34. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance
225 Lørdag, den 15. januar Las Galletas Los Cristianos

8

Vi er ved at blive tørlagt!!!!!!!!!!!
Ja det lyder grimt, men vi er ved at være desperate efter vand, beholdningen er så langt nede at vi ikke engang kan tage bad, så der måtte tages en beslutning. Vi hev ankeret op og satte kursen mod sydspidsen af Tenerife, rundede denne og fortsatte et lille stykke mod nordvest til Los Cristianos. 
Første punkt på dagsordnen var ikke at finde en plads i havnen, men at finde en vandhane. Havnene her på Tenerife er den rene elendighed, for de fleste havne er ankerhavne og så findes der ingen broer hvor man kan få vand. 
Vi søgte ind mod benzinstanderen, for der findes som regel også en vandhane. Vi måtte for første gang på hele turen betale for at få vand på, men - ok - 2 euro for 800 liter vand er vel også ok.
Vi gik derefter ud og lagde ankeret  i havnen. Igen måtte vi have et hækanker ud, så vi ikke lå og svajede rundt mod de andre.
Los Cristianos ser ud til at være et spændende sted, dog med mange turister.
Normalt er vi ikke til turist steder, men vi har faktisk ikke set ret mange andre mennesker siden vi er kommet tilbage fra Danmark og derfor er det måske lidt mere tillokkende nu.
Efter at have tilbragt hele eftermiddagen på fordækket i solen, bestemte vi os for en tur i byen. Nu hvor vi havde masser af vand, frådsede vi med først at tage et bad og derefter blev dinghyen gjort klar.
Vi gik en lang tur rundt i byen, inden vi bestemte os for at spise på en kinesisk restaurant. 
Det vil sige, at det faktisk ikke var os der bestemte, for den kinesiske dame i restauranten var så ihærdig med at vise os hvor mange spændende retter der var ved "tag selv bordet",  at vi var sikre på, at hun ville bryde grædende sammen hvis vi gik igen. Det var nu også helt i orden, for det smagte dejligt.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
226 Søndag, den 16. januar Los Cristianos Los Gigantes

24
Vi ville gerne være blevet i Los Cristianos, men der er kommet et kulingvarsel på vores Navtex og barometeret falder drastisk, og da vi ligger i en ret åben havn var beslutningen om at se os om efter en anden og mere beskyttet havn, ikke svær at træffe.
Vi hev ankeret op og sejlede til havnen 2 sømil længere oppe af kysten. Men som sædvanligt var alt optaget, - prøv i Los Gigantes.
Jeg er ved at være træt af havne der reklamere med at det er meget fine havne og når man så kommer dertil er der ikke plads. De ikke så meget som prøver på at finde en plads, men afviser bare en kategorisk.
Vi fortsætter op ad kysten og kommer til Los Gigantes, en gigantisk meget LILLE havn, med dog med plads til os. Yderligere er det forbundet med fare at stå ind gennem havnehullet, når dønningerne står lige på.
Nu begynder det at blive rigtigt spændende, for nu har vi muligheden for at sejle hele vejen tilbage til Los Cristianos, mod vinden, eller forsøge os med havnehullet. 
Hverken Gitte eller jeg har lyst til at sætte Gi'vind på spil, men mens vi ligger og cirkler rundt uden for havnen og snakker om hvad vi skal gøre, kommer en af de lokale turistbåde.  Vi studere meget nøje hvordan han på toppen af en dønning går ind i havnen. Så beslutter vi os for også at gøre det samme, vi følge efter, for vinden er oppe på 10 - 12 sek/meter og tanken om at sejle tilbage er ikke så tillokkende. 

Vi kommer fint ind, men så kommer problemet med at få lagt til med bovline og her er der igen en uhjælpelig havneassistent, som bare stå og rabler en masse spanske gloser af, som vi ikke fatter en sk.. af, mens Gitte og jeg render rundt og forsøger at forhindre båden i at drive på tværs af pladsen. (Gitte får i kampens hede trukket skulderen af led, så hun i de næste dage må døje med et hold i  nakken) Vi får da til sidst bakket Gi'vind ind på plads.
Denne havn er til gengæld  røvekedelig (undskyld) og, indtil nu, den dyreste havn vi har ligget i her på Canarie Øerne. 28 euro for en plads i en faldefærdig og trøstesløs havn. 
Barometeret bliver ved med at falde, men det er som om uvejret lader vente på sig. Er vi blevet snydt?
Vinden kommer i løbet af natten og på det tidspunkt er vi meget glade for at vi ligger i en beskyttet havn.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
227 Mandag, den 17 januar Los Gigantes Los Gigantes

