56. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance
379 Lørdag, den 18 juni Cala Porter Cala Binibeca

7
Vinden har lagt sig helt og varmen er trængt igennem. Vi starter alle 3 dagen med en dejlig frisk morgendukkert inden vi begiver os på grottetur i dinghyen. Vi sejler ud af calaen og lidt nordpå indtil vi ser en sprække i klipperne, som vi sejler gennem. Inde i  grotten er det et utrolig flot syn som møder os. Det minder om en blanding af "De grønne grotter" på Lanzarote og drypstenshulerne i Porto Cristo. Der er en utrolig akustik og nogle imponerende flotte farver.
Tilbage på Gi'vind gør vi klar til afgang. Gitte trækker ankeret ind, næsten da. For da kæden går lodret ned vil den ikke mere. Vi er så heldige at vandet er helt klart og vi derved kan se bunden. "Yanmar" får lov til at trække godt i kæden og pludselig kommer et langt rør til syne. Ankeret har godt fat omkring det. OK, så forstår vi bedre hvorfor vi lå så godt fast da det blæste meget. Vi sejler lidt frem, lidt tilbage, lidt sidelæns og til sidst slipper ankeret sit tag i røret og vi kan sejle ud af calaen.  Vi står begge og frygter at blive tilbagekaldt, fordi de enten mangler strøm eller vand inde på land, men heldigvis er der ingen som gør anskrig.
2 mil oppe af kysten kan vi se en hule hvor der sidder højtalere og projektører på. Vi læser senere at det er et diskotek som er lavet i en hule hvor der tidligere har boet mennesker.
Undervejs sejler vi ind i cala Canutells, 2 mil fra Cala Porte. Her låner vi en bøje mens vi tager endnu en grottetur i dinghyen. Det viser sig at grotten er utrolig dyb og vi kommer så langt ind at der næsten bliver helt mørkt, og da vi ikke har fået lygten med, kan vi ikke her se alle de flotte farver.
Calaen som vi har ankret op i, er ikke egnet som ankervig pga alle de faste private bøjer, så efter grottebesøget slipper vi bøjen

Så går det videre ned ad kysten til Cala Binibeca som viser sig at være en utrolig dejlig cala, igen med tyrkisgrønt vand. For enden af calaen er en strand med en masse badegæster. 
Efter dukkerten smider Gitte og Tiki sig på fordækket. Gitte for at sole, Tiki for at "mule" sig. Det foregår ved at køre snudeskaftet hen langs med ruffet. Det går fint, men da hun forsøger samme proces op ad fenderkanten går det galt. Pludselig er hun væk - ud over skibssiden. Til alt held ser Gitte det, for plumpet da hun rammer vandoverfladen er så lille, at jeg ikke kan høre noget nede fra cockpittet. Gitte råber af mig samtidig med at hun springer i vandet og sender en mindre tsunami ind mod stranden. Det er en noget rystet Tiki vi får ombord igen, men nu må hun jo snart være vandt til turen ud over skibssiden.
Selv om der hele dagen har ligget omkring 10 både, var det ikke ret mange som blev der om natten. Faktisk endte vi med kun at være to både som tilbragte natten i calaen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
380 Søndag, den 19. juni Cala Binibeca Cala Taulera

11
Vi nyder varmen og vandet i denne dejlige cala til først på eftermiddagen, hvor vi langsomt sejler videre mod Mahon. Undervejs er vi dog nødt til at stoppe op og tage en dukkert. Har jeg forresten skrevet at her er blevet varmt, meget varmt? 
Mahon er Menorcas "hovedstad" og ligger i slutningen af en meget lang cala, måske nærmere en fjord. Calaen er 4 sømil lang og ca. 1,5 sømil bred. Vi sejler ind og ser på forholdende inden vi vender næsen ud mod Cala Taulero, som ligger ved udmundingen af Mahon med udsigt til fæstningen  La Mola, for at tilbringe natten for anker.
Tidligere har vi ikke set ret mange "ægte" langturssejlere, men det er der til gengæld her. I Calaen ligger omkring 25 både, som alle ser ud til at være langturssejlere - ikke een eneste udlejningsbåd og kun en enkelt motorbåd som gik sidst på eftermiddagen. Her får vi så endnu engang hilst på Nordmanden fra Kristiansand, de ligger og venter på god vind til Sardinien.
I denne "dejlige" hede er der kun eet korrekt sted at opholde sig, og det er i vandet eller i hængekøjen på fordækket. Så resten af dagen ligger vi bare og flyder rundt.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
381 Mandag, den 20. juni Cala Taulera Mahon

