uge 27

27. uge

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
183	lørdag, den 4. december	Morro Jable	Morro Jable	1
Det kunne ikke blive ved. Et liv i lediggang er roden til alt ondt. Vi måtte i gang med at bestille noget. Efter morgenkaffen blev motoren startet og vi sejlede over til dieselstanderen. Da jeg stadig ikke er helt mobil, tænkte vi at der nok var lidt hjælp at hændte fra tankpasseren når vi skulle lægge til. Næ nej - Gitte måtte springe rundt og klare alle fortøjningerne selv (der var 1½ meter op til kajen), men da vi var færdige og skulle til at tanke, var det som om at tankpasseren fik startet hjernen og da den var kommet op i omdrejninger, fortalte han at denne stander ikke virkede og vi skulle flytte hen til den anden. Hmmmm - godmorgen kammerat ! Vi tror at hans hjerne igen gik på standby, eller var blevet overbelastet, for da vi skulle flytte var der heller ikke nogen hjælp at hente og igen måtte Gitte løbe rundt og ordne fortøjninger. Da vi var klar til at tanke ved den anden stander, kom vores kære ven i tanke om Texacos service koncept, om at yde god service og med en stolt mine tog han pistolen ud af standeren ------- og rakte den til Gitte!!!!!!! Se det var jo en service af 1. klasse. Vi må huske at skrive til Texaco og takke for den udstrakte service de yder. Nå, men vi fik da tanket diesel og bagefter flyttet Gi'vind over til en bro med vand og strøm. Hun trængte ganske alvorligt til en grundig vasker, men formiddagens hændelse havde taget så hårdt på os, at det blev udsat til om eftermiddagen. Mens vi sider og nyder udsigten ud over havnen, kommer vagten på havnen og fortæller os at der desværre ikke er noget nyt om vores cykel. Det var selvfølgelig ærgerligt, men vi var da lidt imponeret over at han kom af sig selv og at han kunne huske os. Vi må nok se i øjnene at min cykel er gået tabt, så hvis der skulle være en læser der har en Neobike foldecykel til salg hører vi gerne fra dig. E-mail: ejvind@givind.dk Nu kunne vi så ikke udsætte det længere. Vandslangen blev rullet ud og spand, sæbe og børste fundet frem. Herefter blev Gi'vind skrubbet godt og grundigt over det hele og et par timer efter strålede hun igen som en lille sol. Aftenen foregik foran computeren, for vores hjemmeside er blevet svigtet mens vi har haft gæster. Når der lige pludselig ikke er skrevet for en hel uge og hjernen har været lagt på køl, kan det være mere end svært at huske hvad der er sket i den forløbne uge.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
184	Søndag, den 5. december	Morro Jable	Las Palmas	42
