65. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

442

lørdag, den 20. august Gray Chassey les Scey 39/72km
Lad mig sige det med det samme, det var ikke nogen god nattesøvn jeg fik. Meget af natten gik med at ligge og spekulere på hvordan det ville gå fremover. Vi havde inviteret den franske familie ned for at se Gi'vind, som tak for hjælpen. Men da klokken var 10 havde vi ikke nerver til at gå og vente længere og vi ville gerne af sted. Gitte cyklede op og ringede til Armel, den franske pige, som fortalte at hun, som lovet, havde kontaktet et andet stort transportfirma, men de havde ikke vogne der var store nok til at transporterer Gi'vind. Gitte sagde derfor, at vi gerne ville sejle og jo før jo bedre, hvilket hun da bestemt godt kunne forstå og vi takkede mange gange for hjælpen.
Med nerverne siddende uden på regntøjet, lagde vi fra og med blikket stirrende på dybdemåleren begyndte vi så vores videre færd. 
Da vi kom til den første sluse, bankede vores hjerter så højt at alle inden for hundrede meter måtte kunne høre det. Et kvarter efter var pulsen nede på et mere "normalt" leje, for det viste sig at vi var kommet igennem uden problemer. Hele dagen gik fint og efterhånden fandt vi ud af, at vi "bare" skulle holde godt over til styrbord når vi skulle ind i sluserne, for der var renden dybere. Yderligere havde vi aftalt med en motorbåd om at følges ad i dag, så vi havde nogle der kunne hjælpe os med at komme fri hvis vi igen skulle gå på grund.
Nu kom vi så til tunnellerne, 2 styks på henholdsvis 643 meter og en på 681 meter, 6 meter bredde og 5 meter høje. Om dybden havde vi læst at den skulle være 2,10+0,35 meter på midten. Vi var noget nervøse da vi sejlede ind, men vi kom fint igennem, på nær et lille bump i tunnel nummer to. 

Nu var vi ved at være godt trætte og da vi kom til næste sluse, var klokken blevet 19.30 og så havde slusen lukket. Vi fortøjede mellem to pæle, men da klokken nu var blevet så mange, synes vi at det var blevet for sent at grille og da Gitte havde lavet lasagne i  går aftes, blev den sat i ovnen mens vi gik en tur for at få luftet Tiki og selv få rørt benene lidt.
Jeg skrev tidligere at det at sejle på kanaler var lige så spændende som at køre 1200 kilometer på en motorvej. Nu vil jeg gerne bytte og jeg kører glædeligt den samme strækning 2 gange.
Dagens kvote blev på 8 sluser og 2 tunneler og 3-4 mindre bump.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

443

søndag, den 21. august Chassey les Scey Pont du Bois 29/53km.
Fordi vi lå mellem pælene som normalt bruges af penicherne, hvis de skal vente lige før slusen, var der dømt tidligt afgang. Vi nappede den første sluse allerede ved 8.30 tiden og så gik det ellers derud af. Vi manglede kun omkring 20 km af Saône før vi skulle ind på Canal de l'est. Der var en del sluser og det nedsætter gennemsnitsfarten, så først ved 14 tiden drejede vi ind på den noget mindre kanal Canal de l'est. Dybden i denne kanal skulle være 2,20 meter og med 20 cm under kølen er det med meget spændte nerver at vi ser på dybdemåleren, men til gengæld er bunden flad som en pandekage (næsten) og vi stryger fint hen over.
I den første sluse får vi udleveret en fjernbetjening, som gør at vi er fri for at skulle dreje på stænger. Det gør det hele noget nemmere. Yderligere får vi også en brugsanvisning - på fransk - og en hel masse brochure, ligeledes på fransk!
Så begynder vi på opstigningen af de franske alper, det føler vi i alle tilfælde, for nu er der sluser for hver kilometer.
 Landskabet har også ændret sig, nu er kanalen ikke mere end 20-30 meter bredde og træernes grene hænger ud over. Det er næsten som at sejle på Gudenåen, blot noget smallere.