2
Tidligt ud af køjen, en hurtig dukkert og så ind til Mahon for at gå til kaj. Strømbeholdningen kræver det desværre. Vi finder ind i Marina Menorca Nautic og som noget af det første kommer strømstikket i kontakten. Det er stegende hedt, så som nummer 2 bliver vandslangen fundet frem. Både for at vi begge lige kan få en skyller og for at få fyldt vandtankene op. Så går turen til havnekontoret og det er med lidt bævren at vi venter på regningen. Nåh, den er da til at overkomme, 30€. Lidt længere henne af kajen koster det 78€. I Mahon er der også 2 flydepontoner hvor vi ellers kunne have lagt til ved, her og også strøm og vand, men så er man nødt til at tage dinghyen hver gang man skal i land. Og da der tilsyneladende ikke er noget at spare ved at ligge der, kan vi jo lige så godt ligge til kaj.
Så skal cyklerne luftes. For pokker hvor vi koger da vi aser op til Mahon by, som ligger på anden sal. Over alt i byen står luften bare helt stille og vi sender en misundelig tanke til dem som ligger for anker og som bare kun springe i vandet. Indkøbene bliver gjort i rask tempo hvorefter vi finder ind på en fortovscafe i SKYGGEN, for at få en velfortjent Grande Cervesa. Nu smager de bare dobbelt så godt når de er iskolde.
I lang tid har badeværelset ikke været brugt, men fordi vi ligger i havn må aftenbadet foregå i badeværelset. Jeg snupper badet først, for så er jeg fri for at tørre af, men - men - men. Da jeg skal pumpe vandet ud, sker der bare ikke en ski.., pumpen er stoppet. Så vandet må tømmes ud ved håndkraft. Men det tager mig ikke lang tid at beslutte at udsætte reparationen til et køligere tidspunkt.
Sent på aftenen, hvor heden havde lagt sig til noget nær det menneskelige, går vi på jagt efter en restaurant hvor vi kan få noget fast føde. Det bliver til et lille hyggeligt sted med udsigt ud over havnen, hvis det altså ikke lige var fordi der kom en og parkerede sin Coca Cola vogn lige foran vores bord.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
382 Tirsdag, den 21. juni Mahon Cala Taulera

2
I dag er der "kun" 3 punkter som skal nås. 
1. Internet og opdatering af hjemmeside. 
2. indkøb af frugt. 
3. Besøg i gin huset til prøvesmagning.
Undervejs kommer vi til at lave lidt om på rækkefølgen, så det bliver gin huset som bliver besøgt først. 
Jeg må dog indrømme, at jeg blev noget skuffet. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle se hvordan ginnen blev destilleret og aftappet samt fået en forklaring på hele processen - det fik vi bare ikke. Der var et vindue man kunne kigge ind ad og der stod destillationsapparatet. Men til gengæld var der masser af gratis smagsprøve, rent faktisk lige så mange vi havde lyst til. Men også her må vi ændre planer, for gin i ufortyndede mængder smager altså ikke så godt klokken 11 om formiddagen. Nok er jeg alkoholiseret, men ikke så alkoholiseret. 

Så er det internetcafeen som skal besøges. Vi får anvist en maskine men kan ikke få liv i den. Den unge dame, som passer biksen, forsøger febrilsk at hjælpe men lige meget hjælper det. Så får vi en anden maskine - samme resultat. Så en tredje - og da vi endnu engang får samme resultat her, eller mangel på samme, opgiver vi. Vi takker pænt af og begiver os af sted mod en anden cafe. Her spørger vi om vi kan bruge vores usb nøgle, og selvom svaret er negativt bliver vi enige med hinanden om, at det kan vi nok godt alligevel, for alle maskinerne er helt nye og forsynet med usb port på forsiden. Vi napper derfor en maskine, men igen bliver vi slemt skuffede. USB nøglen kan altså ikke benyttes, forbindelsen til usb porten er spærret.  Altså kan vi hverken få opdateret hjemmeside eller få sendt post.
Så bliver frugten handlet og i frihjul går det hurtigt ned til Gi'vind, hvor der er præcist lige så varmt som oppe i byen. 
Vores (Gi'vinds) batterier er godt nok ikke ladet helt op, men det er simpelt hen for varmt til at blive i havnen, så vi slipper fortøjningerne og sejler ud til Cala Taulera og får kastet anker igen og jeg er ikke sikker på at ankeret nåede at ramme bunden før vi alle tre er i vandet.
Resten af dagen foregår hhv i vandet eller i skyggen under solsejlet. Ja - selv Gitte må krybe til korset og kravle ind i skyggen en gang i mellem.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
383 Onsdag, den 22. juni Cala Taulera Isla Colom

8
Allerede klokken 9 om morgenen er temperaturen ved at nå de 30 grader og hvis der ikke er lidt vind er det stegende varmt. Vi hiver hurtigt ankeret op og sejler ud på åbent vand, så vi kan få lidt luft. Turen kommer til at foregå for motor, for der er næsten ikke en vind der rører sig og samtidig skal vi også lade lidt på vores batterier som jo ikke blev fuldt opladet i går. Vi kan godt mærke at vores fryser kører konstant i varmen og det tapper kraftigt på strømmen.
Efter et par timer, hvor vi bare dalre derudaf, kommer vi til Isla Colom. Vi har et par valgmuligheder med hensyn til ankerpladser.  Den første vi er  inde på er trist og vandet har ikke den rigtige farve, så den plads blev ikke godkendt af Gitte. Calaen er del i to. Det eneste der adskiller den er et område med lavt vand på 1 meter. Så ud igen, rundt om øen og over på den anden side. 
Her er til gengæld utrolig hyggeligt og vandet har den helt rigtige turkis grønne farve og vi ligger rigtig godt beskyttet.
Vi er ikke helt enige om hvad farven hedder, så bedøm det selv. Yderligere er der mange små strande uden badegæster så der også er mulighed for at Tiki kan komme ind og grave lidt.

