22. uge

Dag

 Dato Fra Til Distance
148 Lørdag, den 30. oktober Puerto Calero Marina Rubicon 11
Vi stod tidligt op, for Gi'vind lignede stadig noget der havde været vendt på hovedet og alle ting lå hulter til bulter, efter vores lille reparations-stunt i går. 

Langsomt begynder Gi'vind at ligne sig selv og vi begynder at gøre klar til at sejle videre.
Vi stævner ud ved 11 tiden, efter at have været oppe og tale med havnefogden om at der vil komme en pakke eller brev til os.
Det var ellers en dejlig havn, meget fin og fornem og vi havde da også fået en brochure om alle de ting som man IKKE måtte gøre i havnen. 

For eksempel:
Rygning ved benzinstanderen
Opbevare dynamit (eksplosives) om bord
Ankre op i indsejlingen til havnen
Tage bad på flydebroen eller fordækket
At lade fald stå og slå mod masten
At hænge vasketøj åbenlyst til tørre
Udføre aktiviteter der kan forarge andre !!!!!!!!!

Ja - der røg vi jo helt af - det med vasketøjet - altså. Vi havde jo vasket tøj og nu kunne vi ikke få det tørret.
Vi sejlede videre mod sydspidsen af Lanzarote, hvor vi havde planlagt at skulle ligge for anker ved Playa Blanca. Vi havde jo noget vasketøj der skulle tørre, så efter at vi havde fået smidt krogen i vandet kom vasketøjet op i en fart. Det var måske ikke det mest perfekte sted at ankre op, men det var en fantastisk tørretumbler. Efter en time var tøjet tørt og vi bestemte, at vi ikke ville blive liggende her og hoppe i bølgerne, men gå ind  til Marina Rubicon. 

Her skal I se havn. 

Den er bygget for et år siden og der er ikke sparet på noget. Den er bygget i flere etager, med huse, forretninger, swimmingpool, tennisbaner og restauranter i en flot harmoni og med fuld parkeringskælder nedenunder. Det var en utrolig oplevelse bare at gå rundt i havnen og kigge. 

Vi fik lagt til ved samme bro som "Octopus" og "Gangmaker" og fik udvekslet de sidste nyheder med hinanden.
Vi har nu fået flere ting at tage hensyn til når vi lægger til i en havn. Udover at der skal være strøm og vand, udsigt til havnehullet så vi kan se hvem der kommer ind og ud, helst ved siden af andre langturssejlere, skal der nu også være mulighed for at grille med vores nye gelændergrill. Dette indebærer at vinden skal være i den rigtige retning og at der ikke må være andre både bag os. Og den slags pladser er der jo tusinde af i alle havne.!
Vi hyggede os i cockpittet, resten af eftermiddagen og på et tidspunkt kommer der en gummibåd forbi og hilser på. Det er den danske båd - Northern Star (den blå båd til venstre i billedet) - som skal være med i ARC 2004, en X 562, som for øvrigt er den som Mona og Christen skal sejle med på når den kommer til Caribien. Vi fik en lille snak om hvad de havde oplevet og hvad deres planer var, inden de sejlede tilbage til deres båd.
Vi havde fået en af de tusinde pladser som havde alle de ting vi behøvede og derfor kom grillen op, blev monteret på søgelænderet og tændt.
Menuen stod på tyndsteg og grillede kartoffelskiver og det smagte HERLIGT.

Jo for resten - der er ikke noget der er gået i stykker i dag. (Endnu!)

