69. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

470

Lørdag, den 17. september Lübeck Lübeck

0
Endnu en dag hvor solen bare skinner fra en skyfri himmel. Det er utroligt at det kan blive ved. Vi har sat datoen til vores hjemkomst til den 2. oktober, så vi også har et par dage at løbe på hvis vi skulle blæse inde, men lige nu ser det ud som om at efteråret er langt væk.
Efter det sædvanlige morgenritual, var det monteringen af sejlene der stod for tur. 
Storsejlet, som  er tungt som et ondt år, blev hentet frem fra forkøjen og pakket ud på dækket og mens jeg baksede med at montere sejl, gik Gitte i gang med at rense alle fenderne, for de så herrens ud efter 5 uger i kanaler og sluser. Selv om vi havde et fenderbræt til at tage det værste fra slusevæggene er det alligevel gået hårdt ud over dem. Gummibåden og grillen fik derefter en tur for vi regner ikke med at få brug for den mere.

Efter lidt frokost som blev indtaget på kajen i det gode vejr, var det tid til at få de sidste småting monteret så som sejlpinde, reb og maindrop.
Så manglede der bare den altoverskyggende rengøring af Gi'vind. Efter 5 uger i kanaler, hvor jord, blade og alt godt fra sluserne har væltet ned over vores kære båd og hvor det ikke har været muligt at gøre hende ordentlig ren på grund af bukkene til masten, mangel på vand både under og i båden - trænger hun nu til en gennemgribende omgang. At en af de gutter der satte masten på, havde sko med sorte såler, (¤#%"?!$) gjorde absolut ikke indtrykket bedre, så der var kun en vej, nemlig gummihandsker, spand, kost og sæbevand og så en masse hårdt arbejde. 
Godt trætte efter en lang og travl dag manglede vi nu kun at pakke gummibåden sammen og få den placeret i forkahytten.
Resten af dagen blev brugt til at sidde i cockpittet og nyde solen, for vi ved jo ikke hvor længe vi det gode vejr varer ved. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

471

Søndag, den 18.september Lübeck Grömitz

21
Der var ved at være efterspørgsel på mastekranen som vi ligge ved, så vi følte at vi lå lidt i vejen. Efter morgenrumlen, pakkede vi sammen og fik afregnet med havnefogeden og klokken 9.30 var vi på vej ud af Lübeck. I forbindelse med afregningen blev vi lidt overrasket over at der i Tyskland var indført turistskat pr. person når man ankommer i sejlbåd, 2,6€ pr. dag. Det har vi ikke hørt om før i Tyskland, men det er jo også begrænset hvor mange havne vi har været i. 
Vi satte kursen mod Grömitz, en lille tur på ca. 20 sømil. Vi har bestemt os for at tage det ganske roligt hjemover og ikke haste det sidste stykke til Hundige Havn.
Dels er vores hus først opsagt til den 1. oktober og da vejrprognosen har lovet fint vejr den næste uges tid, vil vi jo også gerne have det sidste af det gode efterårsvejr med. Til sidst skal vi jo også vende os til igen at tale dansk og at folk igen kan forstå hvad vi siger.
Vi ankom efter en meget fin sejlads med gennakeren til Grömitz og her blev vi noget overraskede over hvor hyggelig havnen var. Grömitz er en forholdsvis ny havn, med en  enorm lang strandesplanade som minder meget om dem vi har set i det sydlige Spanien. Vi fik klaret Gi'vind op i en fart og gik en lang tur på esplanaden inden det blev mørkt.
Vi har i de sidste dage haft adgang til internettet, fordi der både i Lübeck og Grömitz er trådløst internet, noget som åbenbart er ved at være mere almindelig her i de nordtyske havne. Det giver en en kæmpe fordel at kunne tjekke vejrmeldinger, post, nyheder uden først at skulle tonse den halve by rundt først. Det kunne være at man skulle installere et sådan system i Hundige Havn.
Da mørket faldt på blev resten af aftenen brugt til at surfe på nettet og blive opdateret med hvad der er foregået hjemme i lille Danmark i de seneste par måneder.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

