58. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

393

 Lørdag, den 2. juli Puerto de Pollensa Puerto de Pollensa

0
Det er stadig stegende hedt.
Gitte trænger til at få luftet sit shopping-gen, så hun tager en tur op i byen for at gå og ose lidt i forretningerne
Jeg bruger formiddagen til at få gjort noget ved hjemmesiden, for det har været alt for varmt til at sidde og skrive i salonen om aftenen. Det er det stadig men nu kan jeg ikke udsætte det længere. Så med fuld kraft på blæseren og med vindposen til hjælp kan jeg lige holde temperaturen nede på et acceptabelt niveau. 
Over middag går vi en tur langs strandpromenaden og finder et egnet sted for et pitstop og hvor der også er lidt græsplæne til Tiki. Dette er en mangelvare ombord på Gi'vind og Tiki nyder hvert sekund hun kan løbe rundt og hun  underholder da også det meste af restauranten med sine små kunster og alle synes at hun er - åh så yndig.
Efter pitstoppet er det tid til at Gi'vind får den helt store tur med  vand, sæbe og skurebørste. Dette kan kun lade sig gøre fordi det foregår i badebukser og med stor spreder på vandslangen, så man er sikker på selv at blive skyllet over med jævne mellemrum.
Efter aftensmaden er det tid til at rører benene og da Tiki gerne vil over at se på de rigtig store motorbåde, blev turen lagt omkring gæstemolen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

394

 Søndag, den 3. juli Puerto de Pollensa Alcudia

14
Nu kan vi ikke klare at ligge i havn længere - vi koger og vi savner vores morgendukkert.
Vi starter dagen, inden det bliver alt for varmt, med at få netcafeen og hjemmesiden overstået og derefter begiver vi os til supermacadoen for at handle lidt småting såsom frugt og hvidløg. Nu er varmen ved at stige og i vores overophedede tilstand glemmer vi hvidløgene ved kassen, hvilket jo kommer til at svie til os selv i aften, for hvad er hvidløgsbrød uden hvidløg ???? 
På tilbagevejen runder vi havnekontoret for at betale havnepengene for i nat, men der er (desværre) lukket.
Tilbage til Gi'vind og så fylde vand på og gøre klar til afgang.
Gitte lufter Tiki og runder havnekontoret endnu engang - stadig lukket - så kan det også være lige meget. Hvis de ikke vil have vores penge vil vi heller ikke af med dem.
Så vi slipper fortøjningerne og sejler over til dieselstanderen og får fyldt diesel på og så er det med at komme ud på vandet, hvor temperaturen er lidt køligere. 
Vi kan ikke finde ud af, om vi skal tage videre syd eller nord om Mallorca og derfor tager vi til Alcudia og bliver der for natten. Der er to store bugte på nordøst siden af Mallorca og da vi også gerne ville se hvad der er i Alcudia, bestemmer vi os for at sejle dertil først, og på den måde udsætter vi den endelige beslutning til i morgen. Jo - vi er begyndt at lære det spanske "Mañana" (imorgen)
Vi ankommer og smider ankeret lige uden for havnen. Det vil sige at vi forsøger os 1. 2. 3. gang og først 4. gang for vi bid i bunden. og så er det tid til en dukkert. Tiki kan ikke vente og springer ud fra badeplatformen lige efter at Gitte er sprunget i vandet. 
Vi overvejer om vi skal lægge anker nummer to men venter med at tage beslutningen til vi er færdige med at grille (uden hvidløg).
Der står nogle irriterende dønninger ind i bugten, men vinden lægger sig så vi nøjes med et enkelt anker.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

395

 Mandag, den 4. juli Alcudia Puerto Soller

43
Punkt 1. Morgen dukkert.
Punkt 2. Morgenkaffe.
Punkt 3. Ankeret op og afgang mod Puerto Soller på nordsiden af Mallorca.
De har lovet vind fra syd, drejende til  øst og hvis vi sejler nord om Mallorca, skal vi stik vest og så vil det give os en halv vind og når vi har rundet nordøst spidsen en plat læns og da der er god vind sætter vi næsen op efter en rigtig fed sejlads. 
Men som jeg har skrevet før, går det sjældent som præsten prædiker og det gør det heller ikke i dag. De første par timer holdt prædiken, men så gik det lige pludseligt galt. Vi fik endnu en af de der 180 graders vind vendinger og så stod den på kryds i stedet for slædesejlads.  