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
149 Søndag, den 31. oktober Marina Rubicon Marina Rubicon 0
I dag var der en hel del der skulle gøres.
Gi'vind trængte forfærdeligt til at blive gjort ren, både indvendig og udvendig.
Gitte startede med at vaske af over alt med 3 dobbelt salmiak indvendig, mens jeg til gengæld lukkede alle vinduer til over det hele og vaskede båden udvendig. Gitte brokkede sig lidt over at hun ikke kunne trække vejret, når hun ind i mellem måtte stikke hovedet op gennem lugen - helt grøn i ansigtet - for at få lidt luft, det kunne jeg ikke forstå for jeg kunne da ikke lugte noget.
Da Gi'vind igen skinnede som en lille sol og Gitte var kommet sig over sit lille syreflip, var det tid til at få indklareret. 
Vi fik at vide at den plads vi lå på, var privat og at vi skulle flytte over på den anden side af broen. Det var vi jo ikke meget for, da vi jo lå på havnens bedste plads, men der var igen kære mor - flyt. Det var nu ikke det store problem for det var kun lige over på den anden side og hvis vi bakkede ind kunne vi stadig grille, for der lå ikke nogen på den anden side. Motoren blev startet og fortøjningerne blev smidt og vi tøffede om på den anden side. Med vores sædvanlige "held" begyndte det selvfølgelig at blæse med vindstød på 10 sek/m og da vi skulle bakke ind, begyndte det at blive lidt vanskeligt at få Gi'vind til at makke ret, hun ville hellere lægge sig op ad en stenmole end bakke ind på plads og der måtte lidt råben og lidt nerver på højkant til, inden vi fik afklaret hvem der bestemte, men hun kom dog på plads. Det var en noget rystet besætning der fik sig en bindebajer efter den havnemanøvre. Hvis der skulle være et "dagens uheld" var det ikke denne gang.
Vi har fundet ud af at dette døgn har 25 timer. Da vi var oppe på havnekontoret for at købe en internetadgang (der er trådløs internet her i havnen) fandt vi ud af at sommertiden var slut og vi skulle stille urene tilbage med en time. Det er noget som vi slet ikke havde tænkt på, for det er jo noget man gør om vinteren og vi har jo stadig 28 grader (FIK I DEN) 
Om eftermiddagen gik vi en tur mere på havnen, for den er altså værd at se på og da vi kom forbi endnu en dansk båd "Octopus" fra Gråsten (det begynder at blive besværligt med alle de blæksprutter) måtte vi da lige hilse på. Vi fik et par hyggelige timer ombord og de fortalte blandt andet at der i Arguineguin (igen-igen) på Grand Canaria, var et danskertræf i den danske restaurant Compas Amiga den 7. november. Det syntes vi lyder hyggeligt, så vi har bestemt os for at sejle dertil og deltage i træffet.
Tilbage i båden var vores internet forbindelse i mellemtiden blevet åbnet og det kan nok være at der kom gang i computeren. Desværre var Charlot ikke ved sin computer, så Gitte havde ikke nogen hun kunne skrive med, men jeg fik surfet på nettet i flere timer og læst alle aviserne hjemmefra.
Om aftenen fik vi grillet endnu en gang.

 

Dag

 Dato Fra  Til Distance
150

Mandag, den 1 november

 Marina Rubicon Isla de Lobos. 8
Så har vi været af sted i 150 dage og så er det vel tid til lidt status.
Vi har sejlet 3850 sømil og det giver os et gennemsnit på 25,66 sømil pr. dag. Det lyder jo ikke af ret meget, men når man tænker på alle de dage vi har ligget stille, må det hæve gennemsnittet betydeligt. 
Distancen svarer cirka til at sejle til Skanør 205 gange, men hvem fanden gider det. Det må da være langt sjovere at sejle til Canarie-øerne og Middelhavet i stedet for at ligge og tonse frem og tilbage mellem Danmark og Sverige.
Vi føler selv at vi har været forfulgt af ret så mange uheld, men når vi så snakker men andre sejlere og hører om deres tur, kan vi godt se at det ikke kun er os der bliver ramt af problemer, men vi føler altså at vi har haft ret så mange uheld.
Logbog.
Nu hvor vi har internet forbindelse, har vi fået en mail fra Kjøller marine om, at der for en sikkerheds skyld, vil blive sendt en helt ny lader til os. Det er en fantastisk service man får fra det firma og det selv om at vi ved en fejltagelse lagde deres server til EDB'en ned, da vi sendte vores billeder af den skadede lader.
Over middag tog vi cyklerne fra og cyklede en tur ind til den nærmeste by, men det var noget af en omvæltning, for der var fyldt med turister og al det tingeltangel der følger med på sådan et gedemarked. Vi fik handlet i en fart og mens jeg flygtede tilbage til båden i en fart med alle købmandsvarerne, tog Gitte sig en rundtur på byens hovedgade. Det tog dog kun ti minutter så var hun også på vej tilbage, det var alt for voldsom en omvæltning.

