67. Uge 

Dag

Dato Fra Til Distance

456

lørdag, den 3.september Koblenz Koblenz 0/0km.
Vi har i dag tilladt os selv at tage en overligger dag, så derfor fik Gitte lov at sove længe - lige indtil Tiki ubundhørligt vækkede hende, ganske som hun plejer ved halv ni tiden. Efter et langt morgenbad, (for nu har vi både vand og strøm) tog Gitte cyklen op til byen, for at finde den Aldi som vi kørte forbi i går. Det kunne jo være at vi her kunne købe den øl og vin, som vi ikke kunne få i Edeka i går. Men undervejs fandt hun i stedet en Lidl hvor de tilmed havde meget billige øl. 28 cent for en halv liter, men så kom der desværre 25 cent på i pant, (det er jo lige før dåsen er dyrere end øllet) men det må vi så klare når vi kommer til Lübeck. Efter at have handlet, hvad hun kunne have på cyklen, kom hun tilbage og hentede mig, hvorefter vi begge kørte op og købte mere øl. Det var nu rart at få fyldt lidt øl på båden, for jeg var begyndt at frygte en planlagt øl-rationering.
Efter en god dejlig frokost med dertil hørende middagslur, blev det så tid til at se lidt nærmere på Gi'vind 's noget hærgede udseende. Mens Gitte klarede op nede om læ tog jeg mig af ydersiden. Jeg tror aldrig at Gi'vind har været SÅ beskidt. Een gang vask kunne slet ikke tage det hele og den gule misfarvning som Gi'vind har fået i stævnen af at sejle i ferskvand, må vi vente med at fjerne til vi igen er i Hundige havn. Men det hjalp alligevel gevaldigt at få hende vasket og bagefter strålede hun igen som en lille sol. På fribordet har hun desværre fået nogle grimme skrammer efter et ufrivilligt sammenstød med modsatte side af en slusevæg i de små sluser i Canal de l'est.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

457

søndag, den 4.september Koblenz Duisburg 104/192km.
Bemærk venligst distancen oppe i højre hjørne.104 sømil eller 192 kilometer og det på bare 10 timer. 
Vi startede dagen allerede klokken 7 med at gøre klar til afgang og klokken 8.30 slap vi fortøjningerne. Vi (jeg) ville gerne have Rhinen overstået på én dag, for jeg var ikke meget for at skulle lægge til ved en flydebro midt i Rhinens kraftige strøm eller at skulle til at søge ind i en havn som jeg ikke kendte dybden på. Dybden i havnene afhænger af hvor meget vand der er i Rhinen og så skal man til at telefonere for at få vanddybderne i de forskellige afsnit. Jeg valgte derfor at prøve at tage hele turen på en dag og så undgå alle de besværligheder, for jeg vidste at havnen ved Duisburg var dyb nok. Jeg ved godt at det lyder af meget at sejle 104 sømil på 10 timer, men når vi går 7 knob gennem vandet og vi så også får foræret 3 - 4 knobs medstrøm, begynder det at give lidt mening.
MEN - 4 knobs medstrøm er helt vildt. Jeg kom flere gange til at tænke på en kano der sejler ned af en hvirvlende flod. NU har vi så også prøvet "riverrafting" i Gi'vind. 
10 knob er meget i en flod hvor bølgerne smider rundt med vores gode skib som var det en tændstik, men det begyndte at blive rigtigt spændende da masten også ville lege med. 

