50. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

337

 Lørdag, den 7.maj Aguadulce Puerto Genoves  
Efter en stille og rolig morgen, slipper vi fortøjningerne ved middagstid og sætter kursen videre nordpå. Vi fik vinden ind fra agten og da der ikke var ret meget af den, dalrede vi stille og roligt der ud af. Vi er nu så småt begyndt at finde ud af at enten dalre man eller også er der hård vind. Sagt med andre ord - enten blæser der meget, eller også blæser det meget - lidt, og i dag var det altså dalrevejr. Vi satte storsejlet og lagde Gi'vind ind på kursen og trykkede derefter på knappen til autopiloten. Så var der ikke andet end at lægge sig godt til rette i solen og bare vente på at vi blev bragt frem til ankerbugten. Trods navnet Puerto Genoves er der ingen havn, men kun en bugt hvor der er fine ankringsmuligheder. 
Efter vores lille stuntnummer i Arguineguin, har det været meget småt med lysten til at ankre om natten, men nu hvor vi skal til Balearerne, må vi altså til at lære det igen. 
Vi ankom i fin stil ved 17 tiden til ankerbugten og på det tidspunkt var der en del dønninger der stod lige ind i bugten. Det var måske ikke det optimale, men vi regnede med at vinden og dermed også bølgerne, ville lægge sig i løbet af aftenen. Ud over os var der også fire andre både. Vi fik lagt vores hoved anker og da dønningerne fik båden til at rulle, blev vi enige om også at lægge et hækanker ud, så vi fik stævnen op mod dønningerne. Vi kunne bagefter se at det var klogt, for når vi lå helt roligt, lå de andre og rullede.
Senere på aftenen vendte vinden og kom derefter inde fra land og det fik dønningerne til at lægge sig. Vi flyttede tovværket til hækankeret op i stævnen og så havde vi to ankre til at holde os og det  måtte være nok, nu hvor det blæste med hele 3 sek/m. 
Så var det tid til at finde grillen frem, for når der ankres, skal der også grilles. Bøffer, bagekartofler og flutes blev vendt og drejer på behørig vis og spist, mens solen stille gled ned i horisonten. 

Selv om vinden havde lagt sig, var det nu med en vis kildren i maven at vi gik til køjs, for det var første gang vi skule sove for anker efter Arguineguin.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

338

 Søndag, den 8.maj Puerto Genoves Aguilas

56
Klokken 05 begyndte vinden at blæse og da vinden nåede 8 sek/m var det nok til at vi begge tumlede ud af køjen, med nerverne på højkant, for at kontrollere ankerne. Vinden kom fortsat inde fra land og det så ud til at begge ankre holdt fint, men vi blev dog oppe for at holde øje med om vinden fortsatte, men det var kun en morgen brise og efter en halv time lagde den sig igen og vi kunne fortsætte vores nattesøvn. 

Da vi stod op ved 8.30 tiden, var vinden begyndt at tage til igen og hvis man kastede et blik ud over havet kunne man se at der var begyndt at komme hvide skumtoppe på bølgerne. En franske båd, som også havde ligget for anker i bugten, var taget af sted tidligt i morges, men efter en time kom han ind igen, men han skulle også sejle mod vinden. Vi ventede og så tiden an. Vi havde snakket om at blive en dag mere, men da vinden tiltog og vi ville få en fin lænser til næste havn, blev planerne om at blive, skrinlagt. 
Vi satte kursen mod Garrucha i en meget frisk vind for storsejlet alene. De 35 sømil blev sejlet på rekordtid, men så kom næste problem, nemlig havnemanøvren. Garrucha er en stor industrihavn med en meget lille marina og da vi så hvordan forholdene var, var der overhoved ingen diskussion - ud igen. Selv om det blæste kraftigt og der var 21 sømil til næste havn, var vi enige om at her ville vi ikke ligge. Havnen var meget trist og pladsen mellem broerne var så smal at Gi'vind ikke ville kunne ligge på tværs mellem rækkerne, når vi skulle ind på en plads. Vi satte storsejlet igen og fortsatte vores lænser i 10 sek/m. 
Da vi mangler ca. 10 sømil  oplevede  vi igen det mærkelige fænomen, at vinden drejer180 grader i løbet af 10 sekunder og fra at lænse havde vi nu vinden lige ind i snuden. Bølgerne bliver dog ved med at komme bagfra og da farten pludselig var forsvundet blev vi indhentet af en bølge der brækkede lige i bagsmækken og sendte kaskader af vand ind i cockpittet så alt blev vådt.
Vi var glade for at vi ikke sejlede med gennakeren oppe, for så havde vi fået nogle problemer med at få den bjerget.
Vi fortsatte de sidste 10 sømil for motor for nu var vi ved at være trætte. Vi ankom til Aguilas klokken 19 og skulle så til at finde en ankerplads inde i havnen. Det viste sig at være lidt mere besværligt end først antaget, for der hvor vi havde planlagt at ligge, blæste det for meget og der hvor der var læ, var der ingen plads. Sidste chance var så at søge ind i marinaen og håbe på at der var plads til os. Mens vi ligger inde i marinaen, som var så lille at der ikke var plads til at vende rundt, og ser efter en plads, kommer havnefogden kørende på knallert og vi var allerede forberedt på at blive smidt ud igen. Men til vores store glæde peger han og siger at der er en plads længst inde i havnen. Gitte spørger om der er dybt nok og får at vide at det ikke er noget problem. Således kan man også blive positivt overrasket.
Havnepenge: 21€