Da vinden øgede, var det også nødvendig med et reb i storsejlet. Det positive ved det hele var, at der ved siden af os lå en englænder på samme kurs som os og så gik der jo kapsejlads i den. Det der var endnu bedre var at vi havde bedre højde, selv om vi gik samme fart og så kan det nok være at onkel Ejvind hyggede sig. Men  - præsten ville det anderledes, for efter en halv time forsvandt vinden helt og så blev det i stedet for et race for motor.
Hele dagen har der hver halve time været annonceret at der er galewarning (kulingvarsel) for området nord for Menorca og til sidst tør vi ikke andet end at tro på det. Vi bestemmer os derfor til at gå i havn i stedet for at lægge os for anker i Soller.

Nu er havnen i Soller ikke som i Hundige Havn, her er max 10 gæstepladser, men vi er utrolig heldige (!) for der var også en plads til os. Det vil sige - der var en lille plads på 2 meter, som blev 4 meter bred da Gi'vind trak lidt op i skørterne og fik møvet sig baglæns ind på pladsen. 
På vores bagbords side lå der et skrummel af en 57 fods katamaran med en bredde på omkring 11 meter og han havde taget alle bovlinerne og dem var han ikke meget for at give fra sig. Vi fik "lov" til at fortøjre til hans forklampe og da vi nu havde mast os ind måtte vi så nøjes med den. 
Det kan nok være at Gi'vind ser lille ud ved siden af den.

Hen under aftenen kunne vi godt se at det trak op til uvejr. Trods alle vores beklagelser kan vi ikke huske hvornår vi sidst har haft en hel regnvejrsdag, men nu så det ud som om at vi skulle have den helt store skylle. Mørke skyer trak op i horisonten og det begyndte at lyne og tordne hen over bjergene. Vi skyndte os at sætte "mormorkysen" (cockpitteltet) op og gøre det rigtigt hyggeligt med stearinlys og sjusser. Vi startede oppe på fordækket og sad og fulgte hvordan det trak nærmere og nærmere og til sidst begyndte det da også at regne. Vi skyndte os ned i cockpittet og satte os godt til rette på hver vores bænk for at nyde regnens trommen på taget. 
SURT SHOW - efter 2 minutter holdt det op igen og så var det slut med hyggen. Nu havde vi lige regnet (!) med at det skulle vare ved hele natten og så kan de spanske meteorologer kun skaffe os to minutters regn.
OK - Ret skal være ret. Den vind som de havde lovet hele dagen kom også først på natten og så var vi glade for at vi lå fortøjret til en 57 fods katamaran.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

396

 Tirsdag, den 5. juli Puerto Soller Puerto Soller

0

Varmen har lettet lidt efter regnen og nu er det igen til at trække vejret. Det blæser stadig med 10-12 sek/m uden for havnen og der er store dønninger ind på ankerpladsen og nu er vi endnu mere glade for at vi fik mast os ind på en plads ved broen. Vi bestemmer os for at blive her en dag ekstra, for vi kan godt se at det ikke vil være behageligt at tage ud og sejle i dag. 
Hele formiddagen går med at sidde og trække vejret, for nu gør temperaturen at det igen er muligt når bare man sidder i skyggen.
Over middag er der ved at være så meget krudt i Tiki at der må udvises lidt aktivitet fra vores side, inden hun får splittet hele båden ad, så vi begiver os til stranden, hvor hun kan få brugt noget af krudtet og vi kan få et glas øl.

