53. Uge 

Dag

Dato Fra Til Distance

358

Lørdag, den 28. maj. Cala Figuera Porto Colom

8

Jar di li jam da dam - Det vores bryllupsdag i dag - Jar di li jam da dam.
Ja - så har Gitte holdt mig ud i 11 år + det løse og det er jo i sig selv noget af en præstation.
Vi starter dagen med en kop kaffe og en ekstra stor Gammel dansk og Enkelt og siger tillykke med brylluppet.
Derefter bliver gummibåden gjort klar til at komme i land, så vi kan gå en tur på den modsatte side af calaen, hvor vi har set at der er en grotte som vi vil forsøge at komme op til. Det viser sig desværre at det er umuligt, for stien hører lige pludselig op. Vi må derfor nøjes med at se den fra vandsiden af, så vi tager en ekstra dinghy tur rundt i bugten.

 Så er det tid til at slippe fortøjningerne og sætte kursen mod Porto Colom. En lille tur på en time og her begynder så jagten på en havneplads. Vi har fundet ud af, at der i mange havne findes nogle pladser der tilhører kommunen og de pladser er en hel del billigere. Vi anduver den plads som vi mener hører til den billige afdeling, men da vi får at vide at det er sejlklubbens pladser og prisen er 35 euro pr. nat vælger vi at gå ud igen. Så kigger vi igen i havnelodsen og finder ud af, at det er en anden bro der er kommunens og så forsøger vi os der, men den eneste plads der er der er desværre spærret af en gummibåd. Så er der kun et tilbage og det er at lægge anker inde i havnen. Mens vi cirkler rundt for at finde et sted at ankre op, ser vi til vores overraskelse at "La Vie" ligger lige foran os. Vi finder en plads og forsøger os et par gange med ankeret før vi er helt tilfredse og er sikre på at det holder.
Vi har for et par dage siden hørt at "Nautilus", som vi mødte i Almerimar, skulle være forlist, men vi har ikke kunne få det bekræftet og har derfor ikke ville skrive om det før vi var helt sikre. 
 Ib og Birgit fra "La Vie" kommer over til en ankomst-øl og så får vi historien:
"La Vie" og "Nautilus" var ankommet til Formentera, en lille ø syd for Ibiza, den aften hvor Torben og Charlot var påmønstret Gi'vind på Mallorca. Den nat blæste det ganske kraftigt og da de lå for anker, havde de besluttet at flytte til en bedre ankervig på Ibiza. Under sejladsen mod Ibiza får "Nautilus" noget i roret, så de er ude af stand til at styre. Det gør at de i den hårde vind driver ind på skærene og går på grund, hvor båden bliver slået til vrag og totalskades. Ole og Vette bliver reddet og kommer ikke noget til og er i dag ved godt mod og er ved at at forhandle med forsikringen og lede efter en ny båd.
Vi er noget rystede og tænker og taler meget om det. Vi hørte at Ole og Vette var ombord i over 3 timer mens båden lå og bankede op mod klipperne. Det må have været forfærdeligt at være så lang tid ombord og høre hvordan båden bliver slået til vrag.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

359

Søndag, den 29. maj Porto Colom Porto Colom

0

Efter en stille nat for anker, giver vi os god tid hele formiddagen og da vi er færdige med alle de små gøremål, starter vi gummibåden og sejler ind til land og går en tur op i byen for at finde en netcafe. Vi har været håbløst bagefter med opdateringen, men det er ikke let både at skulle skrive og holde Torben med selskab når det var øl - tid og det var det jo stort set hele tiden. Så den blev lidt forsinket. UNDSKYLD!
Vi finder en netcafe og mens Gitte nørkler med at opdatere får jeg kikket lidt fjernsyn, for der er optakt til et formel I løb. Gitte er selvfølgelig færdig lige netop som løbet skal til at starte og hun synes at vi skal blive og se det, så ville hun sætte sig lidt ud på terrassen så længe. Tiki synes også at det er herligt, for hun finder straks en altankasse at grave i og efter 5 minutter ligner det hele et månelandskab, men vi har det dejligt alle sammen. 