Vi havde aftalt med "Octopus" at vi ville sejle videre til en lille ø en times sejlads derfra og lægge os for anker for natten og grille ombord på Gi'vind, men klokken blev langt over 17 før vi kom afsted og da vi havde en times sejlads foran os kunne vi godt se at det ville blive mørkt lige efter at vi kom frem. Der var lidt større bølger end vi havde regnet med og det blev da også en noget urolig og lidt blæsende grillaften og set i bakspejlet, havde det måske været bedre at udsætte det til en anden dag, men nu havde vi aftalt det og så skulle det også gennemføres, men nogen succes blev det ikke.
Ved 23 tiden sejlede "Octopusserne" tilbage og vi tørnede ind til en noget urolig nat. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
151

Tirsdag, den 2. november

Isla de Lobos Grand Tarajal 37
Det er to trætte sejlere der tørner ud af køjen her til morgen. For selv om vinden lagde sig lidt i løbet af natten, har der været store dønninger og Gi'vind har ligget og vugget frem og tilbage hele natten. Vi planlægger at sejle videre til en af  havnene på Fuerteventura og så må vi se om vi kan få sovet lidt undervejs. 
Joost fra "Octopus" kommer over for at få kopieret de billeder som vi har taget de sidste par dage og samtidigt spørger han om, om han kan sejle med til Fuerteventura. Der har været lidt knas mellem dem de sidste par dage og nu har han besluttet at ville rejse lidt på egen hånd. 

Dom og Jet vil sejle tilbage til Marina Rubicon og få båden på land, fordi de har lidt vrøvl med zink anoden, der hele tiden går løs. Da vi vil fortsætte mod Fuerteventura vil Joost gerne med i den retning. Han får pakket sine ting og kommer over til os og vi sætter sejl mod Puerto Castello. 
Vi har en meget hyggelig dag sammen Joost, men vi havde jo planer om at få indhentet den manglende nattesøvn, men det blev der ikke noget af, for han snakker hele tiden. Joost får da også fortalt, op til flere gange, at vi da ikke behøver at sejle ind til Castello, for han kan da bare sejle med til der hvor vi skal hen. Vi mener nu at det er bedst at han holder sig til sin plan og det er jo ikke den store omvej, for man bliver altså træt i hovedet når al samtale foregår på engelsk og man også gerne vil sove lidt. 
Efter at vi har taget afsked med Joost, fortsætter vi ned af kysten til Gran Tarajal, som viser sig at være et hul af en havn. Der er to flydebroer, som ikke er bestemt for gæstesejlere og vi lægger derfor til på kajen for store skibe. Her er problemet, at det ikke er flydebroer og da tidevandet er 1,5 meter, må vi bruge meget lange fortøjninger med et anker som vægt til at holde fortøjningerne stramme. Dette virker fint, men det har bare den lille fejl at vi ikke kan komme i land, da kajen ligger 1,5 meter oppe. Inden vi er færdige med at lægge til, står tolderen der allerede og vi får hurtigt klaret det med papirerne. 
Der går ikke mange halve timer efter at vi er færdig med aftensmaden, før vi tørner ind i agterkøjen. Vi tænker dog lidt på Joost, om han har fået et sted og sove og Gitte føler det som om hun har efterladt en lille killing på kajen - helt overladt til sig selv.
(Joost er ca. 35 år, uddannet som dyrlæge, havde planer om at tage til Marokko, så mon ikke han finder ud af at klare sig selv)