Vi finder en meget hyggelig strandbar, hvor vi i ro og mag kan sidde og nyde udsigten, mens Tiki leger og spiller bold med "barmutters" børn.

Mens vi sidder og nyder et stille glas øl, bliver der lige pludseligt talt til os på dansk fra nabobordet. Vi blev næsten helt forskrækkede, for det er meget længe siden at vi har talt dansk med andre end os selv. Jan Frank eller Krølle, som han hed, var på en uges ferie i Soller.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

397

 Onsdag, den 6. juli Puerto Soller Puerto  Andraitx

42
Så har vinden lagt sig og vores batterikapacitet er igen fuld opladet, så først sender vi katamaranen af sted og så gør vi selv klar til afgang. Vandtanken bliver fyldt og Gi'vind får lige den sidste skyller og så er det ud af havnen. Endnu engang bliver vi overrasket af vejret. Inde i havnen blæste det kun med et par sekundmeter og vi havde derfor forventet en sejlads for motor, men uden for havnen er det en helt anden historie. Vi havde ligget i læ af de høje bjerge, for da vi kom ud af havnen, drejede vinden rundt og kom lige forfra og med en styrke som vi ikke havde forventet. Der blev sat et reb i storsejlet og så begyndte vi ellers en dag på kryds. Vi havde en tur på 25 sømil foran os, men inden dagen var omme havde vi tilbagelagt 42 sømil incl. krydstillæg.
Vi ankom til Puerto Andraitx ved 18 tiden godt trætte og forblæste. Vi havde droppet de calaer som vi passerede undervejs, fordi vinden stod lige ind i dem og derfor ikke gav den beskyttelse som vi havde regnet med. Nu gik jagten ind på en ankerplads. Havnen i Puerto Andraitx er så stor at der er plads til at ankre op inde i havnen. Vi cirklede lidt rund og valgte til sidst en plads længst inde i havnen, med fin udsigt til alle sider.
Så var det grill tid for nu var vi ved at være godt sultne. Hele menageriet blev kørt i stilling og bøffer, rødvin og aftenhygge gik op i en højere enhed.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

