25. uge

Dag

 Dato Fra Til Distance
169 Lørdag, den 20. november Marina Rubicon Puerto Coralejo 8
Under morgenmaden kan vi godt fornemme at der er en del aktivitet i havnen. Det er i dag at RAC'en skal starte og alle er oppe på mærkerne, for at få de sidste ting ordnet inden afgangen. De meget ivrige startede allerede med at gå ud et par timer før start, for at være klar til start. ØH - jeg mener - nu skal de ud og sejle 2900 sømil de næste 3 uger og så kan man ikke vente til klokken bliver 13!! Jeg vil nok mene at SÅ er man havgal. Efterhånden som bådene stod ud at havnen fik de et trut af alle de andre både som så på, og der opstod en opløftet stemning i hele havnen. Vi luskede ud, da der opstod et hul mellem alle bådene og truttende, for at se starten på nært hold.
Starten skulle gå klokken 13 og det var da også en rimelig rolig start, lige på nær en enkelt katamaran som troede at det var Americas cup de var med i. Alle mand for rundt og trak i snore og hev i alle sejle og der var en heftig aktivitet i fem minutter og da båden var færdig og trimmet kunne de så sætte sig ned og vente de næste 2899 sømil. Mon ikke de kommer til at kede sig kraftigt de næste mange uger? Der var en enkelt dansk båd med og han fik da også lige et trut af os da han passerede startlinien.
Da der var faldet lidt ro over området, satte vi kursen mod Coralejo på nordspidsen af Fuerteventura, hvorfra vi skal hente Torben og Charlot på torsdag. Vi ville undersøge om det var muligt at komme til at ligge ved en bro og om der var mulighed for at leje en bil, eller om det var billigere med en taxa.
Da vi ankom til Coralejo, blev vi råbt an af havnevagten og fik anvist en plads mellem et par motorbåde. Det var ikke en plads der bekom Gi'Vind vel og det var med lange, triste øjne at hun så til at der lidt senere kom et stort felt af kapsejlere ind og lagde til, uden på hinanden, ved en af de andre broer.
Efter en sun-downer gik vi en tur i byen og os som troede at vi tidligere havde set turismen fra den værste side, blev noget klogere, her var der ikke kun turisme men også gøgl i lange baner. Vi kontaktede en taxa chauffør og forhørte os om prisen på en tur til lufthavnen, og vi fik nærmest et chok da vi opdagede at vi kunne leje en bil for samme pris som den ene vej ville koste. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
170 Søndag, den 21. november Puerto Coralejo Marina Rubicon 8
Efter vores normale morgenrumle søger vi igen tilbage til Marina Rubicon fordi Puerto Caralejo bestemt ikke er noget for os. Det er en noget rodet havn og den giver ikke særlig god beskyttelse for bølger og vind ude fra havet. 
Da vi nærmer os Marina Rubicon kastede vi anker uden for havnen fordi solen skinner fra en skyfri himmel og vores nu ret blege kroppe trænger voldsomt til noget farve, så vi kan prale med vores farve når vores blege gæster kommer i næste uge.
Ved solnedgang sejler vi ind i Marinaen og entre vores "gamle" plads.
Endnu engang går vi i gang med at tømme forkøjen, men denne gang for at gøre plads til vores gæster. 
Vi har bestemt os for at lave "Gi'Vinds Luxus Cruise" for Charlot og Torben som tak for al den utrolige hjælp vi har fået af dem hjemmefra, så Gitte udarbejder et prospekt over "Luxuslineren  Gi'Vind", som bl.a. indeholder forhistorie, ugeprogram og kahytkategori. Der kunne frit vælges mellem 3 kategorier: 
Commodore de luxe 
Udvendig kahyt med mulighed for overdækning
Indvendig kahyt med vindue

Vi havde en utrolig munter aften men inden vi fik set os om var aftenen gået og vi strøg begge trætte til køjs.

 

Dag

 Dato Fra  Til Distance
171 Mandag, den 22. november Marina Rubicon Marine Rubicon 0

I dag er det "STORE SIGHTSEEING DAG", så kl. 9 stillede vi på havnekontoret for at afvente vores bestilte bil. Mens Gitte fik ordnet havneformaliteterne kørte jeg med tilbage til biludlejningsfirmaet og fik ordnet papirerne der. 
Vi startede dagen som turister med at køre til Lanzarotes nationalpark. Lanzarote er ikke så kuperet som Madeira er. Her er der lange lige "motorveje", ingen besværlige snoede bjergveje, så det var bare med speederen i bund og ud i al naturen. Vi ankom til Timanfaya nationalpark efter en halv times kørsel, indløste adgangsbilletter og det første vi gjorde, da vi steg ud af bilen, var at kravle ind i en bus.!!! 
I selve nationalparken må man ikke selv køre rund i bil og derfor blev man kørt rundt i bus. Men på denne måde fik vi så også den store guidede tur, hvilket var yderst spændende. Sidste vulkanudbrud på Lanzarote var i 1824 og området blev erklæret for nationalpark i 1974. En anden spændende ting var, at der et sted i nationalparken fortsat var en "varm" vulkan, som kun 6 meter nede under jordoverfladen var 400 grader varm, dette blev bl.a. demonstreret ved at der blev hældt vand ned i et rør som straks efter blev til kogende damps som blev sprøjtet op som en anden geyser. Få meter derfra var der anrettet en kæmpe grill, hvorpå der blev stegt kyllinger og pølser ved hjælp af vulkanvarmen.
Vi fortsatte turen mod Mirador, men al den kylling og pølseos havde gjort os sultne, så da vi kom til en "ikke" turist by faldt vi ind på den lokale bar og bestilte en hamburger med tilhørende salat. Vi nød den lokale stemning mens vi sad og snakkede om hvor hyggeligt der var, da der pludselig kommer en kæmpe turistbus som standser lige ud for vores bord og mens vi sidder i dieseludstødningen bliver der lukket en masse turister ud, og så var det slut med den stille, lokale stemning. Vi fik hurtig afregnet og fandt vores lille bil igen.