At have 3 - 400 kg mast liggende på bukke, i 3 meters højde, mens vi riverrafter ned af Rhinen, bankende ind i de bølger som penicherne, der maser sig opefter, frembringer er ikke det  sundeste for nervesystemet og da alle bukkene til masten begynder at vippe faretruende frem og tilbage, er det tid til at sætte aktion "red masten i en fart" i gang. Mens Gitte forsøger at holde Gi'vind på en nedad gående kurs og samtidig styre uden om alle de opad gående penicher, som for øvrigt sejler både styrbord og bagbord om, kaster jeg mig ud i et kapløb om at nå at redde masten inden den hopper af  og forsøger at løbe i forvejen. Tiki synes at der må være brug for hendes hjælp og løber med på fordækket inden Gitte kan nå at få fat i hende. Hun får (altså Tiki) med et par få, men meget velvalgte ord, besked på at gå tilbage til cockpittet og lusker da også slukøret tilbage, med et "så kan du da for øvrigt selv klare den mast " udtryk. De første bræddebolte er allerede på vej ud af bukkene, men ved hjælp af alt vores tovværk får vi til sidst stabiliseret masten så meget at nerverne igen falder til ro. Jeg syntes ellers at jeg havde lavet et meget solidt stativ, men jeg havde ikke regnet med at skulle "riverrafte" ned af Rhinen med masten liggende på langs.
Vi har før skrevet om penichernes længde, men nu er de også blevet bredere. Før var de 195 meter lange, når to penicher var sat sammen i forlængelse af hinanden, men nu er de også begyndt at sætte to mere på siden, så de også er dobbelt så brede og så er det lidt af et skrummel at komme uden om. 

Normalt når to skibe mødet og skal passere hinanden foregår det ved at sejle styrbord om (altså bagbord til bagbord) men hvis det nedad gående skib viser en blå plade i styrbord side, er det så meningen at der skal sejles styrbord til styrbord og det kan godt give en del forvirring, specielt når det ikke er alle der gør det. Indtil flere gange følte vi os som pølsen i en hotdog, når penicherne passerede os på begge sider.

Klokken 18.30 var vi så i mål og havde passeret indsejlingen til havnen. Jeg skriver passeret, for på Rhinen sejler man ikke bare ind i havnen. Man passere havnen og vender rundt og derefter arbejder man sig op mod havneindløbet mod strømmen. Vi kom fint ind og da vi havde læst at der skulle være en bunkerbåd, så vi kunne få lidt diesel på, satte vi kursen direkte over mod den. Hvad vi ikke havde taget højde for var, at det var søndag og at der var lukket. Nå - det måtte så vente til i morgen og derfor satte vi kursen mod en af de ledige pladser med et grønt skilt. Nu er vi helt sikre på at vi er på vej hjemad, for systemet med røde og grønne skilte har vi ikke set det sidste års tid. Men en anden ting, som vi heldigvis ikke har derhjemme er låste døre til og fra broen. Der var sat et fint skilt op om, at man skulle henvende sig på havnekontoret, men det er jo lidt svært når man ikke kunne komme ud. Havnefogeden kom dog senere, uden en nøgle vi kunne låne, for at indkassere havnepenge på 14€. 
Dødtrætte efter en lang dag var der ikke meget tilbage i os end lidt aftensmad og en lille gåtur på broen med Tiki.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

