51. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

344

 Lørdag, den 14. maj Cala Portinatx (Ibiza) Cala Portinatx

0

Vinden løjede af i løbet af formiddagen. Men vi kunne stadig se at det blæste meget uden for ankerbugten. Vi bestemte os for at blive her og så tage turen til Mallorca i morgen, hvis vejret var bedre. Vi havde jo også den mulighed at sejle natten til mandag hvis det skulle blive nødvendigt.
Solen skinner fra en skyfri himmel, så fordækket bliver lavet om til "Honolulu Beach" med farvestrålende håndklæder, kolde drinks, og masser af læsestof og så går vi ellers i gang med at lade hyggen brede sig. For mit vedkommen er der et par timer som er smuttet fra min bevidsthed, men jeg havde jo også været tidligt oppe og holde ankervagt.
Ellers blev hele dagen brugt til at slappe af i og bare nyde livet og holde pinse. 

 

UPS - pinse - jeg har ikke engang fået en pinsefrokost. Det rådede vi bod på ved at gå ud og spise om aftenen på kineserrestaurant. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

345

 Søndag, den 15.maj Cala Portinatx (Ibiza) Cala Portals (Mallorca)

53

Friske og veludhvilede stod vi op klokken 8.00 (øh - Gitte tog vist lige et kvarter til på siden) og så var der afgang klokken 9.15.
Der var vindstille inde i bugten, men da vi kom fri af land blæste det 8 sek/m på en halvvind, så vi satte sejl og fik en fin sejlads mod Mallorca.
Selv om natsejlads er helt fantastisk er det alligevel med store omkostninger dagene efter fordi søvnrytmen bliver slået ud af kurs. Vi skiftes til at få en middagslur og vi ankommer til Mallorca ved 17 tiden. Nu gælder det så om at finde en ankerplads.
Vi søger ind i en cala (lille bugt) som bare er totalt overfyldt. Nu er vi jo ved at være godt trætte og ikke til at kyse, så vi maser os ind mellem alle de andre både og der må næste fendere til for at få plads. Det kræver et par forsøg før ankeret har godt fat, men så ligger vi også på bugtens bedste plads. Nu får vi så tid til at se os lidt rundt. 
En spansk cala på en søndag, er en blanding mellem en havnefest og "dårlig opførsel ombord". På samtlige både spilles der MEGET højt musik og alle prøver at overgå hinanden. Gummibåde, jetski og andet legetøj fræser rundt mellem bådene og det går ikke for langsomt. Jeg må nok indrømme, at når jeg ser en lille dreng på 10 år komme fræsende med 20 knob i en lille speedbåd, ind imellem bådene der ligger og hopper, mens hans far stolt står og ser til, så er min grænse ved at være nået. Men det er åbenbart meget normalt her, for der var ingen der tog notits af det. (Ud over os) Tiki forsøgte at hamle op med larmen, så hun spænede fra side til side mens hun gøede og forsøgte at overbevise alle om at hun var en Grand Danoir.   
NÅ - men jeg fandt da ud af, at et par motoryacht på 120 fod ruller lige så meget som en sejlbåd på 41 fod (øh 39!)

Efterhånden som solen nærmede sig horisonten, begyndte det at tynde ud i partyet. Flere og flere hev deres ankre op og satte kursen mod deres havne og så faldt der en dejlig stilhed over området. 
Vi kunne ikke tillade os at holde fyraften endnu, for der var stadig en forkøje der skulle tømmes og gøres klar, men efter et par timer havde vi også fået alt på plads (det er utroligt hvad man kan få plads til i en båd) og så kunne vi begynde at tænke på lidt aftensmad.