Derefter gik turen videre til udsigtspunktet Mirador, hvor vi havde en fantastisk udsigt over "Ø perlen" La Graciosa.

 
Så stod "Cueva de los Verdes" (De grønne grotter) for tur. Berit fra Octopus (DK) havde kraftigt anbefalet os at se disse. Og det var bestemt også turen værd. Endnu engang fik vi en god guidet tur, og fik fortalt at grotterne var opstået ved vulkanudbrud og når lavaen løb ned gennem dalene, størknede overfladen, men den flydende lava fortsatte sit løb under overfladen langt ud i havet. Dette dannede de grotter som vi nu gik i og som var over 6 km lange, vi fik dog kun en rundtur på 2 km. Det var utroligt spændende og et meget flot skue.

Nu var vi mætte af indtryk, og da vi også skulle nå at købe ny antenne til VHF'en, inden butikkerne lukkede, blev kursen sat mod Arricife. Her fik vi vores sag for, for et er at køre lige ud ad motorvejen - et andet er at finde rundt i en spansk storby hvor over halvdelen af gaderne er ensrettede og altid i den forkerte retning. Men efter 20 rundkørsler og 80 forkert ensrettede gader fandt vi dog til sidst hen til bådudstyrsforretningen. Med en gang "gæt og grimasser" fik vi til sidst den korrekte antenne. Nu galt kun een ting - at komme ud af byen inden myldretiden og inden det blev mørkt. Efter endnu flere rundkørsler og ensrettede gader lykkedes det os at finde den forkerte vej mod Marina Rubicon, men så fik vi da også set den del af øen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
172 Tirsdag, den 23. november Marina Rubicon Puerto Coralejo 8
Vi startede dagen med at få monteret vores nyindkøbte antenne. Hvilken fryd - nu kunne vi igen få kontakt med omverdenen via VHF'en.
Så gik turen igen mod Puerto Coralejo hvor vi, i mangel af havnefogedanvisning, tog samme plads som sidst, da den fortsat var ledig. En halv time efter dukker en ny havnefoged op og pludselig er det ikke i orden at vi ligger på denne plads. Han kan ikke eet ord engelsk og er ikke indstillet på at lege "gæt og grimasser" med os. Vi får indtrykket af, at vi må ligge der til i morgen hvor vi så skal flytte til en anden plads, men at vi først skal henvende os på kontoret. Der går 10 minutter, så står han der igen og denne gang er han kobberrød i hovedet og forlanger at vi i løbet af "cinco" (5) minutter skal flytte os fra broen. Vi prøver at få oplyst hvor vi så kan ligge, men da han bare rabler en masse spansk af sig, må vi opgive. Vi ligger lidt og cirkler rundt i havnen og så kommer han springende og forsøger at få os til at ligge på en meget urolig plads, men på det tidspunkt har vi allerede bestemt os for at kaste anker (lige som andre har gjort). Dette gør ham tilsyneladende endnu mere rasende for nu går han jo glip af havnepengene.
Vi har en dejlig afslappet aften med strålende udsigt ind over byen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
173 Onsdag, den 24. november Puerto Coralejo Puerto Coralejo 0
Vinden har taget til i løbet af natten og da der er blevet en lidt bedre plads fri på broen, vælger vi at gå ind og lægge os på den plads. Gitte går til byen for at blive klippet samt for at finde et sted hvor vi kan leje en bil til i morgen. Jeg går i gang med at vaske båden så den er fin og ren til når vores gæster kommer.
Ud på eftermiddagen dukker vores kære ven af en havnefoged op igen, og forlanger at vi omgående kommer over på havnekontoret.
Som de pæne mennesker vi er stiller vi selvfølgelig straks på havnekontoret, og her bryder helvede så løs. Han forlanger at vi skal betale for 2 dage, og her kommer selv min nærighed op i mig. At diskutere med en spanioler som ikke vil forsøge at forstå bare en lille smule engelsk, er ganske umuligt. Så vi bliver hevet med hen til et biludlejningsfirma som kunne fungerer som tolk. Hun oversætter at såfremt vi kun vil betale for en dag, skal vi være ude af havnen klokken 24. For havneafgiften gælder fra kl. 24 - 24. Det mener jeg var fuldstændigt umuligt så jeg forlanger at tale med hans chef. Først påstår han at der kun er ham, men indvilliger dog til sidst i at ringe. Nu er det så mig der bliver nervøs - er det mon politiet han har ringet til? - skal jeg nu i gældsfængsel? - bliver jeg arresteret? - tager de Gi'Vind som pant?. Efter 10 - 15 minutter kommer der så 2 personer som lytter på den spanske version og bagefter på den engelske version. Heldigvis for os, giver de os ret i at vi har ret til at blive i havnen til dagen efter, men så kun til klokken 8. (havnefogeden skulle jo helst ikke helt tabe ansigt). Dette indvilliger vi i og betaler herefter havnepengene for een dag. Det viser sig, at det faktisk kun drejer sig om 8 euro - DET KUNNE HAN JO BARE HAVE SAGT !!- så havde vi sparet en masse tid, bøvl og ballade.
Nu var klokken efterhånden blevet ret mange og vi manglede fortsat at få lejet bil, men nu havde vi jo set at det kunne lade sig gøre på havnen, så i løbet af et splitsekund var vi udstyret med en stor fin bil til 4 personer og med plads til masser af bagage.
Vi nåede da også lige at køre en times tid rundt på Fuerteventura inden det blev mørkt.  