458

mandag, den 5.september Duisburg Herne-øst  sluse 26/47km.
Dagen startede med reparation af mastebukke. Så efter et morgenbad, blev værktøjet fundet frem og "operation mastebukke" gik i gang. Skaden var nu ikke større end et par nye bræddebolte og lidt opspænding af tovværket kunne klare det og da vi nu "kun" skal sejle på kanaler resten af tiden er jeg sikker på at det nok skal holde resten af turen til Lübeck. 
Mens jeg gik og reparerede, havde vores bunkerbåd den frækhed at sejle ud af havnen. Her skulle vi have haft diesel på og så sejler han bare. Heldigvis har vi stadig så meget diesel tilbage at vi nok kan klare os en dag mere, men vi vil helst ikke sejle vores tank helt tom, i frygt for at få vand eller skidt i filteret. 
Da vi er klar til afgang starter vi med at sejle forbi en anden bunkerbåd, men han vil ikke sælge os diesel fordi hans studse på slangerne ikke passer til vores lille tankdæksel. Vi beslutter derfor at vente til vi kommer lidt op ad Rhein-Herne-kanalen. I min forvirring over den manglende diesel kommer jeg ind i en forkert kanal og efter et par kilometer ender vi i bunden af havnen i Duisburg. Ud igen og over i den rigtige kanal og hen til slusen. Vi får lidt ventetid, men efter en halv time kommer den første peniche og så er vi i gang igen.
Rhein-Herne-kanalen er en forbindelseskanal mellem Rhinen og Dortmund-Ems kanalen, som så senere går over i Mittellandskanalen, som vi skal videre af. Disse kanaler er ganske hyggelige og bortset fra det første stykke i dag, skulle de blive en tur gennem naturområder. Dybden er heller ikke noget problem, så mon vi ikke når at nyde denne del at turen. Men slusekonstruktøren har nogen gange været lidt ondskabsfuld. I den første sluse var der flydepullerter, som vi fint fik fat i. Dette var der også i den næste, men da vi kom til den tredje havde han syntes det var morsomt at sætte dem i modsatte side, med det resultat at der igen blev vild forvirring på Gi'vind. Det gjorde det så ikke bedre at pencihen foran os satte godt rører i vandet med skruen, så Gi'vind dansede rundt på hans skruevand, mens jeg febrilsk forsøgte at undgå sammenstød med slusevæggen.
Vi havde bestemt os for at stoppe tidligt i dag, men klokken blev alligevel omkring 17 før vi fandt et egnet sted at ligge. Det er lang tid siden at vi sidst har grillet og da vejret stadig er omkring de 30 grader om eftermiddagen, blev grillen fundet frem og et par halve kyllinger lagt på mens vi sad og så penicherne sejle forbi.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

459

tirsdag, den 6.september Herne-øst  sluse Münster 35/63km
Dagens opgave var ikke at få så mange sømil som muligt. Næ - det var at finde en bunkerbåd der ville sælge os noget diesel. Ja - det lyder utroligt. Man skulle tro at de levede af at sælge diesel, men det gør de åbenbart ikke. Vi startede op og satte kursen mod et sted hvor to kanaler løber sammen og der i følge kortbogen skulle være bunkerbåde. Da vi ankom kunne vi godt se at der var indtil flere at vælge i mellem, men nogle var der bare ikke et øje på og andre så ud som om de havde været forladt i årevis. Den første bunkerbåd vi spurgte, havde en attitude som om at vi var en flue der generede ham og det var kun lige at han gad bevæge sig uden for styrehuset. Han fik dog lige fremstammet et navn på en anden bunkerbåd inden han træt, efter den hårde indsats, væltede tilbage til sin siddeplads. Da Gitte pænt spurgte om han kunne kalde ham over VHF'en og spørge hvor han var, rystede han bare på hovedet og så totalt opgivende ud. Vi cirklede lidt rundt i havneområdet og fandt til sidst den båd som han med sin kæmpeindsats havde fået fremstammet navnet på. Bunkerbåden var imidlertid  i gang med af tanke en peniche så vi måtte vente en halv time, før han ville være tilbage på sin plads.
Vi brugte så tiden til at gå på jagt efter gas, for det mangler vi også. Nu har vi på hele turen haft tre blå 3 kg campinggas med, så vi hele tiden havde to til at bytte om med og en i reserve og det har aldrig været problemer med at få fat i gassen. Vi fik desværre ikke byttet flaskerne inden vi forlod Spanien og i Frankrig havde vi ikke ret mange muligheder for at komme i land og nu hvor vi er kommet til Tyskland, er de ikke til at opdrive nogle steder. Man kan få nogle brune flasker på 11 kg, men de blå flasker er altså ikke til at opdrive.
Ja - hvis det ikke er vanddybde vi mangler, så er det enten diesel, vand, gas, øl eller rødvin. Vi mangler hele tiden noget !
I mellemtiden var bunkerbåden blevet ledig og vi sejlede hen og lagde til på siden. Her kunne man kun få diesel i runde tal. 100 eller 200 liter. Take it or leave it ! - PAL ! 
Hmmm - nu manglede vi jo brændstof, så der var jo ikke andet at gøre end tage de 100 liter (vi skulle have haft ca. 150 liter.), så kunne vi da klare os et par dage mere. SÅ kom han med en slange på tykkelse med et nedløbsrør og som ville have været en DC 10'er værdig og jeg er sikker på at det kun ville have taget mellem 5 og 7 sekunder at fylde de 100 liter på hvis jeg ikke havde bremset ham. Godt nok sejler Gi'vind hurtigt, men det er jo ikke nogen formel 1 racer og jeg er sikker på at dieseltanken ville have lignet en oppustet ballon hvis han havde fået lov til fyre den slange af. Med en opgivende mine gik han så ind i pumpehuset og meget demonstrativt skruede han helt ned for pumpen. Man kunne godt se at han var vant til at fylde tusindvis af liter diesel på tanke og så kommer vi og kun skal have sølle 100 liter. Nu tog det så til gengæld 10 minutter at fylde de 100 liter på.
Blå gas fik vi altså heller ikke noget af. Vi blev enige om at vi ville forsøge os på en af de mange campingpladser eller i en marina længere nede af kanalen.
Vi fortsatte turen ned af Dortmund-Ems-Kanalen og denne del af strækningen var knapt så køn. Det meste af dagen sejlede vi gennem industriområder hvor der meget ofte lugtede af alt andet en violer men ud på eftermiddagen kom vi så til Münster. 