Efter at jeg har set lidt af løbet forlader vi cafeen, for det er ved at være tid til et pitstop og lidt frokost for os - ikke racerbilerne, men først skal der lige ringes hjem til vores forældre, for at høre at alle har det godt. 
Så var det ved at være tid til at finde tilbage til Gi'vind, for "La Vie" havde inviteret på lammekølle i aften. Først måtte vi dog en tur i vandet for temperaturen er ved at nå de 22 grader - i vandet - og det er jo langt over min badegrænse og det må udnyttes.
Vi havde endnu et punkt på dagsordnen inden vi kunne lade aftenen falde til ro og kaste os over bordets glæder. 
Jeg har i gennem længere tid syntes at vores påhængsmotor var for lille og da vi så at "La Vie" havde en 4 hk, var det jo en selvfølge at den måtte vi prøve. Vi fik spændt påhængsmotoren på og så af sted for fuld fart...... ja det vil sige at vi stadig hang med røven i vandskorpen, for selv 4 hk var ikke nok til at få gummibåden til at plane med 2 personer i. Det kunne måske være at det var Gitte der vejede for meget, så hun blev sat af, men lige meget hjalp det, den ville stadig ikke plane og det kan da bestemt ikke være mig der vejer for meget!!!!!!! Konklusionen må være at det er gummibåden der ikke er lang nok i vandlinien til at kunne plane og nu er vi så ganske godt tilfreds med vores lille 2 hk Honda.

Så var det blevet dinnertime på "La Vie" Iført vores pæneste tøj og vand i håret indfandt vi os på "La Vie" til melon og skinke og derefter lammekølle og bagekartofler
og salat og da solen var gledet ned bag horisonten, en godnatsjus i salonen.
Tiki var blevet hjemme for at passe på Gi'vind og da vi kom tilbage fik hun sin belønning for at være vagthund - 
nemlig benet fra lammekøllen. GUF - hvor det smagte. Hun brugte hele den næste dag med at ligge og gnave i det og hun havde næsten ikke tid til os.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

360

Mandag, den 30. maj Porto Colom Porto Cristo

9

Den er helt gal med vores navtex. Den har i længere tid drillet os med at nogle gange virker den og andre gange virker den ikke. Da vi snakker med "La Vie" her til morgen får vi at vide at der er en gale-warning for området, men da det er et beskyttet ankerbugt, havde de bestemt sig for at blive. Vi er i midlertidigt ved at løbe tør for strøm og vand så vi beslutter os for at sejle til Porto Cristo, den havn som vi var i med Lotte og Torben. Vi får en "på gensyn øl" på Gi'vind inden vi hiver ankeret op og sætter kurs mod Porto Cristo. 
Vel ankommet efter en times sejlads for motor og til tider temmelig høje bølger, får vi en af de pladser på den kommunale pladser, til den imponerende pris af 6 euro + strøm.
Vi bruger det meste af dagen på at sidde og se på det havneshow der udspiller sig lige uden for vores plads. Nu skal vi jo ikke være hellige, for vi kan da også kvaje os, men det er utroligt som folk kan gøre det besværligt når de skal lægge til.
Eftermiddagen bruget vi på at støve rundt efter en forretning hvor vi kan købe noget højtalerledning, så vi kan få installeret vores nyindkøbte højtalere i cockpittet. Vi finder det til sidst og så skal vi bare finde ud af hvor vi skal placere dem, uden at de påvirker kompasset og hvor vi også kan høre dem.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

361

Tirsdag, den   31. maj Porto Cristo Porto Cristo

0

I dag er det så arbejdsdag og mens vinden hyler uden for havnen går vi og hygger os inde i læ af de høje klipper.
Efter vores daglige morgenrutine er det så endnu en gang tid til at skille Gi'vind ad og få trukket ledninger frem til højtalerne i cockpittet. 
Men først skal maindroppen til storsejlet afmonteres, for den er mildest talt i en forfærdelig tilstand og den trænger kraftigt til at komme under Gittes symaskine. Mange af syningerne er ved at være gået helt op og en af sejlpindene ligger næsten helt løst inden i. Vi snakker om, hvad vi skulle have gjort uden symaskinen, for det ville have kostet os en formuen hvis vi skulle til en sejlmager hver gang der var noget der gik i stykker. 
Begge sider af maindroppen kommer under kærlig behandling af Gitte, mens jeg leger elektriker og får trukket ledninger i den store stil.
Bedst som det hele kører i olie, får Gittes symaskine hjertestop og det er noget nær katastrofe. Nu må doktor Lund i aktion i en fart og med alt værktøjet i beredskab forsøger vi at give den kunstig åndedræt. Det virker som om den fuldstændigt har opgivet livet og nægter at trække nålen med rundt. 