Klokken var nu blevet så mange at mørket havde sænket sig over Gi'vind og vi søgte ind i agterkøjen til lidt godnatlæsning inden lyset blev slukket og stilheden sænkede sig over Gi'vind.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

346

 Mandag, den 16. maj Cala Portals Palma 

13
Efter den sædvanlig morgen rumlen, hev vi ankeret op og satte kursen mod Palma de Mallorca. Første punkt på dagordenen var at finde en havn der var til at betale. Vi havde studeret havnelodsen grundigt for der var stor forskel på priserne. Vi havde fundet ud af at Pier 46 inderst i bassinet var den billigste havn i Palma. Vi fik lusket Gi'vind rundt om molen og ind i den inderste havn og begyndte at cirkle rundt i bassinet. Det plejer at afføde en reaktion fra havnekontoret, men efter et kvarters tid, hvor der ikke skete noget som helst, begyndte vi at forsøge os over VHF'en. Det skete der heller ikke noget ved.! OK - så er der kun et at gøre, nemlig at lægge til. Bedst som vi er ved at få rumper ind til kajen, kommer der en noget utilfreds herre luntende og spørger om hvor lang tid vi vil blive her.  ÅH - bare en dag eller to, svarer Gitte. "Er I klar over at vi tager 100 euro om dagen" ??? Vi havde jo set at det skulle være en af de billigste havne og nu står tumpen og fortæller os at de tager 750 kr. pr. nat for at ligge til kaj. Nu var det jo ikke fordi, der ikke var nogle pladser ledige, for dem var der rigtige mange af, men det virkede som om at han ikke gad at begynde at hjælpe med at fortøjer os bare for en dag eller to og derfor var det nemmere at sige at det kostede 100 euro pr. dag. Vi finder så bare en anden havn, for dem er der 5 andre af i Palma. 
Vi satte lidt omdrejninger på motoren og sejlede over til den største havn i Palma og her var der ingen problemer. Efter at vi havde lagt til på ankomstbroen, fik vi indklareret og til en pris af 33 euro pr. dag (midtsæson), derefter fik vi anvist en plads og havneassistenten kom over og var behjælpelig med at få os på plads. 
Jeg undre mig stadig over hvorfor de ikke ville have os til at ligge i den anden havn. Godt nok er vi ikke en luksusyacht, men det måtte da vel være bedre at få 33 euro end slet ingen, når de nu havde masser af pladser ledige ????? (Skøre spaniolere !)
Så var det tid til hovedrengøring !!!! 
Gitte tog fat nede om læ, mens jeg tog fat over dæk. Den sædvanlige rumle med at jeg lukkede alle vinduer og begyndte at vaske dæk, mens Gitte klagede over at der var alt for varmt nede i saloonen. Til sidst måtte temperaturen ha' nået uanede højder, for pludseligt blev en af lugerne åbnet, netop som jeg var ved at skylle af og så fik vi vasket salonen endnu en gang.
Mange timer efter var Gi'vind så klar til at modtage gæster. Vi havde iført os vores pæneste dress og Tiki var blevet vasket og børstet til ukendelighed, inden vi tog en taxa til lufthavnen, for at hente Torben og Charlot. Det var vist godt det samme, for i taxaen på vej tilbage til Gi'vind, viste Torben mig en seddel hvor der stod en adressen til havnen  - - i Arenal - 5 kilometer i den modsatte retning af Palma, men sejlklubben hed dog det samme.

Charlot og Torbens kuffertindhold var spækket med gode sager: Remoulade, peberrod, makrel i tomat, lakridser og eddike. Tiki blev også "begavet". Skipper, en af Tiki ubekendt legekammerat hjemmefra Hundige Havn, havde foræret hende en redningsvest. Måske var den lige et nummer eller to for stor, men et er sikkert - hun synker ikke hvis hun falder i vandet ! 

Efter at vi havde fået Torben og Charlot installeret i forkøjen, var det ved at være tid til lidt natmad. Charlot havde medbragt lidt godt fra København, så den stod på fiskefilet med REMOULADE -
jak - hvor smagte det godt. Man kan slet ikke forestille sig hvor godt remoulade smager, når man ikke har fået det i flere måneder.
Det burde være et lovkrav i EU, at alle lande skulle føre remoulade i deres varehuse.