At sejlet igennem Münster var som at sejle i Fælledparken, der var sol- og kanalbadere overalt langs kanalen. Her havde man fundet på en ny sport blandt ungdommen. 

Når der sejlede en peniche forbi, svømmede de ud til siden af båden og fik fat i det tovværk som holder fenderbrædderne og kravlede ombord og så sejle de med et stykke før de igen springer i vandet. At tænke sig hvad der vil ske hvis de ikke får fat i tovværket og glider ned langs med båden til skruen, er slet ikke til at holde ud og det er ufatteligt at der ikke er nogle voksne der har fået det stoppet. Den slags stopper nok først når det er gået galt, men så er det desværre for sent.

Vi slap dog helskindet igennem mængden af badende mennesker og efter Münster begyndte vi så at lede efter en mulighed til at overnatte ved. Første sted vi havde lagt til var for uroligt. Da der havde sejlet et par penicher forbi kunne vi godt se at det ikke var det mest perfekte sted at ligge og vi blev enige om at fortsætte lidt videre, for at se om der ikke skulle være et lidt mere roligt sted. Vi nåede dog helt frem til slusen og da slusemesteren så at vi var på vej, stoppede han en slusning for at tage os med.  På meget gebrokkent tysk måtte vi så over VHF'en til at undskylde og sige at vi ikke skulle med ned, men at vi havde tænkt os at blive og overnatte her og det skulle da også gentages flere gange før han forstod hvad vi mente. ( Det er nu underligt at de tyskere ikke forstår tysk !!!!)

 

Dag

Dato Fra Til Distance

460

onsdag, den 7.september Münster Recke 28/51km
Nu begynder det at blive.... kriminelt !
I går var dagen opgave  - diesel, i dag er det  - gas.
Gasbeholdningen er ved at være faretruende lav. Det er med bævende hænder at vi tænder for gassen og håber på at den holdet til vandet til kaffen koger. Pyha - vi nåede det også i dag. 
Dagens 1. prioritet er derfor - gas. 
Vi startede og i den første havn kunne de måske skaffe gas til os, men der ville gå omkring  3 timer og så var de ikke helt sikre på om det kunne lade sig gøre. Godt nok er vi desperate, men heller ikke så desperate at vi ville sætte hele dagen til på det, så vi sagde pænt tak, men at vi ville forsøge os længere nede ad kanalen. Vi fortsætter og ved næste bunkerbåd tilbyder manden at køre til nærmeste by efter gas til os. En halv time senere kommer han tilbage med 2 x 3 kg blå gas og vi er meget lykkelige, for nu kan vi igen få morgenkaffe samt et efterhånden tiltrængt varmt bad.
Mange steder, her på Mittellandkanalen, er der ved at at blive uddybet og kanalen er ved at blive gjort bredere. 
Det er jo ganske fint, men som vi snakker om, kan der jo ikke komme større både end sluserne er lange og brede. Det der ville batte noget er hvis de gjorde den franske Canal de l'est dybere og bredere, for så ville der kunne gå "store" penicher hele vejen fra Nordeuropa til Middelhavet og det kunne spare transporten uden om Spanien. (Og så var jeg fri for at få dårlige nerver, når jeg skal sejle i gennem)