Vi forsøger med den sidste olie, men det er som om at det hårde liv i saltvand under dørken har tappet den for de sidste kræfter. Grædende og tryglende beder vi den om at komme til live igen for hvad skal vi dog gøre uden den. Hvordan skal vi dog få repareret sejlene når de flækker og hvad skal vi gøre hvis der er et par cowboybukser der skal lægges op ?
Langsomt - uendeligt langsomt for vi liv i den igen. Opmuntret af vores tryglen og med lidt mere olie, for vi til sidst bugt med den rust som var ved at tage livet af den og da det sidste tandhjul bliver justeret på plads, spinder den igen som var den en helt ny maskine.
Så er det tid til at file det sidste i hullerne til højtalerne og forbinde ledningerne og inde længde kommer der den lifligste lyd ud i cockpittet, til stor ærgrelse for vores naboer som nu var indlagt til at høre Bamses venner for fulde omdrejninger. (Nej vi var pæne og hørte det på lav styrke)
Vi syntes at vi havde været dygtige og fortjente at gå ud og spise i aften. Vi havde set at der lå et pizzeria i nærheden og det så ganske hyggeligt ud da vi gik forbi tidligere. Ja - tidligere, for da vi kom var der ikke et øje og med udsigt ud over vejen, var det måske ikke lige det mest romantiske sted at sidde. Men nu havde vi sat næsen op efter pizza og så skulle det være pizza. Meeen - af et italiensk pizzeria at være, blev vi enige om at vi hellere ville have pizza fra Q8 tankstationen hjemme fra Hundige. (mon de leverer hernede?)

 

Dag

Dato Fra Til Distance

362

Onsdag, den 1. juni Porto Cristo Porto Cristo

0

Det stormer - og så er det jo herligt at ligge beskyttet i en havn og bare sove videre.

Dagen starter med at Gitte kan høre at der står nogle og snakker ved vores båd og kikker ned i vandet. Godt nok er Gi'vind en flot båd, men lige frem at stå og beundre vandlinien klokken 7 om morgenen er måske lige i overkanten. Det viser sig ikke at være Gi'vind de beundre, men en motorcykel !!!! Nogle har i løbet af natten muntret sig med at smide en firhjulet motorcykel i vandet, uden vi har hørt noget og det så tæt på at den lige så godt kunne have været landet på fordækket.

Vaskedag! Vasketøjskurven er igen ved at brække sig og vi undre os over hvem det er der går og fylder beskidt tøj i den. Det er i hvert fald ikke nogen af os !!!!!
Nu er det jo gået hen og blevet en hel fornøjelse at holde vaskedag. Man starter med at finde vasketøjskurven frem og inden man træder op i cockpittet, sætter man lige en cd'er med Annemette fra "På slaget Tolv" på og mens hun breder sin spæde røst ud over hele cockpittet, fra de ny installerede højtalere, går man så i gang med storvasken. Jamen -  det er jo bare en REN (!) fornøjelse og når hun har sunget færdigt hænger det hvideste vasketøj, som den bedste reklame for VALO på tørresnoren.
Alt i mens dette står på, kan man jo samtidig kaste et blik på alle de charterbåde der kommer ind og ud af havnen. Tegningen er ved at være kanske tydelig - 3 til 4 sejlerfamilier slår sig sammen og lejer en sejlbåd. Nu er de måske vant til 30 - 40 fod hjemmefra, så denne gang skal det være en ordentlig en på 50 fod hvor alle kan være i.  Så langt så godt. Vi ved godt at det lille nummer med bovliner ikke er helt nemt og at det skal øves en hel del.  Der er bare det problem at de fleste åbenbart ikke er vant til at tumle så stor en båd, for en 50 fod sejlbåd er lidt længere og hvis den ikke er lidt længere, driver den lidt hurtigere, eller hvis den ikke driver lidt hurtigere, stikker den lidt dybere - for det er helt sikker at der er et eller andet der går galt, når de kommer ind og skal lægge til. Yderligere skal det også se smart ud, så det er da klart at man skal bakke ind på pladsen og det gør det jo ikke nemmere. Nu har vi set utallige, der er kommet galt af sted og vi undre os stadig over hvor besværligt det kan gøres. 
Midt i alt mylderet kommer der også en dansk båd ind. Det er "Grand Danois" fra Lynetten og efter at have prajet dem og fortalt om de billige pladser, hjælper vi dem ind på plads. Vi får sludret lidt om hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen.
Så er det tid til en middagslur og lidt senere kommer Freddy fra "Grand Danois" over for at høre lidt om vores tur og vi får også hans historie.
Senere på aftenen bliver vi inviteret over til en øl og lidt guitarspil.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

