Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
456 |
lørdag, den 3.september | Koblenz | Koblenz | 0/0km. |
Vi har i dag tilladt os selv at tage en
overligger dag, så derfor fik Gitte lov at sove længe - lige indtil Tiki
ubundhørligt vækkede hende, ganske som hun plejer ved halv ni tiden.
Efter et langt morgenbad, (for nu har vi både vand og strøm) tog Gitte
cyklen op til byen, for at finde den Aldi som vi kørte forbi i går. Det
kunne jo være at vi her kunne købe den øl og vin, som vi ikke kunne få
i Edeka i går. Men undervejs fandt hun i stedet en Lidl hvor de tilmed
havde meget billige øl. 28 cent for en halv liter, men så kom der
desværre 25 cent på i pant, (det er jo lige før dåsen er dyrere end
øllet) men det må vi så klare når vi kommer til Lübeck.
Efter at have handlet, hvad hun kunne have på cyklen, kom hun tilbage og
hentede mig, hvorefter vi begge kørte op og købte mere øl. Det var nu rart at
få fyldt lidt øl på båden, for jeg var begyndt at frygte en planlagt øl-rationering. Efter en god dejlig frokost med dertil hørende middagslur, blev det så tid til at se lidt nærmere på Gi'vind 's noget hærgede udseende. Mens Gitte klarede op nede om læ tog jeg mig af ydersiden. Jeg tror aldrig at Gi'vind har været SÅ beskidt. Een gang vask kunne slet ikke tage det hele og den gule misfarvning som Gi'vind har fået i stævnen af at sejle i ferskvand, må vi vente med at fjerne til vi igen er i Hundige havn. Men det hjalp alligevel gevaldigt at få hende vasket og bagefter strålede hun igen som en lille sol. På fribordet har hun desværre fået nogle grimme skrammer efter et ufrivilligt sammenstød med modsatte side af en slusevæg i de små sluser i Canal de l'est. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
457 |
søndag, den 4.september | Koblenz | Duisburg | 104/192km. | ||||
Bemærk venligst distancen oppe i højre
hjørne.104 sømil eller 192 kilometer og det på bare 10 timer. Vi startede dagen allerede klokken 7 med at gøre klar til afgang og klokken 8.30 slap vi fortøjningerne. Vi (jeg) ville gerne have Rhinen overstået på én dag, for jeg var ikke meget for at skulle lægge til ved en flydebro midt i Rhinens kraftige strøm eller at skulle til at søge ind i en havn som jeg ikke kendte dybden på. Dybden i havnene afhænger af hvor meget vand der er i Rhinen og så skal man til at telefonere for at få vanddybderne i de forskellige afsnit. Jeg valgte derfor at prøve at tage hele turen på en dag og så undgå alle de besværligheder, for jeg vidste at havnen ved Duisburg var dyb nok. Jeg ved godt at det lyder af meget at sejle 104 sømil på 10 timer, men når vi går 7 knob gennem vandet og vi så også får foræret 3 - 4 knobs medstrøm, begynder det at give lidt mening.
At have 3 - 400 kg mast liggende på bukke, i 3 meters højde, mens vi
riverrafter ned af Rhinen, bankende ind i de bølger som penicherne, der
maser sig opefter, frembringer er ikke det sundeste for
nervesystemet og da alle bukkene til masten begynder at vippe faretruende
frem og tilbage, er det tid til at sætte aktion "red masten i en
fart" i gang. Mens Gitte forsøger at holde Gi'vind på en nedad
gående kurs og samtidig styre uden om alle de opad gående penicher, som
for øvrigt sejler både styrbord og bagbord om, kaster jeg mig ud i et
kapløb om at nå at redde masten inden den hopper af og forsøger
at løbe i forvejen. Tiki synes at der må være brug for hendes hjælp og
løber med på fordækket inden Gitte kan nå at få fat i hende. Hun får
(altså Tiki) med et par få, men meget velvalgte ord, besked på at gå
tilbage til cockpittet og lusker da også slukøret tilbage, med et
"så kan du da for øvrigt selv klare den mast " udtryk. De
første bræddebolte er allerede på vej ud af bukkene, men ved hjælp af
alt vores tovværk får vi til sidst stabiliseret masten så meget at
nerverne igen falder til ro. Jeg syntes ellers at jeg havde lavet et meget
solidt stativ, men jeg havde ikke regnet med at skulle
"riverrafte" ned af Rhinen med masten liggende på langs.