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

339

 Mandag, den 9.maj Aguilas Cala Cerrada         22
Vi overvejede om vi skulle blive her en dag mere, men da vi havde været i supermercadoen og fået købt de dagligvarer som vi manglede, var temperaturen steget til alarmerende højder inde i havnen, at det var påkrævet at sejle videre og få noget luft. Vind var der ikke meget af, så det blev en tur for motor. Vi havde set i vores pilotbook (havnelodsen) at der skulle være en fin ankerplads en times sejlads herfra, så kursen blev sat i den retning. 

På vej til vores lille ankerbugt, fik vi en telefon opringning fra Charlot om at de kommer til Mallorca på mandag og nu begynder vi så at få travlt. For det første ligger Mallorca 240 sømil væk og for det andet skal der provianteres og når man kender Torbens øl forbrug, skal der provianteres meget. (Jeg selv drikker jo ikke øl !) Forkøjen skal tømmes og det kan godt være en meget stor opgave, da vi bruger den til alt det som vi ellers ikke ved hvor vi ellers skal gøre af. Men vi glæder os meget til at de kommer, for vi plejer at have det rigtigt hyggeligt sammen.

Vi ankom ved 17 tiden og sniger Gi'vind ind mellem klipperne og inde bagved åbner der sig en meget fin lille ankervig. Yderligere finder vi ud af, at der er lagt mooringsbøjer ud og dem benytter vi. Dette er ellers imod mit princip om at benytte fremmede bøjer, da jeg jo ikke ved hvad de er gjort fast til på bunden.  Men da der er to, benytter vi dem begge og så skulle det jo nok kunne holde os, selv om linerne er lidt korte.

Mens vi er ved at fortøje til bøjerne siger Gitte at der kommer en motorbåd ind imod os. Da jeg kikker ud kan jeg godt se at der er en båd på vej ind, men jeg kan kun se  skumstriben, det virker som om at båden hele tiden prøver at holde sig uden for synsvidde bag klipperne, men vi kan lige så tydelig se deres 5 meter høje antenner. 

Til sidst slår den et slag og kommer med fuld fart ind i ankerbugten. Nu forstår vi bedre - for på siden af båden står der med store bogstaver "GUARDIA CIVIL" og så ved vi jo godt hvad klokken er slået og vi er fanget - hvis vi altså var narkosmuglere. 55 fod motorbåd, med (mindst) 1000 hestekræfter prøver at lægge til på siden af lille Gi'vind, for at se papirer, men skibsføreren har svært ved at tæmme alle de heste og til sidst forbarmer jeg mig og sejler over i gummibåden for at aflevere papirerne. 

Disse bliver studeret på kryds og på tværs og da vi jo ikke ligner nogle typiske narkosmuglere (og for øvrigt heller ikke er det) får vi vores papirer tilbage med et smil. Vi kunne næsten se skuffelsen hos dem, over at de bare havde fanget to danske langturssejlere og en stor vagthund, der var ved at ankre op. Næppe noget de praler af, når de kommer hjem på kontoret. De sejler af sted igen, med en lille magtdemonstration, ved  at fyre samtlige 1000 hestekræfter af på een gang og med et brøl forsvinder de ud af ankerbugten.
Vi gør vores ankring færdig, men vi kan godt se at vi flytter det ene anker. Bøjen, der er forbundet til ankeret har for kort en kæde og løfter derfor ankeret. Vi flytter ankeret med bøje ind på lidt lavere vand og nu ser det ud til at holde. Samtidig fortøjer vi den anden bøje til hækken.
Anker = grilning. Derfor bliver grillen monteret og startet og et par kyllingestykker bliver lagt på og vi  nyder vi stilheden og det at have hele bugten for os selv.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