363

Torsdag, den 2. juni Porto Cristo Porto Cristo

0

Det med navtex´en er ved at gå os lidt på. Det nytter ikke noget at hvis vi ligger for anker i en cala og der så kommer en kulingvarsel, at vi så ikke modtager den. Vi fik afprøvet selve navtex´en hos Freddy i går, som havde samme model og der virker den uden problemer, så nu ved vi at det er antennen der er noget i vejen med. Det må så blive dagens opgave at få løst det problem.
Først prøver vi at se om det er muligt at skaffe en ny antenne fra Palma men det nummer vi har fået opgivet kender ikke noget til Furuno, så det må opgives. Vi beslutter os til, endnu engang, at gå direkte til den professionelle service og ringer hjem til Danmark og får fat i Peter Højergaard hos Furuno og så sker der noget. "Giv mig en adresse på Mallorca, så sender jeg straks en ny antenne, der er jo garanti på"   SÅDAN !
Derefter hedder det internetcafe og fremsendelse af en adresse.
Om eftermiddagen er der pludselig fuld aktivitet ovre ved "den dyre" kaj. Den ene politibil efter den anden, ambulance, TV-hold, læger, m.fl ankommer med få sekunders mellemrum. Alle står de og kigger ned på noget som ligger i en dykkerbåd, uden for vores synsfelt. Nogle af personerne tager gummihandsker på og da så båren og ligposen bliver rullet ud, er vi godt klar over hvad "klokken har slået". Af een eller anden årsag bliver personen flyttet op og lagt på kajen, så vi nu har fuld udsyn til ham. Uhyggeligt! Det tager lang tid, inden hele holdet har fået taget de billeder og skrevet de rapporter de skal, så han kunne blive "pakket" ind og lagt ind i bilen. 
Det er igen een af de oplevelser som gør at vi tænker meget over hvor kort livet egentlig kan være og hvor hurtigt det kan ende.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

364

Fredag, den 3. juni Porto Cristo Porto Cristo

0

Så er det gode vejr ved at være på vej igen. Solen er kommet tilbage med fuld kraft og der er ved at blive varmt inde i havnen. Mens jeg får gjort noget ved hjemmesiden, oser Gitte lidt rundt inde i byen og får købt lidt ind.
Herefter begiver vi os op for at se på de berømte drypstenshuler som ligger lige uden for byen. Vi havde desværre  ikke lige taget højde for at hunde ikke var velkomne, ej heller selvom de sad nok så pænt i en taske. Så retur igen for at parkere Tiki i Gi'vind.
Efter en lille frokostpause begiver vi os så op til grotterne igen, denne gang uden Tiki. Vi spurgte pænt ved indgangen om det var en guidet tur, "ja" lød svaret, så det var med bange anelser at vi så til mens den ene bus efter den anden, fyldt med turister, trillede ind foran indgangen. Vi stod vel omkring 300 mennesker og ventede på at blive lukket ned i grotterne. Det med den guidede tur var så som så, vi så og hørte ingen guider men det var til gengæld et fantastisk syn som kom os i møde. Det er faktisk ubeskriveligt - det bør opleves. På et tidspunkt kom vi til nogle bænke med udsyn ud over en underjordisk sø, hvor vi alle satte os og ventede spændt. Så startede en båndoptager (det var guiden) som på komplet uforståelige sprog fortalte et eller andet. Herefter kom der tre både roende, hvori der fra den ene blev spillet klassisk musik bestående af 2 strygere og orgel. Det lød fantastisk og det havde en visuel god effekt. Herefter kunne vi så på egen hånd spadsere det sidste stykke gennem drypstenshulen og op igen til den varme sol.
Resten af dagen blev brugt til ren afslapning. Gi'vind burde vaskes  - meeen vi skal jo også have noget at lave i morgen!