0
Hele natten blæser det en halv pelikan. Barometeret er faldet fra 1032 til 1004 på kun 12 timer og det rykker godt i Gi'vind. Selv om vi har trukket hende langt ud i bassinet inden vi gik i seng, blev vi alligevel vækket af at vi rammer broen med hækken og så måtte vi op og rette fortøjningerne endnu en gang. Det bliver en noget urolig nat og vi er vist heller ikke helt udhvilede her til morgen, for da Gitte lige skal se om der er kommet nogle SMS beskeder til os, taber hun sin telefon og selvfølgelig lige ned i min kaffekop. Det er jo specielt ikke noget telefoner er helt vilde med, for den stopper øjeblikkeligt med at fungere. Nogle gange føler vi at vi er lidt mere end bare almindelig uheldige. En ting er at tabe telefonen, men hvorfor skal det lige være ned i min kaffekop?
I dag bliver vi hvor vi er, for det blæser stadig en halv pelikan. 
Midt på dagen oplever vi det meget specielle at vinden vender 180 grader på et kort øjeblik. Barometeret er faldet så meget at det næsten er røget på gulvet og lavtrykket er passeret lige hen over hovedet på os. 
Byen bliver rundet en enkelt gang, også den er trist. Så dagens går med at Gi'vind får en tiltrængt  vasker og Gitte får symaskinen frem for at lave lidt småreparationen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
228 Tirsdag, den 18 januar Los Gigantes San Sebastian

18
Jeg er sur i dag .... Vi ligger i en havn der er hamrende dyr, vejret er helt ad h.... til, Gittes telefon er i stykker efter sin dukkert i min kaffekop, min mor skal opereres i dag og jeg er 4000 kilometer fra at kunne gøre noget. Men ellers går det meget godt !!!!!!!!
Vi har besluttet at vi skal væk herfra i dag. Tenerife er en fantastisk skuffelse hvad havne angår og vi har besluttet at sejle videre til La Gomera, hvor vi har set at der er en god havn i San Sebastian. 
Vi stod ud af havnen over middag og selv om det blæste en meget frisk vind var vi fast besluttet på at sejle. Kursen blev sat og vi tog de 18 sømil på en halvvind med rebede sejl.

Da vi ankom til La Gomera, så vi at meget af havnen og havneindløbet var fyldt op med palmeblade, træstammer, græs, siv og mudder. Det undrede os selvfølgelig. Vi fik pænt anvist en plads mellem to Hollandske både og endnu engang måtte Gitte kæmpe med "havnehjælpen" får at få sat fortøjninger fast på broen. 
Vi var desværre så uheldige at få noget af skidtet i skruen, så dykkerdragten skal findes frem på et eller andet tidspunkt.

Her så hyggeligt ud og vi sad lang tid og studerede havnemiljøet samtidig med at vi undrede os over at alle folk pænt tog deres sko af, inden de gik ombord på deres både. Forklaringen fik vi lidt senere da vi gik op i byen. Den var helt og aldeles smurt ind i mudder. Det var hamrende glat og mudderet lå i centimeter tykke lag overalt på gaden. Alle var i gang med at feje og spule. På havnekontoret fortalte de, at der havde været et forfærdeligt uvejr med skybrud af regn, hagl og torden. Vandmasserne havde bare strømmet ned oppe fra bjergene og de dertil anlagte lavadaer, der ellers skulle lede vandet ud i havet, kunne ikke klare opgaven og derfor var byen praktisk talt svømmet over. De havde været nødt til at slå hul i et dige for at komme af med vandet. Da vi kom tilbage, tog vi også pænt skoene af inden vi kravlede ombord på Gi’vind.

Havnen her i San Sebastian er en rigtig hyggelig havn. Der er mange gæstesejlere og alle snakker med hinanden. Det er nok det som vi har manglet i lang tid og vi har derfor besluttet at blive her, til vi igen bliver "havgale". 
Resten af dagen og aftenen bruger vi bare til at nyde stemningen og atmosfæren omkring os.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
229 Onsdag, den 19. januar San Sebastian San Sebastian

0
Dagen skulle starte med en rask lille svømmetur. Våddragten blev fundet frem, og ved fælles hjælp blev den "malet" på mig. Den er godt nok svær at få på, sådan en. Herefter på hovedet i baljen og ned og kigge på skruen. Jo, der sad et palmeblad fast mellem skruebladene. Ud over denne kraftanstrengelse har vi intet lavet  i dag. Vi har bare feset havnepenge af hele dagen og ellers nydt livet med en gåtur op i byen og så et par enkelte pitstop.