Klokken 18.30 var vi så i mål og havde passeret indsejlingen til havnen.
Jeg skriver passeret, for på Rhinen sejler man ikke bare ind i havnen.
Man passere havnen og vender rundt og derefter arbejder man sig op mod
havneindløbet mod strømmen. Vi kom fint ind og da vi havde læst at der
skulle være en bunkerbåd, så vi kunne få lidt diesel på, satte vi
kursen direkte over mod den. Hvad vi ikke havde taget højde for var, at
det var søndag og at der var lukket. Nå - det måtte så vente til i
morgen og derfor satte vi kursen mod en af de ledige pladser med et
grønt skilt. Nu er vi helt sikre på at vi er på vej hjemad, for
systemet med røde og grønne skilte har vi ikke set det sidste års tid.
Men en anden ting, som vi heldigvis ikke har derhjemme er låste døre til
og fra broen. Der var sat et fint skilt op om, at man skulle henvende sig
på havnekontoret, men det er jo lidt svært når man ikke kunne komme ud.
Havnefogeden kom dog senere, uden en nøgle vi kunne låne, for at
indkassere havnepenge på 14€. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
458 |
mandag, den 5.september | Duisburg | Herne-øst sluse | 26/47km. | ||
Dagen startede med reparation af mastebukke. Så
efter et morgenbad, blev værktøjet fundet frem og "operation
mastebukke" gik i gang. Skaden var nu ikke større end et par nye
bræddebolte og lidt opspænding af tovværket kunne klare det og da vi nu
"kun" skal sejle på kanaler resten af tiden er jeg sikker på
at det nok skal holde resten af turen til Lübeck. Mens jeg gik og reparerede, havde vores bunkerbåd den frækhed at sejle ud af havnen. Her skulle vi have haft diesel på og så sejler han bare. Heldigvis har vi stadig så meget diesel tilbage at vi nok kan klare os en dag mere, men vi vil helst ikke sejle vores tank helt tom, i frygt for at få vand eller skidt i filteret. Da vi er klar til afgang starter vi med at sejle forbi en anden bunkerbåd, men han vil ikke sælge os diesel fordi hans studse på slangerne ikke passer til vores lille tankdæksel. Vi beslutter derfor at vente til vi kommer lidt op ad Rhein-Herne-kanalen. I min forvirring over den manglende diesel kommer jeg ind i en forkert kanal og efter et par kilometer ender vi i bunden af havnen i Duisburg. Ud igen og over i den rigtige kanal og hen til slusen. Vi får lidt ventetid, men efter en halv time kommer den første peniche og så er vi i gang igen. Rhein-Herne-kanalen er en forbindelseskanal mellem Rhinen og Dortmund-Ems kanalen, som så senere går over i Mittellandskanalen, som vi skal videre af. Disse kanaler er ganske hyggelige og bortset fra det første stykke i dag, skulle de blive en tur gennem naturområder. Dybden er heller ikke noget problem, så mon vi ikke når at nyde denne del at turen. Men slusekonstruktøren har nogen gange været lidt ondskabsfuld. I den første sluse var der flydepullerter, som vi fint fik fat i. Dette var der også i den næste, men da vi kom til den tredje havde han syntes det var morsomt at sætte dem i modsatte side, med det resultat at der igen blev vild forvirring på Gi'vind. Det gjorde det så ikke bedre at pencihen foran os satte godt rører i vandet med skruen, så Gi'vind dansede rundt på hans skruevand, mens jeg febrilsk forsøgte at undgå sammenstød med slusevæggen.
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
459 |
tirsdag, den 6.september | Herne-øst sluse | Münster | 35/63km | ||||
Dagens opgave var ikke at få så mange sømil som muligt. Næ - det var at
finde en bunkerbåd der ville sælge os noget diesel. Ja - det lyder
utroligt. Man skulle tro at de levede af at sælge diesel, men det gør de
åbenbart ikke. Vi startede op og
satte kursen mod et sted hvor to kanaler løber sammen og der i følge
kortbogen skulle være bunkerbåde. Da vi ankom kunne vi godt se at der var
indtil flere at vælge i mellem, men nogle var der bare ikke et øje på og
andre så ud som om de havde været forladt i årevis. Den første
bunkerbåd vi spurgte, havde en attitude som om at vi var en flue der
generede ham og det var kun lige at han gad bevæge sig uden for styrehuset.