End of Lanzarote og Fuerteventura. Nu syntes vi at vi har set nok til disse øer og at vi må se at komme videre. Vi starter dagen klokken 06.30 og gør klar til at sejle til Las Palmas på Gran Canaria og da dagen gryr kaster vi los. Efter en halv times sejlads for motor forsøger vi at sætte storsejlet, men en af slæderne i sejlet vil ikke samarbejde. Hver gang vi hiver sejlet op sætter det sig fast halvvejs oppe i masten og til sidst må der meget store overtalelser til, før det giver op og går til tops. Så er det forsejlets tur til at drille. De to skøder til forsejlet får viklet sig ind i hinanden og sætter sig fast i det ene hjul i masten. Vi snakker om at vende om og få ordnet det i havnen, men da vi allerede har sejlet 10 sømil, slås vi videre med problemet og får det da også løst til sidst, så vi nu har fuld sejlføring. Bagefter snakker vi om, om det er Gi'vind der prøver at fortælle os noget? Det kan måske lyde lidt småtosset, men nu har vi jo også været afsted i 6 måneder, så det kan godt være at vi ikke er helt normale mere ???? Hen på eftermiddagen blæser det op til 14 sek/m og vi må rebe storsejlet til 1.reb og rulle forsejlet 50% ind. Vi kan næsten høre Gi'vind sige "hvad sagde jeg" Resten af turen foregår i meget store bølger og på en foran for tværs slår vandet konstant ind over båden. Det var ikke just nogen behagelig tur og vi var glade da vi først var kommet ind bag dækmolen i Las Palmas. Vi lægger til ved dieselstanderen for at sunde os lidt og lidt efter kommer havnevagten og fortæller os hvor vi kan ligge til. Dagens sidste prøvelse er at få flyttet Gi'vind over på broen. Der står stadig en kraftig vind i hele havnen og der hvor vi skal ligge får vi vinden lige ind på siden. Det er en flydebro og der er alt for langt ned hvis vi går ind med stævnen først, så vi må bakke ind. Yderligere er der "bovlines", en line der går fra broen og ud til et anker 20 meter ude i bassinet. Når båden er på plads ved broen fanges denne line og trækkes langs med skibet, derefter haler man godt hjem til man får hevet ankertovet op og båden kan fastgøres til ankeret. Alt dette foregår mens man prøver ikke at drive over i de andre både. Det er en meget hektisk manøvre og til tider også "lidt for spændende". Det skal lige bemærkes, at når disse "bovlines" ikke bruges, ligger de på bunden af havnen og det brune der sidder på dem ikke er chokolade alt sammen. De er bare så eder ulækre og båden er totalt svinet til bagefter. Alle hernede, kender til vanskeligheden i denne tillægning og alle er meget hjælpsomme, når en båd skal lægge til. Vi kom dog på plads til sidst og tørnede tidligt ind efter en lang dag.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
185	Mandag, den 6.december	Las Palmas	Las Palmas	0
Vi vågnede begge ret sent og inden vi var færdige med vores morgenrumle, var det langt op ad formiddagen. Dagen blev brugt til vores yndlingsbeskæftigelse, nemlig at sidde og betragte alle andre. Las Palmas er en havn hvor der sker noget hele tiden, så vi var rigeligt beskæftiget. Meen lidt motion måtte vi da have, så vi gik en rundtur på havnen og via et pitstop fik vi set havnen fra en lidt anden vinkel. I dag nød vi bare at være i Las palmas og slappede af hele dagen. Inden vi fik set os om gik solen ned og det var blevet mørkt og det var så den dag.