340

 Tirsdag, den 10. maj Cala Cerrada Cartagena

10
Det blev en mere urolig nat end vi havde forventet, for selv om vi lå i vindstille og selv om vi var dækket af tre sider, var der alligevel nogle dønninger der stod ind gennem indsejlingen, som fik Gi'vind til at rulle en del. Så vi var begge godt klatøjet da vi stod op her til morgen.
Vi havde alligevel besluttet at vi ville blive her en dag mere, så jeg kunne blive klippet og så ellers nyde vores lille ankerbugt helt alene. Vi startede gummibåden og tog ind til stranden, lastet med saks, kam og proviant, så vi kunne nyde dagen. Men bedst som vi skal til at gå i gang med klipningen, kan vi høre stemmer og ser at 12 glade naturvandrere har retning mod stranden. Det synes vi er lige lovligt skrapt, at de bare sådan kommer og mænger sig, her hvor vi er. Ikke nok med at de mænger sig, men pludselig begynder de også at smide alt tøjet, og dermed mener jeg ALT tøjet og springer i vandet. Ud over at være naturvandrere, er de altså også naturbadere og så på VORES strand. Vi kom her først og vil ikke have at de går rundt i bar røv, her på vores strand. 
Nu var det som om at idyllen var forsvundet og at der var knap så hyggeligt mere, når vi ikke havde det for os selv. Vi overvejede situationen og fandt stedet overrendt og overbefolket, så vi  bestemte os derfor at sejle videre til Cartagena og overlade stranden til de bare numser. (at vi også var lidt trætte af at ligge og rulle i dønningerne, var måske den største årsag)
Vi skal jo også se at komme videre, da vi jo skal være på Mallorca på mandag og når der er 240 sømil dertil, går det jo nok ikke blive liggende her hele ugen.
Vi tager turen for motor, da der næppe var vind nok til at sejle på og ved ankomst får vi anvist plads lige ved siden af "Vildgåsen" i Cartagena havn.
Dagen bliver brugt til at at se lidt af byen og gå på netcafe og få tjekket post og vejrmeldinger. Med hensyn til vejret ser det ikke så godt ud, for der er kommet kulingvarsel for området her og det er jo ikke så smart når vi skal til Mallorca. Normalt plejer vi jo at sige at vi ikke skal nå noget og så kan vi jo bare vente til vejret bliver bedre, men nu har vi jo en aftale med Charlot og Torben, som vi glæder os meget til at få besøg af, så vi må håbe at vejret klarer op og så tage hele turen til Mallorca i et hug.
Aftenen går med et glas rødvin ombord på "Vildgåsen" inden vi vender tilbage til Gi'vind og lidt aftensmad.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

341

 Onsdag, den 11. maj Cartagena Cartagena

0

Kulingvarsel er blevet rykket til  torsdag, men vinden står lige i snotten i dag og så har vi ikke lyst til at sejle videre. Vi skal også have provianteret og det vil vi så bruge dagen til  i dag. 
Så efter vores daglige morgenrumle, starter vi cyklerne og finder vej til byen største supermarcado, hvor de har den udsøgte service at man kan få varerne leveret. 
Nu er jeg jo ikke den store øldrikker, men vi må hellere få fyldt lageret op, så vi ikke kommer til at gå og tørste i varmen når vi får gæster. Inden vi var færdige, havde vi fået fyldt et par indkøbsvogne og så skulle vi til at  forklare ekspedienten hvor vi gerne ville have varerne leveret. Det viser sig at vi først kan få varerne leveret i morgen formiddag, men det gør jo heller ikke noget da vi ingen steder skal, på grund af kulingvarslet. 
Al den handlen ind tager stærkt på kræfterne i varmen og efter at Gitte har serveret et stykke mad, er jeg totalt udkørt og må have en lille eftermiddagslur. Jeg tror at det snart er ved at være på tide at vi indfører siesta her ombord.
Vi manglede også at få opdateret hjemmesiden og da der er en internetcafé her i byen, hvor vi kan have vores egen computer med, må det benyttes. Så computertaskerne bliver pakket og vi begiver os afsted til netcafeen. Mens Gitte jonglere med hjemmesiden og får den opdateret, kaster jeg mig over diverse vejrmeldinger og avissider, så vi kan blive opdateret med vejret og hvad der foregår derhjemme.
Så er det meste af dagen gået og så manglede vi bare lidt aftensmad inden det igen blev tid til at finde agterkøjen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

342

 Torsdag, dan 12. maj Cartagena Ibiza

172

De har lovet kuling fra i eftermiddag og samtidig er himlen  overskyet og så kan vi jo slet ikke sejle nogen steder. Selv om vi er lidt usikre på de spanske vejrmeldinger må vi hellere være på den sikre side og blive hvor vi er.
Vores varer kom klokken 10.30 og da vi havde fået slæbt det hele ombord, begyndte kampen med at få det hele pakket væk. Det er til gengæld en lang og sej kamp, for der skal flyttes om på en hel del. Yderligere skal vi også finde plads til det tøj som vi har placeret i forkøjen, så Charlot og Torben ikke skal bo i en kuffert hele næste uge.