Nu hvor vi har fået gas stopper vi lidt tidligere, for nu skal der bades til den store guldmedalje og da vi kommer forbi en "rasteplads" for penicher, bliver det her at Gi'vind får peniche størrelse. Vi kan se at der nede for enden af "rastepladsen" ligger en lille motorbåd og snakker om at vi også skal lægge til der, men da der er en stander og muligvis er chance for 220 volt til båden, bestemmer vi os for at lægge til her hvor vi er. 
Og nu er det at det bliver kriminelt, for lige på den anden side af stien ligger der en majsmark og mens jeg er i bad, sniger Gitte sig over på den anden side af hegnet og stjæler 4 majskolber, så vi kan få grillet majs til bøfferne. Nu er jeg jo en ganske lydig medborger, der bestemt ikke kunne drømme om at spise majskolber der er stjålet ---- før de er grillet færdige og de smagte dejligt.

Mens Gitte er i bad og jeg er ved at gøre grillen klar, sejler der en peniche forbi. Her på kanalerne er det skik og brug at man lige hilser når man sejler forbi hinanden og det ville jeg jo selvfølgelig også gøre. Men det så ud som om føreren enten sad og studerede en bog eller også var han faldet i søvn, for han hverken hilste eller så op. Egentlig syntes jeg det var lidt underligt, for der var en peniche på vej ned i mod ham og da han godt nok trak lidt til styrbord for den, måtte det vel være ok. Det begynder så at blive "kriminelt" da han ikke retter op igen, men fortsætter med at sejle over mod styrbords bred og efter få minutter lige ind i den lille motorbåd. LIGE DER HVOR VI HAVDE SNAKKET OM AT LÆGGE TIL ! Motorbåden, som heldigvis er af stål, får revet sine fortøjninger i stykker og bliver skubbet helt ud i kanalen og penichen tager kajkanten med fuld tryk. Nu tror jeg nok at penicheføreren er vågnet, for der bliver slået fuld kraft bak og der kommer flere besætningsmedlemmer løbende langs kanten af båden. 
Det viser sig senere at der heldigvis ikke var nogen ombord på motorbåden og at den ikke havde fået nogle skader. Den havde et dæk som fender og den havde taget hele stødet. Penichen havde fået en bule, efter sammenstødet med kajkanten, men dem havde den så mange af i forvejen. Vi snakkede bagefter om, hvad der ville være sket med en "plastik-båd" som vores og hvor heldigt det var, at vi ikke havde lagt til der. Politiet standsede senere ved os og forklarede at han var faldet i søvn og så ville de da lige høre om der var sket noget med vores båd, hvilket jo heldigvis ikke var tilfældet.
(PS. På det tidspunkt havde vi spist tyvegodset og fjernet alle spor)

 