Dag

Dato

Fra

Til

Distance

186

Tirsdag, den 7 december

Las Palmas

I dag skal det altså være! Nu må vi til at tage os sammen, logbogen skal skrives og Gitte mangler at besvare samt skrive en masse mail. Vi skal også have pakket gæstedyner væk og pakket vores tøj ud igen. Puh ha – hvor er det hårdt at være langturssejler, når vi har så travlt.

Men vi starter dagen med en lille dinghy rundtur i havnen, for at se hvem der ellers ligger her. Så skal bænken ved Texaco tanken på molen også lige besøges og vi sidder begge to og tænker tilbage på, at vi for 2 år siden, under en ferie, sad præcis samme sted og drømte at det var os der var her i sejlbåd – og nu er vi her altså. Det er meget mærkeligt, at vi nu er her igen og denne gang er vi i vores egen båd.
Havnekontoret blev også rundet og vi fik booket en plads for en måneds tid, idet vi er begyndt at lægge planer om at tage hjem til jul og nytår.

Tilbage på Gi´vind fik vi så endelig taget os selv i nakken og fik pakket ud og pakket væk, pakket ned og pakket ind, det krævede til gengæld efterfølgende også en middagslur.

Computerne blev fundet frem og det helt store skriveri gik i gang, samtidig med at vi holdt vores nabobåd under skarp observation. Vi havde tidligere lagt mærke til at de havde en stor sort hund, som var forsvarligt bundet ved et af vanterne. Dens line var ca. ½ m, så den kunne ikke engang nå hen til sin vandskål. Sådan har den stået tøjret det meste af de 2 dage vi har ligget her. Senere på dagen havde dens ejer så forbarmet sig over den og givet den en lidt længere snor, men uheldigvis havde den fået viklet snoren rundt om vanterne, så nu kunne den hverken komme frem eller tilbage. Der var ingen som tog notits af den, så da den begyndte at gnave i dens line, godt hjulpet på vej af vores hepperi, (nede i saloonen) og der var da heller ingen som opdagede det da den endelig kom fri. Herefter gik den frejdigt rundt på båden, stadig ingen som reagerede, så gik den ned i cockpittet, stadig ingen som reagerede, så hoppede den i land og løb lidt frem og tilbage på broen. Det var så tydeligt at den var godt tilfreds, hvorefter den vendte rundt op løb op på land. Men frihed varede ikke evigt når man er en fransk sort hund, dens ejer må have set den fra en anden bro for han kom løbende efter den og så fik den ellers et par slag over nakken og slæbt med ombord igen. Hvorefter den igen blev bundet. Ejeren syntes heller ikke at det var nødvendigt at ofre tid på at tage den itubidte snor af hunden, men satte blot en anden på.
Det er noget der piner mit store hundehjerte, at man ikke engang gider ofre lidt tid på sin hund, men bare lader den stå bundet. Vi ville gerne gøre noget, men vi syntes ikke vi kunne tillade os at blande os i andres måder at have hund på.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
187	Onsdag, den 8.december	Las Palmas	Las Palmas	0
Så er vi ved at få indhentet vores efterslæb på hjemmeside fronten. Hele formiddagen blev brugt med at få de sidste dage opdateret og få skrevet mail til alle dem som krævede svar. Nu mangler vi bare at finde ud af hvor der er en netcafe, så vi også kan få det sendt afsted. Efter middag tog vi traveskoene på og begav os ud i Las Palmas myldrende byliv. Vi havde et par småting som vi manglede og så gik jagten ellers ind på en netcafe. Det er lidt underligt, for jo mindre byen er, jo flere netcafeer er der. Her i Las Palmas er det næsten ikke til at opdrive en sådan af slagsen og vi måtte trave mange kilometer før det endelig lykkedes. Nu var problemet bare at vi ikke kunne bruge vores USB nøgle og det er jo derpå at hele opdateringen ligger. Men vi fik da tjekket post og så måtte vi vente med hjemmesiden til i morgen og gøre et nyt forsøg. En anden og vigtig ting fik vi også gjort. Vi fik bestilt billetter hjem til Danmark. I følge planen skal vi atter sætte vores ben på dansk jord efter 6 måneder, 10 dage, 8 timer og 30 minutter. (Onsdag den 15. december 20.30)