Da sulten så var stillet, var det tid til at få alle de sidste nyheder hjemme fra Danmark. Det var jo ikke noget der bare kunne overstås på nogle få timer, så klokken blev langt over 04 om morgenen, før vi måtte tvinge os til at stoppe og så tage resten i morgen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

347

 Tirsdag, den 17. maj Palma Palma

0

UHA- Vi sov meget længe, for vi var godt trætte efter vores natteroderi. 
Da vi endelig vågnede var der optræk til en god gang regnvejr. Vi vidste godt at vejrudsigten ikke var for god for tirsdagen og det var måske også derfor at vi ikke havde så travlt med at komme i seng i nat. Vi fik stillet et enkelt og lille morgenbord (!) an med diverse tilbehør (incl. remolade) og bagefter var det meget påkrævet med en lang gåtur.
Vi spadserede havnen rundt og fik kigget lidt på de "små joller" på 120 fod og derover og undrede os over, hvor de stjæler pengene fra til den slags sejlbåde. Bagefter var det så motoryachterne, der stod for tur. Man fatter ikke at der er nogle der har råd til at sejle rundt i sådanne nogle kasser. (Færger!)

Det danske islæt var den danske X-båd "Velux" som ligger her og skal sejle kapsejlads hernede i slutningen af maj måned.
Det blev dog kun til et enkelt pitstop, inden vi igen var i tilbage i Gi'vind.
Kyllinger blev sat i ovnen, for nu var sulten begyndt at melde sig og efter middagen bredte hyggen sig i salonen, men der blev holdt meget igen på de våde varer, da vi fik taget lidt for hårdt fat i rationen i går.
Klokken nåede dog alligevel at passere midnat før vi tørnede ind i køjerne.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

348

 Onsdag, den 18. maj Palma Cala Figuera

35
Efter et lige så "beskedent" morgenbord som i går, var vi ved at være klar til afgang.
Vejret var klaret op og med Torben som ny navigatør (han havde læst så meget i vores pilotbook, at han næsten kunne den uden ad) satte vi kursen ud af Palmabugten.
Efter en meget kraftig vind i går, var vinden nu løjet til næsten ingen ting og vi måtte derfor starte turen for motor. Det varede dog ikke længe før vi fik så meget vind at vi kunne tilbyde Torben og Charlot en sejltur for fulde sejl. 
Da Torben og Charlot var på besøg hos os sidste gang, var det med "Gi'vinds Luksus Cruise"  men "selskabet" er i mellemtiden krakket på grund af manglende omsætning men mange reparationer, så denne gang måtte de nøjes med "Gi'vinds Low Budget Tours" Dette "selskab" bygger på "gør det selv" metoden og det gav jo den faste besætning en herlig og velfortjent afslapper.
Vi rundede sydvest spidsen i fin stil og fortsatte derefter kursen op langs kysten mod den lille Cala Pi, en lille bugt som Torben havde udset sig som vores første ankerbugt. Vi måtte dog konstatere, at det ikke lige var det klogeste valg, for vi kunne godt se at dønningerne, efter gårsdagens blæsevejr, stod lige ind i calaen og gjorde den meget urolig at ligge i, -  så ud igen!. Det gjorde nu ikke så meget for vores utrættelige navigatør havde allerede en ny plan klar. 
Cala Figuera  er en fin ankerbugt uden dønninger, i den meget smalle bugt lå en del fortøjningsbøjer, vi snuppede den ene og fortøjrede stævnen til den og satte herefter en line i land. Så blev grillen blev fundet frem og og da den var blevet varm blev fire bøffer og bagekartofler lagt på. 
Efter aftensmaden blev der dømt gåtur inde i den lille hyggelige fiskerby. Med Torben som chauffør i gummibåden, blev vi alle bragt i land, af flere omgange, da det kun er en to personers dinghy vi har. Det fandt vi dog ud af ikke helt passer, for da vi skulle retur igen, efter gåturen, var det med fire personer og en hund i en og samme tur. (men det var godt at Tiki ikke var en Grand Danoir)
Alle kom dog tørrumpet tilbage til Gi'vind