Dag

Dato Fra Til Distance

461

torsdag, den 8.september Recke Minden 53/89km
En hel dag uden sluser. Det gode ved Mittellandskanalen er at der ikke er så mange sluser og i dag er der så et langt stykke hvor der slet ikke er nogle sluser. Vi tager det stille og roligt her til morgen og da vi endelig er færdige og kaster fortøjningerne, sejler vi forbi den lille motorbåd. Vi kan se at ejeren går og kikker på om der skulle være nogle skader og jeg er sikker på, at hvis han har haft noget stående på hylderne er det helt sikker revet ned efter det voldsomme sammenstød med penichen i går.
Mittellandskanalen er dejlig at sejle på - bred - fin dybde - og med et flot landskab omkring og med mange muligheder for at lægge til om natten.
Landskabet har ændret sig meget siden vores sejlads på Mosel. Nu er vinmarkerne blevet udskiftet med majsmarker og husene er ikke længere af bindingsværk med flotte farver, næh, nu er de blevet udskiftet med de mere traditionelle murstens villaer med tegltag.
Det begynder mere og mere at ligne det vi kan huske og kender fra Danmark.

Dagen går med at tælle kilometer skiltene som langsomt glider forbi en efter en.
Ud på eftermiddagen lægger vi til der hvor Weserkanalen og Mittellandskanalen mødes. Det er et stort knudepunkt og fordelen er at så har penicherne sat farten ned og vi kan ligge mere roligt.

 

Dag

Dato Fra Til Distance

462

fredag, den 9.september Minden Sehnde 50/85km
Dagene begynder at blive lange, for der er ikke så meget man kan tage sig til. Tiki tager sig et par omgange på fordækket for at få brugt lidt energi, mens Gitte tager opvasken fra i går. Spændende ikke !! Gitte og Tiki får cyklen i land og cykler langs med kanalen. Tiki nyder rigtigt at strække ud. Ind i mellem må hun dog lige op i cykelkurven for at puste lidt, men det bliver da til 10 kilometer før de har brugt så meget energi at de gerne vil tilbage i båden og sejle med igen.
Vejret har indtil nu været helt fantastisk. Lige siden vi forlod Sydfrankrig har det været solskin hver dag, lige på nær to dage i Canal de l'est hvor vi havde dagsregn, men det var heldigvis på det tidspunkt, hvor vi allermest havde brug for mere vand i kanalerne, så der var jo perfekt timet.

Da vi sejler gennem Hannover, forsøger vi om der ikke skulle være er trådløst internetsignal, som vi kunne koble os på og for en gangs skyld var vi heldige. Da Gitte ud for en række villaer råber stop, bliver Gi'vind sat i fuld kraft bak og så får jeg til opgave at holde Gi'vind på plads i kanalen, mens Gitte arbejder på højtryk med at få opdateret hjemmesiden og få sendt posten af sted. Vi forsøger også at få lagt billeder ud men da der pludselig dukker en peniche op bag ved os må vi opgive det projekt og så sejle videre.

Dagens eneste sluse viste sig at være under reparation,  så der var MEGET lang ventetid for alle penicherne. Vi er dog så heldige at vi kommer med ved første sluse op, og det var en opfart der ville noget. Man kunne tydelig mærke at slusemanden ønskede at få køen afviklet, så indlukningen af vandet gav os noget af en opgave, både med at holde styr på Gi'vind, samtidig med at få flyttet fortøjningerne med op for der var ikke flydepullerter i denne sluse.

Jeg har regnet ud at der nu skulle være ca. 20 timers sejlads eller ca. 250 kilometer tilbage før vi er i Lübeck og igen skal have masten op i lodret stilling. Det bliver dejligt igen at skulle til at justere sejl.
Selv om det vil tage et par dage at rigge Gi'vind til igen, har vi bestemt os for at gøre det. For det første glæder vi os til igen at skulle sejle for sejl og efter vores tur ned af Rhinen er vi helt sikre at vi ikke skal ud og sejle havsejlads med masten liggende på langs.

Ved hjælp af papir og blyant, regnestok, GPS'er, computere, og diverse tabeller har vi regnet ud at vi vil anløbe Hundige havn 

Søndag, den 2. oktober, klokken 14.05 præcis.

Så hvis du har lyst til at komme ned og tage imod fortøjningerne, når vi lægger til ved samme bro, som vi forlod 485 dage,125 minutter og ca. 7700 sømil tidligere, er du meget velkommet. Vi vil i samme forbindelse give en molebager eller måske to.