Man skal være hurtig hvis man også skal nå at nyde det, for der skal styres lige midt i kanalen og holdes øje med fjernstyringen til sluserne. Hvis man misser en, må man 300 meter tilbage og forsøge sig igen. 

Ved 16 tiden var vi ved at være trætte, for der er rigtig mange sluser og vi begyndte at se efter et sted at stoppe for natten. Nu begyndte vi så at få et nyt problem. Ind imellem er der fine stoppesteder, men når vi forsøger at lægge til kan vi ikke komme tættere på end 3 meter, så tager vi igen bunden. Vi forsøger os flere steder og til sidst begynder vi at blive lidt desperate. Selv da vi kommer til en lille by hvor der er fine anlægsbroer, må vi se i øjnene at Gi'vind ikke er skabt til kanalsejlads. (Men det er I vist ikke i tvivl om mere). Anlægsbroerne ligger lige før en manuelt betjent svingbro og "VNF manden" spørger om vi skal igennem eller om vi skal ind og ligge. Jo tak, vi ville jo gerne ind og ligge, men efter 5-6 forsøg må vi opgive og beder derfor om at blive sluppet igennem broen. 
Nu er gode råd altså ved at være dyre, vi startede vores søgen efter en "rasteplads" da klokken var 16 og efter 3 timers søgen er det endnu ikke lykkedes os. Lige efter en sluse er der en VNF anløbsbro, den forsøger vi os også på. Igen uden held.  
Der ligger en fransk motorbåd og han tilbyder venligt, at vi kan ligge udenpå og den chance tør vi slet ikke lade gå fra os. Men ak, en meter fra ham står vi igen på bunden.

Lidt længere oppe af kanalen ligger en peniche så den satte vi så kursen i mod og endelig lykkedes det os at få fortøjret, uden at ligge midt ude i kanalen.
Kort tid efter kommer damen, som ejer penichen, og byder os rigtig hjertelig velkommen. 
Hun bor alene i penichen og inviterer os over så vi kan se den. Hold da op! 100 m2 flydende lejlighed. Der var bare rigtig hyggeligt nede om læ. 

Hun fortæller at den er til salg, så hvis nogen skulle være interesserede så er tilbudet altså her. (170.000 €)

Det har småregnet hele dagen og det har glædet vores hjerter. For jo mere regn jo mere vand i kanalen. Vi håber derfor at det vil øs regne hele natten og gerne hele dagen i morgen også.
Dagens kvote 16 sluser.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

444

mandag, den 22. august Pont du Bois Pont du Bois 0
Så er der igen bestyrelsesmøde i vores agterkøje. Ca. 10 fluer tonser rundt med Tiki efter sig. Så allerede før klokken 7 opgiver vi begge at få mere søvn. Dagen ser "heldigvis" trist og grå ud, så forhåbentlig får vi noget regn. Det tager os ikke ret lang tid at beslutte at blive liggende hvor vi er og tage en fridag. Vi ligger jo fint og godt, det eneste lille problem vi har er, at vi har tømt vores vandtanke i Gray og at vi derfor snart kommer til at mangle vand. Men ovre på anløbsbroen (hvor vi ikke kunne komme ind) er en vandhane og fra den kan vi hente vand i dunke.
Gitte låner lidt landstrøm af Magda - damen fra Penichen, og så står den ellers bare på video redigering og bådlig hygge hele dagen. 
Magda har også 2 hunde, en yorkshireterrier, som er eder gal på Tiki og en stor labrador, som er total tandløs, så tungen hele tiden hænger ud af munden. Køn er den sgu ikke, men da Magda fortæller at da hun fandt den som hvalp på gaden havde nogen trukket alle dens tænder ud, undre man sig over hvem pokker der kan finde på sådan noget !
Ud på eftermiddagen pakker vi os godt ind i sejlertøj og gummistøvler og sammen med Tiki og Fiona (labradoren) går vi en lang tur langs med kanalen. Yorkshireterrier kunne desværre ikke komme med da den ikke rigtig kan sammen med Tiki.
Dagens opgave er bagefter at hente vand ovre ved anløbsbroen. Nøjagtig så meget som vi skal bruge, men så heller ikke mere - for det tynger båden.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