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

349

 Torsdag, den 19. maj Cala Figuera Porto Petro

4
Jeg startede dagen klokken 07, med at opdage at badeværelset var fyldt med vand. 400 liter vand svømmede rundt i bunden og skvulpede ud over kanten til pantryet. Vi har det lille problem, at hvis man glemmer at slå palen, til vandet på toilettet, tilbage til udpumpning, laver toilettet en hævertvirkning og så løber saltvandet ind hele tiden.
Det var der desværre sket i løbet af natten og da jeg var blevet morgentrængende, og kommer gående med mine små søvnige øjne, starter jeg med at stikke fødderne ned i iskoldt havvand. Det er noget der kan vække en i en fart. Så var der kun en ting at gøre og det er at begynde at søbe vand op.

Nu er 400 liter vand jo ikke noget man lige hælder udenbords og heller ikke noget som kan foregå lydløst, så efter et par minutter har jeg fået vækket hele båden og alle kommer i gang med at tømme båden for vand.
Dørkplader, tæpper og spande flyver rundt i Gi'vind mens vi kæmper for at undgå skibbrud. Ok - så slemt var det nu heller ikke, for efter en halv time var vi færdige og da alle nu var vågne, kunne vi lige så godt begynde at koncentrere os om morgenkaffen og det "lille" morgenbord.
Efter morgenbordet slipper vi fortøjningerne og sætter kursen mod Porto Petro. Da vi ankommer, runder vi først havnen for at se på lokaliteterne, men bestemmer os for at søge ind i bunden af Calaen og finde en god ankerplads. Vi får lagt begge vores anker ud og da vi er sikre på at de holder, bliver der gjort klar til en gåtur rundt i den lille by.
Det volder os en del besvær bare at komme frem til byen, for vi har åbenbart lagt os midt i en byggeplads. Rundt om hele ankervigen er der ved at blive bygget et stort  hotelkompleks og vi skulle senere finde ud af at det gav en hel del støj. (De holdt åbenbart siesta da vi ankom) Vi fandt dog til sidst vej gennem byggerodet og fik gået lidt rundt i byen, før tørsten begyndte at melde sig. Så gik jagten ind på et egnet pitstop og da sulten også havde meldt sig inviterede Torben og Charlot på frokost. Vi fandt en hyggelig cafe, med en fin udsigt over havnen og som kunne tilfredsstille alle vores behov, noget endda dobbelt. AHH.
Mætte og (hvad hedder det når man har fået slukket tørsten ?) gik vi så tilbage mod Gi'vind. Ved gummibåden måtte vi konstatere, at der hvor vi havde parkeret den måske ikke var det bedst egnede sted. Det var godt nok en fin badestige til at gå i land på, men klipperne ragede ud over vandet og da vi kom tilbage var gummibåden kilet ind under klipperne og påhængsmotoren skrabede op af klippen og havde fået nogle kraftige ridser. Til alt held var der ikke sket noget ud over det kosmetiske.
Al den byvandring havde gjort den mandlige del af besætningen lidt trætte, så mens spindesiden fik ordnet verdenssituationen, tog mændene sig en tiltrængt siesta.
Så var det ved at være tid til at få gang i grillen, men først skulle der holdes møde mellem skipper og navigatøren om vi skulle lægge ankerne om, for vi var kommet lidt for tæt på den ene side af bugten. Nu er det jo ikke sådan at man står og famler i blinde, med hensyn til ankeret. Man gør simpelthen det at man stiller sig op i stævnen og lader blikket følge ankerkæden ned til bunden og når man så ser ankeret kan man konstatere om det har fat eller ej. Vi var ikke helt tilfredse og derfor blev ekspedition "ankerflytning" startet. Torben var lynhurtig til at udnævne  sig til påhængsmotorfører, så det var mig der fik det tillidsfulde job at hive ekstra ankeret op ved håndkraft. Ekspeditionen lykkedes og vi fik begge ankre til at holde, så vi trygt kunne sove roligt om natten.
Så bliver  grillen blev fundet frem og en oksesteg blev lagt på grillen, efterfulgt af bagekartofler og brød og som dessert varme bananer med chokolade. MUMS

