning, for at indkøbe en meter stof til formålet. Resten af dagen og aftenen går med at sy og følge op på hjemmesiden.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
138 Onsdag, den 20. oktober Funchal Funchal  
Vejret er nu klaret en lille smule op og nu begynder det at lysne. 
Gitte har fået lavet de sidste DVD film færdige til familien og dagens første opgave er at få dem sendt hjem fra posthuset (post fra Madeira til Danmark tager ca. 3 dage - men omvendt......). Derefter er det tid til at besøge net-cafeen og få sendt nogle mails hjem og se om der er noget post til os. Gitte og Charlot får kontakt med hinanden, via mikrofon og høretelefoner over nettet, og så er fanden løs i Laksegade igen. Når de to først begynder, er der ikke noget der kan stoppe dem. Jeg holder ud i en times tid og så finder jeg ud af at jeg kan "surfe" på nettet, mens de to tøser skvadre med hinanden. Det giver mig en chance for at finde ud af om der er sket noget hjemme i Danmark. Jeg får læst både Ekstra bladet og BT, (jeg kunne også have nået at læse telefonbogen, hvis jeg havde lyst) inden de to var færdige, men så havde de også fået løst verdenssituationen og udvekslet de sidste nye opskrifter. ( Det er utroligt hvad damer snakker om) Bagefter kunne jeg godt se at det havde været mere formålstjenligt at gå på værtshus, men så havde jeg været stang hamrende beruset, når Gitte havde hentet mig.
Men jeg havde brug for mine "fulde" sanser bagefter, for nu var det tid til at gå posthuset og efterlyse vores bog om de Kanariske øer. Det er nu over ti dage siden at den er blevet sendt fra Danmark og vi mener at de nu har haft tid nok til at få den ekspederet til Madeira. 
Nu kan vi være glade for at vi er på langtur og at vi ikke skal nå noget. På det ene posthus siger de at det er det andet posthus, der har pakkerne og på det andet posthus siger de at marinaen hører til under det første posthus. Når man så forklarer at der har vi været, skal vi så snakke med en person, men han er gået hjem for resten af dagen. På dette tidspunkt er vi ved at være trætte og vi beslutter at gå tilbage til Gi'vind og samle kræfter til i morgen og så give dem det glatte lag fra morgenstunden.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
139

Torsdag, den 21. oktober

Funchal Funchal  
Dagen i dag kommer til at stå i "De forsvundne bøgers" tegn.
Vi starter dagen med morgenkaffe og en gammel dansk til at styrke os på, for vi ved at vi kommer til at skulle bruge mange kræfter.
Vi lægger ud med at besøge havnekontoret for at (meget optimistisk) høre om vores bog skulle været kommet.  Gæt selv - svaret står nederst på siden.
OK - bevæbnet med en masse tålmodighed, giver vi os nu i kast med det Portugisiske postvæsen. Vi ved fra i går hvilke feje og opslidende metoder de benytter sig af, så vi lægger en taktik, der går ud på at være to skridt foran dem. Når de prøver på at sende os til et andet sted, for at slippe for at undersøge sagen, siger vi at der her vi været og så må personen selv til at prøve at finde pakken. Dette giver langsomt resultat, for hver gang får vi nye oplysninger. Det viser sig at pakken er sendt fra København den 10. og er i Lissabon den 11. Her skulle den så havde været med fly til Madeira, men er ved en fejltagelse kommet med skib i stedet.
Vi kan nu se at bogen først vil være hos os på tirsdag og så lang tid vil vi ikke vente. (Vi syntes vi har været længe nok på Madeira) Vi forsøger så at finde en løsning på hvordan vi så får fat i bogen, for skibet er først i havn fredag aften og vi er sikre på at der ikke bliver ikke sorteret pakker i weekenden. Pakken vil altså først dukke op på mandag og klar til uddeling om tirsdagen.

Så langt, så godt. 
Nu starter så anden halvleg.