Vejret er OK, det er dejligt varmt, men solen har gemt sig godt og grundigt bag nogle meget tykke skyer, og vi forventer først at se den rigtigt igen på lørdag.
Sidst på dagen ankommer tyskeren, som vi lå ved siden af i Las Palmas, og som vi også mødte i Santa Cruz. Han og han besætning er fortsat på vej mod Caribien!!!

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
230 Torsdag, den 20. januar San Sebastian San Sebastian

0
Den driver tilværelse går ikke i længden, vi må bestille noget. Vi fordeler opgaverne mellem os. Jeg begynder at polere båd, mens Gitte oser rundt i byen for at finde en masse gode fødselsdaggaver til mig. (Jeg kan godt mærke at hjørnet bliver skarpere og skarpere)
Det tog nu ikke lang tid før Gitte slukøret var tilbage. Endnu engang havde hun ramt den helt rigtige dag til at handle i. Nemlig en helligdag. Dagen i dag er San Sebastians dag her i byen og da det er grundlæggeren af byen må det fejres med en helligdag, så nul butikker.
Jeg syntes nu at det ikke gjorde så meget, for så fik vi også gjort Gi'vind ren over det hele indvendig.
Efter aftensmaden blev det til en gå tur rundt i havnen og mens vi står og taler om en af de gamle pramme der ligger i havnen, bliver vi lige pludselig tiltalt på dansk. Efter at vi har talt lidt sammen, viser det sig at det er en af de folk som søgte gasteplads ved sejlerfesten på Compas Amigo bar i Puerto Rico først i november. Ja verden er lille !
Aftenen bliver sluttet af med et kæmpe fyrværkeri.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
231 Fredag, den 21. januar San Sebastian San Sebastian

0
Jeg tror at vi er gået lidt i ferie mode. Her er så hyggeligt i havnen at vi bare går og nyder livet. Lad mig prøve at skitsere en ganske almindelig dag ombord:
Solen står først op ved otte tiden og da er det så hundekoldt at ingen af os har lyst til at stå op og begynde at lave kaffe. Temperaturen ved solopgang ligger omkring de 15 grader og det er meget koldt for os. (det er faktisk så koldt at jeg overvejer at tænde for varmen, men jeg gør det ikke) Når solen har været på himlen en times tid er temperaturen ved at nå de 20 grader og så er det mere menneskeligt at bevæge sig uden for dynen. Den der først passere pantryet sætter vand over til kaffe og når den er brygget færdig, er der fællesmøde i salonen, mens dagens opgaver fordeles.
På programmet i dag er: polering af båd, indkøb af fødselsdagsgaver til Ejvind (gerne mange) og så skal der bestilles bil til i morgen.
Jeg tager mig af opgave nummer 1, og Gitte af opgave nummer 2,  (Praktisk ikke!!!) og opgave nummer 3 må vente til i eftermiddag.
Selv om solen skinner fra en skyfri himmel, har Gitte været så praktisk at købe voks med teflon så det også kan bruges i solskin. Det gør nu heller ikke noget for det er jo hamrende dejligt at polere båd når det er 25 grader og solen skinner. Tænk på det når i selv skal i gang hjemme i Hundige havn, for så vil temperaturen være nogenlunde det samme som mine øller er !!!!!!!! (Øh - Undskyld)
Gitte er i mellemtiden hoppet op på sin cykel og stæset op i byen for at gå på gavejagt og efter et par timer er hun så tilbage.

Sulten er nu for alvor ved at melde sig og der kommer lidt frokost på bordet. Bagefter kan det så godt være lidt svært at komme i gang med poleringen igen, men her er Gitte en knaldhård arbejdsgiver, for nu skal hun til at sy nye dannebrogs flag på "ligustahækken" (de gamle er så falmede at der ikke er mere rød farve tilbage) og så kan jeg ikke ligge i cockpittet og fylde op.
Hen på eftermiddagen, når armene er så lange, at jeg kan binde mine snørebånd uden at bukke mig, er det tid til at bevæge sig over for at bestille bil til i morgen. Det er til gengæld dejligt nemt. Det firma som vi benytter os af, har som regel en filial i alle større havne og da vi står i deres computer som "fast" kunde, er det hele hurtigt overstået. Vi slår et smut op i byen på tilbagevejen, for Gitte synes at jeg har været så flittig i dag, at jeg fortjener en øl på den lokale.
Aftensmaden blev spist mens Gi'vind biografen viste en dødsyg b-film, men når vi nu havde startet på at se den, skulle vi altså også se den færdig.