Han fik dog lige fremstammet et navn på en anden bunkerbåd inden han træt,
efter den hårde indsats, væltede tilbage til sin siddeplads. Da Gitte pænt
spurgte om han kunne kalde ham over VHF'en og spørge hvor han var, rystede
han bare på hovedet og så totalt opgivende ud. Vi cirklede lidt rundt i
havneområdet og fandt til sidst den båd som han med sin kæmpeindsats
havde fået fremstammet navnet på. Bunkerbåden var imidlertid i gang
med af
tanke en peniche så vi måtte vente en halv time, før han ville være
tilbage på sin plads. Vi brugte så tiden til at gå på jagt efter gas, for det mangler vi også. Nu har vi på hele turen haft tre blå 3 kg campinggas med, så vi hele tiden havde to til at bytte om med og en i reserve og det har aldrig været problemer med at få fat i gassen. Vi fik desværre ikke byttet flaskerne inden vi forlod Spanien og i Frankrig havde vi ikke ret mange muligheder for at komme i land og nu hvor vi er kommet til Tyskland, er de ikke til at opdrive nogle steder. Man kan få nogle brune flasker på 11 kg, men de blå flasker er altså ikke til at opdrive. Ja - hvis det ikke er vanddybde vi mangler, så er det enten diesel, vand, gas, øl eller rødvin. Vi mangler hele tiden noget ! I mellemtiden var bunkerbåden blevet ledig og vi sejlede hen og lagde til på siden. Her kunne man kun få diesel i runde tal. 100 eller 200 liter. Take it or leave it ! - PAL ! Hmmm - nu manglede vi jo brændstof, så der var jo ikke andet at gøre end tage de 100 liter (vi skulle have haft ca. 150 liter.), så kunne vi da klare os et par dage mere. SÅ kom han med en slange på tykkelse med et nedløbsrør og som ville have været en DC 10'er værdig og jeg er sikker på at det kun ville have taget mellem 5 og 7 sekunder at fylde de 100 liter på hvis jeg ikke havde bremset ham. Godt nok sejler Gi'vind hurtigt, men det er jo ikke nogen formel 1 racer og jeg er sikker på at dieseltanken ville have lignet en oppustet ballon hvis han havde fået lov til fyre den slange af. Med en opgivende mine gik han så ind i pumpehuset og meget demonstrativt skruede han helt ned for pumpen. Man kunne godt se at han var vant til at fylde tusindvis af liter diesel på tanke og så kommer vi og kun skal have sølle 100 liter. Nu tog det så til gengæld 10 minutter at fylde de 100 liter på. Blå gas fik vi altså heller ikke noget af. Vi blev enige om at vi ville forsøge os på en af de mange campingpladser eller i en marina længere nede af kanalen.
Vi slap dog helskindet igennem mængden af badende mennesker og efter Münster begyndte vi så at lede efter en mulighed til at overnatte ved. Første sted vi havde lagt til var for uroligt. Da der havde sejlet et par penicher forbi kunne vi godt se at det ikke var det mest perfekte sted at ligge og vi blev enige om at fortsætte lidt videre, for at se om der ikke skulle være et lidt mere roligt sted. Vi nåede dog helt frem til slusen og da slusemesteren så at vi var på vej, stoppede han en slusning for at tage os med. På meget gebrokkent tysk måtte vi så over VHF'en til at undskylde og sige at vi ikke skulle med ned, men at vi havde tænkt os at blive og overnatte her og det skulle da også gentages flere gange før han forstod hvad vi mente. ( Det er nu underligt at de tyskere ikke forstår tysk !!!!) |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
460 |
onsdag, den 7.september | Münster | Recke | 28/51km | ||||
Nu begynder det at blive.... kriminelt ! I går var dagen opgave - diesel, i dag er det - gas. Gasbeholdningen er ved at være faretruende lav. Det er med bævende hænder at vi tænder for gassen og håber på at den holdet til vandet til kaffen koger. Pyha - vi nåede det også i dag. Dagens 1. prioritet er derfor - gas. Vi startede og i den første havn kunne de måske skaffe gas til os, men der ville gå omkring 3 timer og så var de ikke helt sikre på om det kunne lade sig gøre. Godt nok er vi desperate, men heller ikke så desperate at vi ville sætte hele dagen til på det, så vi sagde pænt tak, men at vi ville forsøge os længere nede ad kanalen. Vi fortsætter og ved næste bunkerbåd tilbyder manden at køre til nærmeste by efter gas til os. En halv time senere kommer han tilbage med 2 x 3 kg blå gas og vi er meget lykkelige, for nu kan vi igen få morgenkaffe samt et efterhånden tiltrængt varmt bad.