Vi troede at vi havde det hele for os selv, men pludselig kommer der en turistbåd og kastede anker så gæsterne kan komme i vandet. Farvel idyl ! Men efter en time er de og "dagsejlerne" forsvundet, så vi tager dinghyen ind til stranden, for selv at lege nudister. Men det er kun de første 5 minutter vi har stranden for sig selv. Først kommer et oprydningshold på 2 personer for at rydde stranden for skrald, så kommer en kano ligeledes med 2 personer, så en mindre båd med far, mor og 4 unger. Da der så yderligere kommer en båd med 4 personer, opgiver vi og tager dinghyen tilbage til Gi'vind, hvor vi kan være for os selv.
Badeværelsespumpen bliver repareret mens Gitte finder det store solsejl frem og får det rettet til, så der kommer skygge over hele cockpittet og en del af salonen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
384 Torsdag, den 23. juni Isla Colom Arenal D'en Castell

 
Vi koger men i dag er der vind til at sejle på. Så efter en eller to morgendukkerter hiver vi ankeret op og sejler til cala de Addaya. På billedet i piloten ser der hyggeligt ud, men ved selvsyn bliver vi enige om at vi heller vil finde en anden cala. Der ligger godt nok mange sejlbåde, men de ligger alle for ankerbøje og der er ingen personer ombord. 
Så ud igen og kursen blev herefter sat til Cala Arenal D'en Castell, som ligger godt skjult helt inde i bunden af en bugt. Her er hyggeligt! Der ligger kun een motorbåd og calaen er ellers så stor at den kan rumme flere hundrede både. Vi må have een eller anden tiltrækningskraft for 5 minutter efter at vi har lagt anker kommer en anden sejlbåd og af een eller anden årsag, plumper de deres anker i lige ved siden af os og så var det slut med at få brune baller denne dag. Men hvis jeg synes de ligger tæt på, så er det intet i forhold til hvor tæt den næste sejlbåd kommer til at ligge. Efter at de har fået lagt anker, drejer vinden 180 grader så nu er det os, som ligger på fordækket, som kan kigge lige ned i deres cockpit og vi skal passe meget på ikke at springe ned i deres båd når vi hopper i vandet fra bovsprydet.  Så stor en cala og så skal vi alligevel klumpes sådan sammen i det ene hjørne, hvilket jeg godt nok synes er lidt underligt.
Traditionen tro, ankring = grillning.

Så endnu engang blev grillen fundet frem og de mest lækre ben blev grillet til den store guldmedalje. 
Jeg må desværre indrømme, at også fiskene fik lov at smage. Men at det lige skulle være det største ben indgik hverken i mine og Tiki's planer.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
385 Fredag, den 24. juni Arenal D'en Castell Arenal D'en Castell

 

De 2 andre både stak af i løbet af formiddagen men her er så hyggeligt at vi beslutter os til en overliggerdag og så er vi også fri for at bruge kræfter på at tage solsejlet ned. Det er så varmt at vi næsten er flyttet ned i vandet og vi skiftes til at sidde med computeren i skyggen eller ligge og dase nede i vandet. Vi er ved at mangle strøm på batterierne og da vi nu ligger alene forstyrre vi jo ingen ved at starte generatoren på fordækket. Men mad skal vi jo have og Gitte siger at det er alt for varmt at stå i overophedet pantry og støjen fra generatoren får os til at tage dinghyen  ind til land hvor vi finder op på nærmeste cafe, hvor der ser ud til at være lidt luft.

Da vi igen kommer tilbage til Gi'vind har vi igen fået naboer! Og denne gang hænger vi altså fendere ud. Jeg fatter det ikke. En kæmpe stor ankervig og så skal de alligevel ligger helt oppe på siden af os og det til trods for at generatoren både lugter og larmer.

Trætheden har overmandet os, sikkert pga både mad og varme, så efter at generatoren er blevet stoppet smider vi os på fordækket og napper en middagslur. Imens vi sover bliver det (dejligt) overskyet, så da vi igen vågner er temperaturen kommet ned på 30 grader.
Selv om det er en overliggerdag er der alligevel noget som skal laves. Bovpropellens zink anode skal skiftes. Men det er jo herligt, for det er en reparation som foregår mens jeg ligger i vandoverfladen.
Resten er af dagen er bare ren ferie og afslapning.