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
152 Onsdag, den 3. november Gran Tarajal Morro Jable 23
Da vi gik tidligt i seng, vågnede vi også tidligt og efter en hurtig kop morgenkaffe, daffer vi af. Vi havde det problem at vi ikke kunne komme i land, (vi fik dog lige hentet vores strømstik) så vi kunne desværre ikke komme op på havnekontoret og betale og der var for øvrigt nok heller ikke åbent, da klokken ikke var så mange (tror vi) og hvad der er sparet, er også tjent.
Uden for havnen sætter vi alle sejl, men der går ikke lang tid før Gitte begynder at brokke sig - Ejvind, gør noget, sejlet skygger for solen. Jeg overvejer om vi kan sejle baglæns så sejlet ikke skygger, men opgiver hurtigt ideen og prøver at ændre kurs en lille smule, så der kommer et lille solstrejf ind til fruen. Dette tilfredsstiller hende, men nu er vi næsten på vej tilbage til Madeira, men pyt med det bare der er sol i cockpittet. Nå det varer kun et par timer så er solen kommet om på den anden side af masten og vi kan så begynde at sejle kurs mod havnen.
Da vi runder pynten på sydspidsen af Fuerteventura, passere vi en anden båd som straks vender om og begynder at sejle efter os. Vi undre os over hvad de vil, men da de ikke gør nogen tegn til at vi skal stoppe, fortsætter vi bare. Efter et kvarter er de ved at komme op på siden af os og en pige begynder at råbe til os, om hvor vi kommer fra ,for hun er også fra Danmark. Vi får en længere sludder mens vi sejler side om side og vi inviterer hende over til os når vi er kommet i havn. Hun arbejdede med alt inden for sejlsport her på Fuerteventura og det ville vi da gerne høre lidt mere om, men hun dukkede desværre aldrig op.
Inde i havnen viser det sig, at heller ikke denne havn er beregnet for gæstesejlere, for de eneste broer der er, er alle uden strøm og vand. Vi cirkler lidt rundt i havnen for at se om der skulle være bare en enkelt plads mellem de lokale, men må give op og lægge os på de broer der er uden faciliteter. Vi er i dag tidligt i havn, så der bliver tid til at slappe af og læse lidt i vores bøger, inden vi starter vores grill op og gør klar til aftensmaden.
Vi havde forleden dag købt nogle barbecue-ribs til den vilde sum af 12 euro for ca. 2 kilo.
Vi syntes at det havde været lidt dyrt, men de var meget kødfulde. Vi havde troet at det var svinekød, men da vi nu skulle til at stege dem viste det sig at det var oksekød og så var der jo "svine" billigt. 
Netop som vi var færdige med at grille og havde lagt det hele klar på tallerkenen, kom der to styk toldere, som gerne ville se papirerne og så er det jo desværre ikke sådan at man lige beder dem om at komme igen om et kvarter, for vi skal altså til at spise. 
Så mens vi måtte se de dejlige barbecue-ribs stå og blive kolde, stavede tolderen sig gennem vores papirer og det var meget svært ikke at rive papirerne ud af hænderne på ham og begynde at skrive dem selv.
Denne tolder kunne ikke tale engelsk og når han sagde noget på spansk forstod jeg det ikke. Når jeg så på mit flydende spansk sagde "No comprendo espanol" rablede ham bare det hele af engang til, som om jeg så havde lært spansk i mellemtiden. Dette gjorde bare mine barbecue-ribs endnu koldere, så jeg så bare helt uforstående ud og lod ham gøre hvad der passede ham. Da han til sidst sagde "officina manana" sagde jeg med et stort smil "si si senor" og lovede højt og helligt at jeg nok skulle komme op på havnekontoret i morgen, vel vidende at Gitte og jeg  havde aftalt at vi ville sejle i morgen klokken 05.00.
Grædefærdigt måtte jeg konstarere at mine dejlige barbecue-ribs var blevet kolde og mens jeg varmede dem endnu en gang på grillen, bandede jeg den spanske papirgang langt væk.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
153 Torsdag, den 4.november Morro Jable Puerto Rico 78
Alle vores ure viser forskellige tider. Flere af urene er af den slags der er styret af et signal fra Frankfurt. Når man køber et sådan ur i Danmark er det derfor dansk tid det vises. Det klarer vi så med at vi ved at der skal lægges en time til. Men, sikkert, på grund af afstanden har vækkeuret ikke rettet sig til vintertid, så derfor stiller vi alarmen til at vække os to timer før vi skulle op, så ville tiden passe med at vi blev vækket klokken 05.
Hvad vi ikke havde taget højde for var, at når man begynder at stille på uret, retter det selv tiden ind efter Frankfurt og derfor blev uret korrigeret i løbet af natten og blev vi først vækket klokken 06. 
Vi havde bestemt os for at vi ville sejle til Arguineguin på Gran Canaria i et hug og for ikke at ankomme efter det var blevet mørkt, var vi blevet enige om at starte tidligt her til morgen, men nu blev det altså en time senere. Vi stod ud af havnen klokken 06.15, mens det endnu var bulder mørkt, men vi sendte dog lige vores venlige tolden en lille tanke, som tak for de kolde barbecue-ribs.