Nu hvor vi har fået gas stopper vi lidt tidligere, for nu skal der bades til den
store guldmedalje og da vi kommer forbi en "rasteplads" for
penicher, bliver det her at Gi'vind får peniche størrelse. Vi kan se at
der nede for enden af "rastepladsen" ligger en lille motorbåd
og snakker om at vi også skal lægge til der, men da der er en stander og
muligvis er
chance for 220 volt til båden, bestemmer vi os for at lægge til her hvor
vi er. Mens Gitte er i bad og jeg er ved at gøre grillen klar, sejler der en
peniche forbi. Her på kanalerne er det skik og brug at man lige hilser
når man sejler forbi hinanden og det ville jeg jo selvfølgelig også gøre. Men
det så ud som om føreren enten sad og studerede en bog eller også var
han faldet i søvn, for han hverken hilste eller så op. Egentlig syntes
jeg det var lidt underligt, for der var en peniche på vej ned i mod ham
og da han godt nok trak lidt til styrbord for den, måtte det vel
være ok. Det begynder så at blive "kriminelt" da han ikke
retter op igen, men fortsætter med at sejle over mod styrbords bred og
efter få minutter lige ind i den lille motorbåd. LIGE DER HVOR VI HAVDE
SNAKKET OM AT LÆGGE TIL ! Motorbåden, som heldigvis er af stål, får revet
sine fortøjninger i stykker og bliver skubbet helt ud i kanalen og
penichen tager kajkanten med fuld tryk. Nu tror jeg nok at penicheføreren
er vågnet, for der bliver slået fuld kraft bak og der kommer flere
besætningsmedlemmer løbende langs kanten af båden. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
461 |
torsdag, den 8.september | Recke | Minden | 53/89km | ||
En hel dag uden sluser. Det gode ved
Mittellandskanalen er at der ikke er så mange sluser og i dag er der så
et langt stykke hvor der slet ikke er nogle sluser. Vi tager det stille og
roligt her til morgen og da vi endelig er færdige og kaster
fortøjningerne, sejler vi forbi den lille motorbåd. Vi kan se at ejeren
går og kikker på om der skulle være nogle skader og jeg er sikker på,
at hvis han har haft noget stående på hylderne er det helt sikker revet
ned efter det voldsomme sammenstød med penichen i går.
Dagen går med at tælle kilometer skiltene som langsomt glider forbi
en efter en. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
462 |
fredag, den 9.september | Minden | Sehnde | 50/85km | ||
Dagene begynder at blive lange, for der er ikke
så meget man kan tage sig til. Tiki tager sig et par omgange på
fordækket for at få brugt lidt energi, mens Gitte tager opvasken fra i
går. Spændende ikke !! Gitte og Tiki får cyklen i land og cykler langs med kanalen.
Tiki nyder rigtigt at strække ud. Ind i mellem må hun dog lige op
i cykelkurven for at puste lidt, men det bliver da til 10 kilometer
før de har brugt så meget energi at de gerne vil tilbage i båden og
sejle med igen.
Da vi sejler gennem Hannover, forsøger vi om der ikke skulle være er
trådløst internetsignal, som vi kunne koble os på og for en gangs skyld
var vi heldige. Da Gitte ud for en række villaer råber stop, bliver
Gi'vind sat i fuld kraft bak og så får jeg til opgave at holde Gi'vind
på plads i kanalen, mens Gitte arbejder på højtryk med at få opdateret
hjemmesiden og få sendt posten af sted. Vi forsøger også at få lagt
billeder ud men da der pludselig dukker en peniche op bag ved os må vi
opgive det projekt og så sejle videre. Jeg har regnet ud at der nu skulle være ca. 20 timers sejlads
eller ca. 250 kilometer
tilbage før vi er i Lübeck og igen skal have masten op i lodret
stilling. Det bliver dejligt igen at skulle til at justere sejl. Søndag, den 2. oktober, klokken 14.05 præcis.Så hvis du har lyst til at komme ned og tage imod fortøjningerne, når vi lægger til ved samme bro, som vi forlod 485 dage,125 minutter og ca. 7700 sømil tidligere, er du meget velkommet. Vi vil i samme forbindelse give en molebager eller måske to.
|