Nu er vi af den mening, at hvis man har lavet en fejl, må man også prøve at rette den. 
Men NÆ - NEJ. Ikke det portugisiske postvæsen. Pakken vil jo nok dukke op på et eller andet tidspunkt og så er der jo ikke nogen grund til at gøre for meget ud af det i den varme. Da vi foreslår at de så kan eftersende pakken til Gran Canaria når den dukker op, skal vi selvfølgelig snakke med en anden. Denne person for så hele historien fra begyndelsen og da Gitte er færdig, siger personen at så er det nok chefen hun skal tale med, men han kan ikke engelsk.
Et øjeblik - så stiller jeg om. 
Det er på dette tidspunkt at man er ved at bryde grædende sammen. Gitte fortsætter dog ufortrødent og hver gang hun får en ny i røret, får de hele historien.
Vi er nu ved at blive møre og efter mange timer, må vi erkende at vi er oppe mod langt stærkere folk end først antaget. De er åbenbart professionelle på dette område og langt bedre trænet end os og vi må erkende at deres udmattelsesteknik er begyndt at virke.
I et desperat forsøg på at få løst situationen, tilbyder vi så at selv betale for at få den videresendt, men da de nu også kan se at vi er ved at tabe slaget, forlanger de 45 euro (375kr.) for det. (Bogen koster ca. 700 og hertil har vi betalt 188 i forsendelse fra Danmark), samtidig bliver vi gjort opmærksom på at der nok vil gå omkring 14 dage før bogen så vil kunne være på Grand Canaria.
Nu syntes vi det begynder at blive lidt grotesk og vi prøver i et desperat forsøg, at påpege at det er dem der har gjort en fejl hvilket, som vand på en gås, preller fuldstændigt af på dem. 
Vi giver  op og beslutter os for at lade bog være bog og når den engang (sikkert ved juletid) dukker op, lade den gå retur til Danmark, som for øvrigt er gratis og så lade vores utrættelige hjemlige gast, Charlot, bringe den egenhændigt herned til os.

Slukøret, fordi vi havde tabt kampen, lusker vi tilbage til havnen, hvor vi finder den hollandske båd "Octopus" i gang med at male deres logo på molen. Vi falder i snak og finder ud af at de også har tænkt sig at sejle videre i morgen. Vi aftaler at følges og det viser sig at der er en 3. båd "Gangmaker" (også hollænder) der også gerne vil med. Nu er vi så en hel lille flotille og vi aftaler at sejle i morgen klokken 10.




Desværre - NEJ 

 

Dag

Dato Fra Til Distance
140 Fredag, den 22. oktober Funchal mod Graciosa ?
Nu kan vi ikke mere.
Vi ud og sejle. Vi har fået mere end nok af Madeira og vi trænger i den grad til at få dybt vand under kølen. Men vi skulle da lige have den sidste oplevelse med inden vi forlader øen. Vi havde i går fået en norsk 47 fods båd på ydersiden og han havde altså bestemt at i dag klokken 9.00 skulle han over og bunkre vand og diesel. Hvorfor det absolut skulle være klokken 9 vidste vi ikke og det gjorde besætningen heller ikke. Vi havde fortalt at vi planlagde at sejle klokken ti, men det havde ingen effekt på skipperen.
Lidt i ni begynder han så at løsne alles fortøjninger og besætningen, som havde været oppe i bad, måtte næsten springe ombord. Uden på nordmanden lå en englænder og en dansker, (som vi slet ikke nåede at snakke med) og i stedet for at sejle en runde i havnen mens vi gik ud, begyndte de at trække fortøjninger i land og det endte da også med at de kom til at ligge på tværs af alle bådene inden de var færdige og så måtte vi med meget møje og besvær kante os ud. Jo - der er nogle der godt kan lide at gøre det besværligt for andre.
Vi lagde os uden på "Gangmaker" som vi jo skulle følges med i dag og fik ordnet de sidste småting på havnekontoret (stadig ingen bog) og hos tolden.
Klokken nåede da at blive 10.30 før vi var klar til afgang. "Octopus" skulle lige have det sidste vand og diesel på, før vi alle satte sejl og stod ud af havnen klokken 11.
Nu havde vi en lille "sviptur" på 275 sømil foran os og vinden var omkring 4-5 sek/m på en foran for tværs. Solen skinnede og vandet var helt fladt, det kunne simpelt ikke være bedre. Det var som om alle ens fortrædeligheder blev vasket af på et kort øjeblik.
Det eneste lille problem var, at de andre sejlede lidt hurtigere end mig og den slags piner mit lille sejlerhjerte. Uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke følge med i den lette vind og måtte til sidst bare lade båden sejle og slappe af. 
Efter et par timers sejlads kommer en stor flok delfiner hen i mod os, men nu er vi så vandt til dem at vi ikke engang gider at filme dem mere. (man er et utaknemmeligt skarn)
Hele eftermiddagen holdt vinden sin nede i det lave område og da Dominic fra "Octopus" kalde over VHF'en ved 18.30 tiden, (han var blevet udnævnt til flotilleleder) og fortalte at med denne fart ville vi først nå Graciosa om en 4 -5 dage, blev vi alle hurtigt enige om at "we need some horsepower" og derefter blev motorerne startet.
Gitte overtaget vagten klokken 19.30, så jeg kan få lidt søvn inden nattevagten og med motoren til at overdøve det hele falder jeg hurtigt i søvn.