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
174 Torsdag, den 25. november Puerto Coralejo Rubicon 8

Det blæste stadig en del og vi valgte at blive liggende på broen - også selvom vi så skulle betale for et døgn mere. Det er jo i dag vi skal hente Charlot og Torben i lufthavnen og inden vi kører runder vi så lige havnekontoret for at betale havnepengene. Her viser det sig, at det er en anden havnefoged der har vagten og vi får blot beskeden - "no problemo" - vi kunne bare blive liggende til vi skulle sejle kl. 14.
Flyet skulle lande kl. 12, så vi fordrev tiden med at se lidt at øen. 

I lufthavnen tog vi opstilling med vores medbragte skilte, sammen med de øvrige rejsearrangører, lige foran udgangen. Ventetiden var lang men da Mrs and Mr. Petersen endelig arriverede var gensynsglæden også stor. Herligt at gense gode venner efter 6 måneder.


På Gi'Vind blev vores gæster behørigt indlogeret og gæt selv hvilken kahyt de valgte? 

Commodore de luxe!!

Champagnen havde været på køl og da denne var drukket, blev fortøjninger smidt og vi satte endnu engang kurs mod Marina Rubicon. Vi synes selv at dette er den mest fantastiske havn vi har set og vi synes at Charlot og Torben også skulle have samme fornøjelse. Vi gik derfor en kort rundtur inden grillen blev tændt og mens der blev linet op til "happy hour".

Jeg tror nok at der har været en del undren i de andre både, rundt omkring os, over at danskere kan snakke så meget, for der blev virkelig snakket ombord på Gi'Vind den aften. Vi fik alle de sidste nyheder og sladder inden vi alle krøb i køjen ved 1-tiden.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
175 Fredag, den 26. november Rubicon Rubicon 0
Det blæste en halv pelikan da vi vågnede, så vi blev nødt til at ændre vores program allerede den første dag. Vinden er oppe i 10 - 12 sek/m., men det var nok mest vindretningen der afholdt os fra at lægge ud med en sejltur på 35 sømil, for den kom lige fra den retning vi skulle. 

Vi tager derfor på  Sightseeing i Rubicon og omegn i stedet for. Som sagt er Rubicon en fantastisk flot havn og Charlot og Torben får da også den helt store rundtur. Dette har også den store fordel at der er mulighed for en hel del pitstop, så vi kan få vores gæsters lever op i højere omdrejninger.

På vores rundtur i Rubicon, kommer vi forbi en bygning der er formet som en vulkan. Vi tror at det er en kirke og vi nærmer os forsigtigt for at kikke ind, men bliver promte og meget bestemt afvist af en dørmand. Nu kan det godt være at spaniolerne er katolikker og at vi protestanter ikke har nogen adgang, men ligefrem at have en dørmand til at jage os væk er nok lige i overkanten. Men ved nærmere læsning af diverse skilte, viser det sig at det er et fem stjernet hotel og når vi så kommer anstigende i langturssejler-dress og ikke kender forskellen på en kirke og et hotel, er det vel ikke så underligt at vi bliver afvist. 

Tilbage på Gi'Vind er der i følge programmet sun-downer på fordækket, (jo, det er et meget varieret program) mens grillen bliver tændt agterude i skibet. 

Vi er begyndt at få en del klager fra vores kvindelige gæst, - så er øllet for koldt, solen for varm, himlen for blå, vandet for klart, udsigten for skøn - osv. "Gi'Vinds Luxus Cruise" har derfor oprettet en klageboks til skriftlige klager og placerer den tilfældigvis lige over klappen til skraldespanden og beder Mrs. Complaine, som vi har døbt hende, om at benytte denne.

Aftenen stod endnu engang på grillparty på agterdækket.