Det blev en lang dag, hvor vi flere gange prøvede om der var vind til at sejle på, men hver gang blev vi skuffede. Vi måtte se i øjnene at det ville blive en hel dag for motor, men vi kunne da glæde os over at solen skinnede fra en skyfri himmel.
Hen under aftenen passere vi Maspalomas strandene og det var en meget mærkelig følelse at vi nu sejlede her i vores egen båd og kikkede ind på stranden, hvor vi ved juletid sidste år, havde gået og kikket ud på bådene og tænkt: "bare det var os der sejlede derude". Og nu er vi her !
Vi sejlede først forbi Arguineguin havn, men den så ærlig talt noget trist ud, så vi fortsatte videre til Anfi del Mar, men her blev vi jaget ud, lige så hurtigt som vi kom ind. Der var ingen pladser ledige. Vi bestemte os nu for at lægge os for anker lige uden for Arguineguin, men inden da prøvede vi at kalde "Malott" som vi vidste også skulle være her i området og sørme om han ikke svarede. Han lå i Puerto Rico, sammen med at par andre danske både og han mente at der også ville være plads til os. Vi snuppede så den sidste sømil og var i havnen et kvarter efter og efter det sædvanlige tidsrøveri med havnekontoret, kom vi på plads og fik et glædeligt gensyn med Bjarne. Mens vi sad og snakkede kom tre gutter fra "Picha", en fantom 42 fra Limfjorden, forbi og de ville da også lige sige velkommen til os. Vi havde set dem i Cascais, men vi havde ikke nået at tale med dem. 
Bjarne inviterede os over på stegte bananer og is og det kunne vi jo ikke sige nej tak til.
Aftenen gik på "Malott" og vi forærede Bjarne en hel time mere den aften, for han havde ikke hørt om at det var blevet vintertid.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
154 Fredag, den 5. november Puerto Rico Puerto Rico 0
Det er igen blevet hamrende varmt. Måske fordi vi nu er kommet i læ af Gran Canarias høje bjerge. Vi ligger nu her i Puerto Rico, omgivet af det ene hvide hotel efter det andet.
Dagen i dag er gået med at få skrevet hjemmesiden. Den er blevet svigtet de sidste par dage på grund af at vi har sejlet så tidligt om morgenen. Mens jeg har hamret på tastaturet, sørgede Gitte for at vi fik ordnet lidt vasketøj, for der er vaskemaskine i denne havn. Vi er også ved at løbe tør for stort set alting, så Gitte måtte foretage en indkøbstur efter de ting vi skal bruge for at opretholde livet (øl for eksempel) samt at runde en netcafe for at se om der er kommet nogen post. Det sidste mislykkedes, for vi har endnu ikke helt vænne os til at der igen holdes siesta i nogle butikker.
Vi har i gennem længere tid døjet med at vores VHF radio ikke rækker så langt som vi gerne vil have den til. Det var et problem som jeg også sloges med inden vi tog hjemmefra og jeg fik den da også til at fungere tilfredsstillende dengang. Nu er den begyndt at gøre knuder igen og da vi skulle kalde "Malott" forleden dag kunne vi knap nok række en sømil og det kan vi ikke leve med længere. 
Endnu engang bliver Gi'vind skilt ad (man skulle tro at jeg ikke kan lade være) og alle stik og samlinger bliver efterset og gennemmålt, ja - selv stikket i toppen af masten får et eftersyn og alt ser godt ud. Så langt så godt. Hvis det ikke er kablerne og stikkene, må det være selve senderen eller antennen og her kommer jeg til kort, for jeg har ikke noget måleudstyr til den slags. Vi beslutter at købe en ny antenne og så have den gamle i reserve som nødantenne, hvis der skulle ske noget med masten og vi begiver os derfor over til sejlerbutikken medbringende vores antenne i håb om, at de måske har udstyr til at måle den igennem. Dette kan desværre ikke lade sig gøre og de har heller ikke den type antenne som vi skal bruge. Vi får en lang sludder med deres elektronikmand, som viser sig at kunne snakke norsk, og han mener ikke at det kan være antennen, men at det i 95% af alle tilfælde er stikkene. Se - så er vi jo tilbage hvor vi startede.
Han indvilger i, for den nette sum af 41 euro i timen, at komme over og måle hele anlægget igennem, selv om klokken er ved at være langt over fyraften. Vi springer til og en halv time efter indfinder han sig med sit måleapparat og begynder at måle. Bemærk at jeg tidligere kaldte ham elektronikmand og ikke ekspert, for det var en noget rodet undersøgelse, vores anlæg fik. Efter ca. 2 timer kom han endelig til det resultat at det var : Antennen !!!!
Ja ja - så var vi jo blevet det klogere og det fattigere, men vi fik da bekræftet at det ikke er senderen og kablerne. Så var der kun at samle Gi'vind igen og så må vi vente, til vi kommer til en by hvor de har sådan en antenne, med at få den skiftet.
Gitte havde i løbet af eftermiddagen lavet lasagne og ved 19 tiden kom Bjarne for at spise med.