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

350

 Fredag,  den 20. maj Porto Petro Porto Cristo

20
ØHHH - noget vi nok ikke havde taget højde for, når man har lagt sig midt inde i et byggekompleks, var at håndværkere begynder meget tidligt. Traktorer, gravkøer, bulldozere og andet byggeudstyr startede klokken 7.30 hele vejen rundt om ankerbugten og så var det slut med den nattesøvn. Selv om jeg trak dynen langt op over hovedet, var det ikke nok til at holde støjen væk og da klokken var 8.00 måtte jeg give op. Det var der også andre i forkøjen der også gjorde og så var dagen startet.
Morgenbord i en fart - op med ankerne og så af sted mod Porto Cristo. 
Da vi ankommer kan vi godt se at mulighederne for at ligge for anker er meget begrænsede. Turistbåde tonser ind og ud af sejlrenden og at ligge lige uden for vil være meget ubehageligt, så det bliver en havnedag. Vi får lagt til på den offentlige kaj og får en meget fin plads med udsigt til det hele. Nu er vi jo lidt skræmte af Mallorca's havnepriser og selv om Torben og Charlot har tilbudt at betale havnepengene, så er det med bævende hjerte at Torben og jeg begiver os op til havnekontoret for at registre os. Nu skal man jo ikke tage problemerne på forskud, for da vi er færdige med papirarbejdet, bliver vi præsenteret for en regning på den formidable sum af 11 euro.
Gi'vind's besætning kan så til gengæld tilbyde en dinghy tur med faretillæg for dinghy-røv og med indlagte pitstop. Efter at vi har fået placeret alle 4 + hund i gummibåden (den lå lidt lavt i vandet), starter vi op ad kanalen så langt vi nu kan komme. Det viser sig desværre ikke at være ret langt, for lige pludselig er der et dige der spærre for al videre sejlads. Det kan nu ikke ryste en gammel flodskipper som mig, så vi vender om og sætter kursen ud ad igen og lavede det om til en havnerundfart, så vi kunne se på alle bådene i havnen. Det er jo noget man bliver forfærdelig tørstig af, så da der kommer en lille platform til syne og den samtidig havde udsigt ud over indsejlingen, bliver den belejret og der serveres kolde øl. Derefter fortsatte turen på tværs af indsejlingen til en grotte på den anden side af havnen og vi sejler helt ind i bunden af grotten. Turen sluttes af med en gennemsejling af et hul i dækmolen med stor fare (!) for båd og besætning.
Så var det tid til "store bade dag" Torben og Charlot havde været så letsindige at invitere os ud og spise og det kan man jo ikke sige nej tak til. Og da vi nu havde både vand og strøm til båden måtte det udnyttes, inden vi iførte os vores pæneste tøj.
Efter at havde travet byen tynd, ender vi alligevel nede ved havnen og finder et lille hyggeligt sted, med udsigt ud over kanalen og alle de små både. Vi starter med at få skyllet halsen og da øllet kommer på bordet, er glassene formet som støvler. Det giver en del morskab, specielt når man skal drikke det sidste. Hvis støvlen ikke vendes rigtigt risikerer man at en del af øllet skvulper op i ansigtet. Nu vil jeg ikke nævne navne, men den kvindelige del af Cha-to fandt dog ud af til sidst at vende støvlesnuden nedad.
Derefter var det tid til også at få lidt fast føde. For nogles vedkommende var det bøffer med pebersovs og for andre var det koteletter.