445

tirsdag, den 23. august Pont du Bois Rasey 14/26km.
Efter morgenrumlen, som er hurtig overstået på grund af vandmangel, var vi allerede klar til at sejle videre ved 9 tiden. Vi sagde farvel til Magda og fik et vuf med fra Fiona. Vandsituationen i kanalen ser til fredstillende ud og vi glider fint derud af med næsten 25 cm vand under kølen - ren luksus.
Ved anden sluse ligger vi og venter i 15 minutter og kan ikke forstå hvorfor den ikke åbner. Vi har fået "klikket" med fjernbetjeningen på det rigtige tidspunkt og lysene viser rød og grøn, så slusen burde gøre klar. Men der sker altså ikke noget. Vi forsøger forgæves at kalde på kanal 16 over VHF'en, for vi kan ikke finde hvilken arbejdskanal VNF bruger. Resultatet bliver at Gitte må i land, det blev lidt af et spring for vi kunne jo ikke komme helt ind til kanten. Oppe i slusehuset får Gitte så over nødradioen kontakt  med VNF, men manden i den anden ende kan ikke engelsk og Gitte kan stadig ikke Fransk. Heldigvis kommer der 2 både sejlende fra den anden side og Gitte får sat dem ind i situationen og en halv time senere kommer der en medarbejder fra VNF som tager hårdt fat i gelænderet på sluseporten og ryster den lidt frem og tilbage. Ja, mere skulle der såmænd ikke til, for nu åbnede sluseporten sig fint og flot.
Ved næste sluse er den gal igen! Men denne gang noget anderledes. Vi sidder helt og aldeles fast på bunden lige inden slusen, så vi kan hverken komme frem, tilbage eller ud til siderne. Det er slemt, og vi får godt nok koldsved, da sluseporten åbner og der kommer en turistbåd i MEGA størrelse ud. Den er så stor og så bred at den fylder HELE slusen, og der hvor vi står kan den umuligt komme forbi. Men kaptajnen må have prøvet det før, og heldigvis stikker båden ikke så dybt, så han sejler så langt ud som han overhovedet kan og kommer fint forbi os, næsten uden at ramme vores fendere på bagbord side. Samtidig får han lavet så meget skvulp i vandet at vi kan få vristet os fri, og med fulde omdrejninger på motoren slæber vi os meget langsomt ind i slusen, hvor der igen er lidt mere vand. Puh-ha.
De næste mange sluser og kanaler har vi ingen dybdeproblemer, vi hopper nogen gange men ellers går det OK og vi begynder efterhånden at få styr på nerverne.
Det er store slusedag og Gitte tonser rundt på Gi'vind hele dagen, for så snart vi er kommet igennem en sluse skal der straks gøres klar til den næste. Når der er rigtigt langt mellem 2 sluser - er det 800 meter og så kan hun rigtigt slappe af - jamen - det er jo ren driver ferie. 
Dagens første fem sluser er automatiske men så hører automatikken brat op, uden advarsel. Da vi ankommer til slusen (uden lys)  dukker der heldigvis to personer op fra et lille skur og så er der ellers vild aktivitet oppe ved sluseporten. De skruer og drejer og snart kan vi sejle ind i slusen. Herefter har de igen travlt med at skrue og dreje for at lukke porten og herefter åbne i den modsatte ende så der kan komme vand ind. Som tak for hjælpen giver vi dem 2 øl. 
Samme procedure er der ved næste sluse, men denne gang er der kun en til at betjene den, så da vandet er kommet op i niveau giver jeg lige et nap med på svingporten. Jeg skal lige hilse og sige at det er hårdt arbejde. Vi undlader øllen, for hvis de næste mange sluser er sådan, ja så vil vores sparsomme ølbeholdning hurtig slippe op. 