398

 Torsdag, den 7. juli Puerto Andraitx Puerto Andraitx

0
Vi har haft en stille og rolig nat for anker. Her er så fin holdebund at selv om vi bakker for fuld kraft holder ankeret stadig godt fast og det giver en god nattesøvn.
Efter den sædvanlige morgenturnus (desværre uden morgendukkert), er det ved at være tid til at indtage byen for et nærmere eftersyn. Dette viser sig nu at være hurtigt overstået, for byen består kun af strandpromenaden med de tilhørende restauranter og barer og så en lille smule opland bagved. Men det er nu også nok til os for vi behøver kun en enkelt bar så kan vi godt holde væskebalancen ved lige. TROEDE VI!!! Vi gik en lille rundtur i byen og faldt derefter ind på den nærmeste restaurant med udsigt ud over havnen. Vi fandt et par stole og satte os godt til rette og så skete der bare ikke en skid!!!! (øh-undskyld) Vi har udviklet den regel at hvis tjeneren ikke dukker op inden for fem minutter, forlader vi stedet, for så er de nok heller ikke så hurtige til at servere øllet. Videre ned af strandpromenaden og ind på den næste bar der ser hyggelig ud og med havneudsigt. Finder et frit bord og sætter os ned og venter lidt - og venter lidt - og venter lidt mere og så forlader vi også den bar.  Det kan være at de slet ikke er interesseret i at sælge øl til os her i byen. Men tørsten overbeviser os om, at vi nok hellere må forsøge os endnu engang og med fornyet energi forsøger vi os for tredje gang og tredje gang er jo som bekendt lykkens gang. Tjeneren var der med det vuns og efter at vi have ført en indholdsrig samtale (dos grande cerveza, por favor!) gik der kun et øjeblik før der stod to store iskolde fadøl foran os. Se det er jo en service vi kan forstå og han blev da også belønnet med endnu en ordre før vi igen satte kursen ned mod Gi'vind. 
Nu er det jo sådan, at der her ombord er gået ferie i den og det betydet at der ikke bliver lavet noget som helst ud over det mest basale (øl - mad og sove, dog ikke i den nævnte rækkefølge) så da vi atter er tilbage på Gi'vind, smider vi os på fordækket og venter på at havneshowet skal begynde og vi kommer da heller ikke til at vente længe før den første artist kommer på scenen og forsøger at lægge anker midt mellem to både. Dette udvikler sig som regel til at han kommer til at ligge langskibs med den ene og at der så opstår en lille diskussion mellem de to både. Derefter forsøget han så at lægge ankeret om og  kommer så til at ligge langskibs med den anden, med endnu en diskussion til følge. Slukøret hiver han så ankeret op og lusker ned i den anden ende af havnen. En anden variation er hvis en Karl Smart lægger ankeret på tværs af alle andre og når han så finder ud af, at det måske ikke er så smart, hiver sit og alle vores andres ankre op og vi så alle står og råber af ham. Dette giver en fantastisk fællesfølelse og sammenhold på ankerpladsen. (Man skal bare være en af dem der er kommet på plads uden problemer) Men det er underholdning af første klasse og jeg er sikker på at det kongelige teater ikke kan levere bedre underholdning, vi hygger os i hvert fald.
Midt i forestillingen opdager vi et dansk flag og ser at Grand Danois, som vi mødte i Porto Cristo, er på vej ind. De vælger dog den sikre løsning og stiler mod havne kajen.
Ved solnedgang er showet ved at være forbi og  hvis vi skal have noget at spise må vi i gang med at tænde grillen. Ja - livet er ikke andet end hårdt arbejde. Endnu engang må man til hårdt arbejde med at tænde grillen, trække rødvin op, stege bøffer og flutes, for slet ikke tale om opvasken bagefter (ups - den tog Gitte) Jeg har foreslået at vi skal gøre lige som på de store motorbåde, nemlig at ansætte et par "boatniggere" til at klare alt det trivielle, men Gitte siger nej.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

399

 Fredag, den 8. juli Puerto Andraitx Puerto Andraitx

0

Vi vågner op til blæsevejr, men ankeret har jo fint fat i bunden så vi ligger udmærket. Een efter en forlader de andre ankerliggere rundt om os havnen og sejler ud, men der går ikke så lang tid før de een efter een kommer retur igen. Vi drager derfor den konklusion, at det må blæse betydelig mere uden for havnen og vi napper derfor lige en dag mere i trygge rammer.
Ellers går dagen stort set som torsdag, vi sidder/ligger hhv i cockpittet eller på fordækket og følger med i hvem som sejler ind og ud. Ankerjam er jo altid god  underholdning når man selv ligger godt og trygt.
Hen under aftenen er havnebassinet fyldt godt op, så 2 store motorbåde på hver 100 - 150 fod må pænt søge længere ud for at få plads. Men det er jo heller ikke den store skade til, for de er jo hver i sær udstyret med et par dinghyer på 30 fod, eller mere og påhængsmotorer på 150-200 hk, så det ville overhoved ikke genere dem om de så skulle sejle 10-15 sømil for at komme ind i havnen og spise, det ville jo kun tage dem et kort øjeblik.

Den mindste er 75 fod
 I disse dage har vi jo god tid til at ligge og fundere over hvordan nogle mennesker har råd til at købe så store motorbåde. Vi syntes at vi havde en stor båd da vi forlod Danmark, men her på Mallorca er vi ved at drukne mellem både på 100-150 fod og vi ligner nærmest en dinghy ved siden af dem. 

De er nærmest så store at det er uhyggeligt. Samsø færgen ville være misundelig, når man ser de "lystbåde" hernede.