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
188	Torsdag, den 9.december	Las Palmas	Las Palmas	0
Vi har opdaget at der er vaskeri her i havnen og har derfor vedtaget at det er "meget store vaskedag". Vi har for øvrigt også fundet ud af at der er en gratis internet forbindelse her på havnen. På en af barerne kan man låne en internetforbindelse, hvis man samtidig nyder en kølig pilsner og det er en kombination som jeg syntes er helt fantastisk, så kan Gitte bruge computeren, mens jeg drikker bajerne. Nå - Det var vasketøjet vi kom fra. Sengetøj, håndklæder, trøjer og alt det andet som er så besværligt at vaske i baljen her i båden, skulle nu have en tur rundt i en rigtig vaskemaskine. Udstyret med et styk gummibåd, tre store sække fyldt med vasketøj, en hulens masse 2 euro stykker og en computer, var vi kampklare til dagens dont. Vi begav os på tværs af havnen i gummibåden til det dertil indrettede vaskeri, men der var desværre flere der havde fundet på samme ide og vi måtte derfor væbne os med tålmodighed til der blev et par maskiner fri. Inden der var gået en halv time havde vi okkuperet det meste af vaskeriet. Vasketøj fløj ind og ud af vaskemaskinerne og tumblerne kørte for fulde omdrejninger. Duften af sæbe og skyllemiddel stod i en sky omkring os, ja - der manglede kun en dame som stod i forgrunden og fortalte til et kamera, at hun da sandelig brugte Valo og at det blev skinnende hvidt. Problemet var bare at det blev det ikke. Gitte klagede over at det ikke blev rent og at hendes "Ejvindomatic" sandelig vaskede bedre. (Det er jo også en model fra Skousens Hvidevarer !!!!!!!) Mens alt dette stod på forsøgte Gitte sig ind i mellem på internet fronten, men med vores sædvanlige held, vidste det sig at deres internet system var gået i stykker og det først ville være i orden i eftermiddag. Men ok - så havde vi da en undskyldning til at gå på værtshus senere. Tilbage på Gi'vind blev tørresnorene bundet på kryds og på tværs og vasketøj hængt op over det hele. Gi'vind krympede sig over at skulle ligge der midt i havnen som en anden konebåd og forsøgte at gøre sig så lille som mulig. Hun krøb mindst til en 31 fod. Det var nu heller ikke noget kønt syn, men vasketøjet skulle jo tørres. Efter aftensmaden var det så tid til igen at forsøge sig ud i computerens ædle kunst og forsøge at få opdateret hjemmesiden. Vi kunne se at der havde været over 50 besøg på siden i dag, og det er jo dejligt at se at der er så mange som har interesse for vores tur. Denne gang havde vi bedre held med teknikken og efter et par øl var der så atter nyt på vores hjemmeside.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
189	Fredag, den 10 december	Las Palmas	Las Palmas	0
Nu hvor vi har bestilt billetter hjem til Danmark, vil vi gerne have lagt Gi'vind ind på en mere sikker plads længere inde i havnen. Der hvor vi ligger nu, er på den første bro lige inden for havnehullet og det de kalder for transitbroen. Hvis vinden vender til sydvest, vil bølgerne stå lige ind gennem havnehullet og få alle bådene til at ligge og hoppe og danse og det tør vi ikke udsætte Gi'vind for, når vi ikke er ombord. Nu er det at flytte båd her i Las Palmas jo ikke noget man gør bare sådan uden videre. Problemet er, at her i Spanien bruger de ikke røde og grønne skilte, (det ville være rart) så det er totalt umuligt at se om en plads er tom, eller om båden blot er ude på en lille sejltur. Vi tog derfor gummibåden rundt og på bro 10 spottede vi en tom plads. Vi talte med andre på broen og jo, pladsen var ikke optaget. Fint - den napper vi, men problemet var bare at der manglede en bovline. Altså kunne vi ikke bruge den plads. En tur rundt om havnekontoret gav heller ikke nogen løsning, for her fik vi det indtryk at der hersker anarki her i havnen. "Tag en plads og forsvar den" lød det næsten, men det er ikke nogen god løsning for os, når vi ikke er ombord. Senere på dagen tog vi endnu en runde og nu var der igen en plads som var ledig på bro 10, (denne bro er for langtidsliggere og der ligger et par skandinaviske både) og for fulde omdrejninger sejlede vi retur til Gi'vind for at flytte hende. Vinden havde vendt mens vi var væk, og da vi kom tilbage stod indtil flere personer, både på broen og på Gi'vind for at holde hende fri. Da vi var sejlet af sted lå Gi'vind 1 meter fra broen, men på grund af vindændringen blev hun nu presset op mod broen. Nå - men vi skulle jo flytte alligevel, så vi smed fortøjningerne og sejlede over til bro 10 for at bakke ind. Da vi endelig havde fået lagt til sagde naboen, at der kunne vi ikke ligge for ejeren ville komme tilbage om en uge??? (Hvorfor fortæller de det først efter at man har lagt til?) Vi holdt krisemøde, om vi skulle blive liggende og se stort på at pladsen var optaget eller om vi skulle finde noget mere sikkert. Vi valgte det sidste for at være sikre på at man ikke flyttede hende, mens vi var væk. Efter lang tids søgen fandt vi da til sidst en plads helt ind i bunden af havnen, godt i læ af en båd på 19 meter. Udsigten er måske ikke den bedste, men den skal vi jo heller ikke bruge. Det kan nok være at Gi'vind syntes meget lille, når hun ligger ved siden af sådan et skrummel. Om aftenen holdt Gi'vind biografen åben. Aftenens film var "dead heat" med Kiefer Sutherland i hovedrollen og der var både popkorn og slik i store mængder.