Gitte er noget utilfreds over betjeningen, for slusepersonalet er åbenbart kun ansat til at dreje på håndtag, de er ikke ansat til at tage imod fortøjninger, så hun skal stadig kæmpe med at nå 3½ meter op for at fastgøre fortøjningerne. 
Men - nu vokser træerne jo ikke ind i himmelen (her vokser de nok mere ned i vandet) for senere på dagen møder vi to penicher lige efter hinanden, passagen går fint, for vi møder dem på et meget bredt stykke, men de kræver åbenbart mere vand og det tager man så bare fra de kanaler der liggere højere oppe i systemet og som vi skal sejle på bagefter. I de efterfølgende sluser kan vi se at der mangler 20 cm vand i kanalen og vi begynder at bumpe os frem. Vi beslutter os derfor til at stoppe tidligt og begynder dagens kamp for at finde en plads vi kan komme ind på. Vi prøver flere steder, men med sammen resultat hver gang, nemlig at vi tager bunden 3 meter fra broen. Til sidst kommer vi til et sidebassin, som der i kortet står er "sandet" til, så det er uden de store forhåbninger vi stiler efter den. Da vi runder det sidste hjørne, ser vi at der ligger en dansk båd, "Zephyr" fra Mosede og de fortæller at der hvor de  ligger er der 1,80 meter og at vi kan ligge uden på dem. Som sagt så gjort.
Som tak for hjælpen bliver de inviteret over til et glas rødvin og til en times hyggesnak.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

446

onsdag, den 24. august Rasey Girancourt 6/13km
Store lorte dag! Undskyld mit udtryk. Men dagen starter med at toilettet går helt og aldeles i baglås. Jeg må derfor starte dagen med at  skille toilet og slangerne ad. Det viser sig at det toiletpapir som vi har købt sidste gang klumper sammen og stopper toilettet og selv om alle slangerne til toilettet blev skiftet inden afgang fra Danmark er de allerede ved at være "kalket" til igen. Det går der så tre ellers gode sejltimer med og vi kommer først af sted ved halv tolv tiden. I mellemtiden er "Zephyr" sejlet videre. 
Det blev en utrolig hård dag. Først lokumsreparation i 3 timer og derefter 19 sluser over 13 kilometer. Jeg kan godt love at der er ikke noget der hedder Gøta-kanal i de næste mange sommerferier. 
Nu er det jo ikke bare at sejle ind i slusen og så vente på at personalet gør alt arbejdet. I mange af sluserne er der kun en person og for at det ikke skal vare hele dagen er man nødt til at give en hånd med. 
At åbne en  sluseport hvor vandet bare trykker en lille smule på ydersiden er ikke helt nemt og når man så tænker på at det stakkels personale skal gøre det mange gange i løbet af dagen, er enhver hjælp kærkommen. Men når vi så skal hjælpe i alle 19 sluser er man garanteret lige så træt som personalet, men det er jeg ikke helt sikker på at de tænker over.

Ved 18 tiden var vi så møre at da vi så et fint sted at lægge til, var vi slet ikke i tvivl om at det var nu vi skulle stoppe for i dag. Vi har nået "højdepunktet" for vores kanal sejlads og befinder os nu i 360 meters højde over havet. Jeg tror aldrig at Gi'vind har været oppe i de højder og vores barometer står på 975 hpa, som nok normalt ville svare til noget nær orkan derhjemme, men det er jo på grund af højden, at lufttrykket er så lavt. 
Vi lægger til ved græsplæne, hvor der også er en færøsk båd, som vi har fået fortalt at der er en dansker ombord på. Vi går en aftentur og får luftet Tiki og inviterer samtidig Haluk fra den færøske båd over til lidt hygge snak. 