472

Mandag, den 19. september Grömitz Grömitz

0
Her er så hyggeligt her i Grömitz at vi bestemte os for at blive en dag mere, så efter al morgenhalløjet blev cyklerne pakket ud og lidt "proviant" pakket i den dertil indrettede taske. 
Først blev strandpromenaden kørt igennem, så Tiki kunne få lov til at løbe løs, til stor morskab for alle tyskerne, der syntes at det så sjovt ud at sådan en lille hund kom spænende foran cyklerne. Tiki var ligeglad for hun syntes at det var dejligt at få lov til  at løbe rigtigt stærkt og så kunne de grine lige så meget de havde lyst til. 
Derefter gik turen videre ad stierne langs med stranden. Her i Grömitz koster det penge at færdes på stranden. Ved alle stierne ned til stranden står der billetautomater, så hvis man får lyst at gå en tur langs med vandet, kan man trække en billet til en pris af 3 € pr. person for en dag. Tænk hvis vi også skulle til at betale 20 kroner for at gå en tur på stranden langs Køge Bugt en søndag formiddag - uhyggeligt ikke !
Al den cykling gør en sulten, så på tilbagevejen konsulterede vi en Aldi for at se hvad de kunne byde på af lidt lækkert. Nu hvor vi er ved at være tilbage til Danmark, er der begyndt at danne sig billed af karrysild med øl og snaps i mit hoved. Det var Aldi dog ikke leveringsdygtige i, men det kan nu ikke stoppe Gitte, for hvad vi ikke kan få, må vi lave selv. Øl, snaps og karry havde vi i båden, så vi manglede bare lidt sild, men hvad hedder marinerede sild på tysk ? Vi fandt dog sildene til sidst og så gik turen tilbage til Gi'vind.
Mens Gitte stod for tilberedningen af karrysild og hårdkogte æg, fik jeg dækket bord og fundet snapsen frem af gemmerne. Nu skulle der "fandeme" hygges, men hyggen varede kun til den første mundfuld -  det var ikke marinerede sild vi havde fået købt, men derimod saltsild og til trods for Gittes karrydressing smagte de absolut ikke som karrysild. Nå - men en æggemad kan også smage dejligt.
Eftermiddagen og aftenen blev brugt til mere  surfing på internettet og et par gåture rundt på havnen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

473

 Tirsdag, den 20. september Grömitz Burgstaaken

 
Så er det tid til at komme videre. Efter et par hyggelige dage i Grömitz, (en havn som vi roligt kan anbefale) satte vi kursen over mod Fehmarn  og havnen i Burgstaaken. Ikke fordi det er jordens sjoveste havn at ligge i, men fordi det var tid til at få provianteret lidt af den rødvin som vi ikke fik købt i Frankrig.
Efter at have ligget og fumlet lidt rundt i havnen og en enkelt "grundstødning" fandt vi endelige en plads vi kunne være på og hvor dybden var tilpasset  Gi'vind.
Derefter blev cyklerne pakket ud og en halv time efter at vi havde lagt til, var vi på vej mod "Calle's", udstyret med alle de tasker og rygsække vi havde ombord, for nu skulle der altså "provianteres" i den helt store stil. Med mig som chauffør på indkøbsvognen, gik Gitte fuldstændig amok på samtlige "toldfrie" hylder og mens jeg halsede efter hende, kunne jeg i løbet af kort tid godt se at det fuldstændig oversteg  vores rygsæk-kapacitet og at cyklerne ville komme på overarbejde på hjemturen. Jeg forsøgte at gøre Gitte opmærksom på vores handicap, men som sædvanlig kan den slags småting ikke stoppe Gitte, for hun fik hurtigt indgået en aftale med butikken om hjemtransport af både varer, cykler og personer og det udløste så endnu en angrebsbølge i samtlige gange  i butikken. Da indkøbsvognen var fyldt til bristepunktet var jeg stærkt forpustet og det var med hamrende hjerte at vi begav os mod kasseapparatet. Jeg var bange for at vores Visakort ville smelte på grund af overophedning, men det var ikke slet ikke tilfælde, for det viste sig at de tog et gebyr på 3 % af beløbet og det ville jo være en betragtelig sum hvis vi brugte kortet. Fint - tænke jeg, nu kan vi levere halvdelen tilbage og så betale resten kontant, men heller ikke her var Gitte til at slå ud, for hun havde været forudseende og taget rigeligt med kontanter med. Nu kunne jeg godt se at jeg havde tabt kampen om de toldfrie varer og så var der kun tilbage at gå den tunge gang og begynde at læsse det hele op på båndet. Uden for butikken holdt vognen klar og cyklerne var allerede lagt ind i bagrummet og et øjeblik efter var alle varerne også på plads. Fin service.
Ind i bilen og efter et lille kvarters tid stod alle varerne på kajen, klar til at blive stuvet af vejen dybt nede i Gi'vind. Det gik der så et par timer med og nu er vandlinien igen forsvundet. Det er godt at indførselskvoterne for øl og spiritus er tilpasset til EU, for ellers ville vi (Øh Gitte - jeg har ikke købt noget) være guf for tolderne.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