Over en bøtte rødvin (Haluk drikker ikke) fortæller Haluk at han kommer fra Tyrkiet og er alene ombord lige for øjeblikket, men der vil snart komme en mere og så vil de forsøge at sejle båden til Tyrkiet inden det bliver vinter. Yderligere er de også ramt af motorproblemer og det gør jo ikke situationen nemmere, men vi ønsker dem alt held og lykke på rejsen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

447

torsdag, den 25. august Girancourt Nomexy 14/26km.
For at det ikke skal være løgn, strækker toilettet endnu engang og da jeg har lidt hoved på fra i går efter rødvinen, synes jeg absolut ikke det er særligt morsomt. Men nu skal det fandeme være løgn. Jeg konstruerer en split som blikkenslagerne bruger af noget ståltråd og så kan det nok være at rørene i holdingtanken kommer på bedre tanker end at genere mig når jeg har ondt i hovedet. 
Anyway - to hovedpinepiller og en gang lokumsrens kurerer selv de værste tømmermænd og da klokken bliver 10, siger vi farvel til Haluk og sætter kursen mod Toul, for nu vil jeg gerne have dette stykke med mindre dybde overstået. Men jeg skulle blive klogere !  
Hvad jeg ikke havde taget højde for var, at der på den næste strækning på 26 kilometer var ikke mindre end 24 sluser. At det så også efter en time begynder at styrtregne og at det varer ved hele dagen, så vi alle tre er gennemblødte, var heller ikke med i mine beregninger. Tiki var dog mere smart end os, for hun fandt sig en plads inde under sprayhooden, hvor hun lå i tørvejr og alligevel kunne følge med i hvad der foregik.

Da vi  kommer til Nomexy, klokken 18.30, en lille græsplæne mellem to sluser, var vi begge to (tre) så udbombede at vi overhoved ikke er i tvivl om at det er her vi skal overnatte. Gi'vind bliver lagt ind til kanten og fortøjret til to træer og der går ikke mange minutter efter at aftensmaden er indtaget, før vi alle ligger i agterkøjen og sover vores velfortjente skønhedssøvn.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

448

fredag, den 26. august Nomexy Richardmenil 23/42km.
Vi vågner til en dag hvor det bare er totalt tåget, men da solen først har fået magt får den hurtigt brændt tågen væk og det bliver det fineste solskin. Barometer er ved at hoppe ud af skalaen i bar iver for at fortælle at solen skinner, men det ved jo heller ikke at vi er på vej ned af en "bjergside" og at trykket derfor stiger hele tiden.
Vi når ikke mere end lige at lægge fra før den første danske båd passere os sydpå og der går ikke mere end en halv time før den næste danske båd sejler forbi. 
Mange gange i løbet af dagen slæber vi os hen over bunden, og det er ikke fordi der ikke er vand nok, digesikringen er simpelt hen rustet væk og vandet forsvinder den forkerte vej ud.
Regnvejret i går har tilført så meget vand at sluserne løber over, så vand er der nok af, problemet er bare at kanalen ikke kan "holde" på det.

Hele dagen går med at sejle/pløje  to kilometer og så tage en sluse og derefter sejle/pløje endnu to kilometer.

Dagens kvote 20 sluser

Vi er nu ved at være færdige med Canal de l'est og i morgen sejler vi så ud på Mosell floden, hvor vi så får mere vand under kølen.
Da jeg, inden vi tog hjemmefra, havde læst flere beretninger om andre der havde sejlet hjem via de franske floder og kanaler, i både der stak 1.95 meter, ja selv en båd der stak 2.05 meter, mente jeg at der også var en mulighed for at vi også kunne komme igennem. Jeg havde nok regnet med at vi engang i mellem ville tage bunden, men at det nok mest var mudder det drejede sig om og at det så var til at "skære" sig i gennem. Jeg er nu blevet en hel del klogere og selv om vi er kommet igennem og det har kunnet lade sig gøre, vil jeg kraftigt fraråde andre at gøre samme fejl. Når VFN skriver at max dybgang er 1.80 meter vil det være umanerligt klogt at rette sig efter det. Min erfaring er nu, at hvis man som jeg tror at man "nok kan snige sig igennem" med en dybgang på 1.95 meter, tager man grundig meget fejl. Omkostningerne nervemæssigt har været alt for store og hvis det ikke var fordi at det tilbud vi fik fra en bådtransport var helt hen i vejret, havde vi nok taget den løsning at få flyttet Gi'vind over i Rhinen på en lastbil. Gitte tog på det mest kritiske tidspunkt over og gav mig en kraftig opbakning og troen på at vi kunne komme  gennem, men det har været langt hårdere end jeg havde forventet.