474

 Onsdag, den 21. september Burgstaaken Gedser

33

Ved ni tiden var smuglerskibet Gi'vind klar til at tage på smuglertogt til Gedser. Inden da skulle vi dog lige have afklaret afregningen af havnepenge og samtidig have luftet Tiki.
Vi startede ved det første havnekontor (container) nærmest ved lystbådehavnen. LUKKET - henvendelse ved den røde silo i butikken, men den åbnede først klokken 10 . Så prøvede vi ovre ved fiskerihavnen, med der stod bare at havnefogden var på havneområdet. Nu var jeg ved at være lidt træt af at blive kostet rundt for at få lov til at aflevere mine penge og hvis de ville have havneafgift kunne de komme og opkræve dem inden for de næste 15 minutter for ellers er vi sejlede. Vi gjorde Gi'vind klar og da der ikke viste sig nogen havnefoged, sejlede vi uden at betale havnepenge, men hvad der er sparet er jo også tjent. Men det kan være at det er så sent på sæsonen at alt er lukket.
Vi startede for motor, men senere på dagen kom der lidt vind så vi kunne sætte gennakeren. Vi havde en fin sejlads med høj himmel og masser af solskin og mens autopiloten klarede kursen kunne vi så ligge og nyde det gode vejr.
Vi ankom til Gedser klokken 17 og nød de sidste stråler af solen inden vi gik en tur på havnen for at finde ud af om restauranten havde åbent. Da det ikke var tilfælde blev det i stedet til pizza fra sommerhusområdet.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

475

Torsdag, den 22. september Gedser Klintholm

34

Gedser er stadig bare et hul i jorden og så specielt på denne årstid. Hvis der var mere end ti både sammenlagt i havnen var det vist højden og så var halvdelen tyskere.
Vi fik fyldt lidt diesel på og så var der bare om at sætte kursen mod Klintholm som jo egentlig var den havn som vi startede hele turen fra, da vi hold afskedsmiddag i Rødvig sammen med et par både fra Hundige.
Ligesom de sidste par dage måtte vi starte med motorsejlads og først over middag kom der så meget vind at vi kunne sætte sejlene. Resten af dagen kunne vi så sejle bidevind sejlads og lige holde Klintholm oppe.
Da vi nærmede os Klintholm havn kunne vi se at der stod nogle mennesker ude på den yderste mole og viftede med nogle dannebrogsflag og i første omgang tænkte vi ikke over at det var for os, men da vi så kommer lidt tættere på, opdagede vi at det var Charlot og Torben der stod og viftede med de danske flag. 
Jamen - sikken en overraskelse. Der var ikke de store problemer med at finde en plads i havnen for vi var den eneste båd, så der var frit valg på alle hylder i hele havnen. 
Charlot og Torben havde medbragt champagne og få minutter efter at vi havde fået lagt til, sprang champagneproppen og vi blev ønsket velkommen "hjem" 

De næste timer fløj af sted med snak om hvad der er sket herhjemme og da sulten begyndte at melde sig, kom næste overraskelse. Torben og Charlot havde hjemmefra lavet god gammeldags dansk flæskesteg med rødkål, hvide kartofler og brun sovs - hold op hvor var vi mætte bagefter.
I godt selskab går timerne jo uhyggeligt hurtigt og det var ren hygge til langt ud på natten og en efter en måtte vi give op over for trætheden og indtage en vertikal position i køjerne. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

476

 Fredag, den 23. september Klintholm Klintholm

0
Vi var vist lidt tunge i hovederne alle sammen her til morgen, så efter et godt gammeldags morgenbord, med alt hvad dertil hører, blev vi enige om at luften ville have godt af os. 
Det blev en gåtur på et par timer langs med stranden i det dejlige vejr. 
Da vi igen var tilbage på Gi'vind var klokken i mellemtiden blevet så mange at vi var nød til at springe frokosten over og i stedet rykke aftensmaden frem, så vi kunne grille mens solen stod på himmelen. Så efter en velfortjent middagslur blev grillen afmonteret fra Gi'vind og sat på et parasol stativ oppe på broen og i den dejlige eftermiddagssol blev grillen så tændt. 

Det er utroligt at man kan sidde og grille i skjorteærmer i slutningen af september måned, men vi måtte også erkende at da solen først var gået ned bag horisonten, blev det hurtigt koldt og der var enighed om at trække ned i salonen på Gi'vind.