Over middag gik vi op og så vejrudsigt på havnekontoret. Kulingvarsel var nu rykket til fredag og lige pludselig er hele situationen ændret. Hvis det kulingvarsel der er for området her hvor vi er nu først kommer i morgen, kan vi nå og slippe væk og komme til Ibiza. Nu begyndte planerne om at tage af sted i aften og så sejle i nat at tage form.
Klokken 15 begyndte vi så at gøre klar til afgang og efter et hurtigt bad og efter at båden var skyllet, var vi klar til af tage afsted.
Klokken 17.30 stod vi ud af havnen. De første par sømil blev taget for motor, da vinden stod lige ind i næsen, men da vi fik rundet pynten og kunne falde af og få sejl op, begyndte det at tage fart. Uden for Cartagena bugten var vinden lidt mere end forventet og vi kunne godt se at der var mere end vi havde beregnet. Hvis vi skulle sejle hele natten ville blive en meget hård nat. Bølgerne var så høje at Gi'vind ind i mellem surfede på dem og vi fik "uhyggelig" meget fart på. Det værste var dog at surfingen også bevirkede at roret kom ud af vandet og jeg dermed ikke havde mulighed for at bestemme kursen. Farten var OK men da vi havde en ufrivillig bomning, gudskelov uden skader, begyndte vi at se i søkortene for at finde alternative planer. 
Vi rundede sydøst kanten at Spanien og søgte ind mod land. Da vi først havde rundet hjørnet, begyndte vinden at lægge sig og da klokken blev 24 var vinden total væk og vi fortsatte derfor mod Ibiza for motor. 

Først er der altså  så meget vind at vi overvejer at søge til den nærmeste havn og efter en halv time er vinden næsten væk og vi må fortsætte for motor. Som sagt - det kommer til at tage meget lang tid før jeg lære at forstå deres vejr hernede. Nu havde vi så ca. 120 sømil foran os og vi aftaler så en vagtplan. Gitte tager vagten fra klokken 22 til 02 og derefter igen fra klokken 05 til 7.30. så jeg kan få sovet lidt hvis det skulle begynde at blæse op igen. 

Natten går uden de store ændringer i vejret. Hele natten er der "Jan Mar" der trækker det store læs og vi andre må så bare lægge øre til.
Tiki lever helt op til sin titel som underholdningsofficer og har underholdt den der skulle sove på turen til Ibiza, med at springe rundt i agterkøjen og finde på narrestreger og andre sjove påfund for at holde en vågen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

343

 Fredag, den 13. maj Ibiza Cala Portinatx

27
Fredag den 13. ? 
Det kan jo gøre enhver overtroisk sømand bange og med de uheld vi har haft er man mere end forsigtig på sådan en dag.
Fra morgenen den gryr og til vi har Ibiza i sigte er der ikke de store begivenheder. Vi tonser der ud af for motor hele dagen, for vinden holder sig nede under 3 sek/m. Vi anduver Puerto de Ibiza klokken 15.30, efter 172 sømil, hvor vi søger ind i havnen, for vi havde fået at vide at det var muligt at ankre op inden for molerne. 

Stor var vores skuffelse, da det første vi møder er et stort skilt hvor der står ankring forbudt, hmm - der røg den mulighed. Yderligere skulle vi også havne tanket lidt diesel og det var der kun en havn der havde, så der var jo ikke  så meget at vælge i mellem. Problemet var bare at han først åbnede klokken 16. Havnepengene her er på den forkerte side af 60 euro og der sætter vores pengepung altså grænsen. Jeg mener at 450 kroner for at ligge og sove er lige i overkanten. Vi brugte så tiden til at sejle lidt rundt i de andre marinaer for at se om der skulle være en anden havn der tiltalte os økonomisk, men det var ikke tilfældet. Vi vendte tilbage til dieselstanderen og fik tanket lidt brændstof. Når jeg skriver "lidt" brændstof er det ikke fordi vi er ved at udgå for kontanter, men når vi begynder at ligge for anker på Mallorca, er fidusen at man ikke fylder sin dieseltank helt op. Når man mangler vand, går man så ind og tanker 20 liter diesel og så samtidig få fyldt sine vandtanke (800 liter) ganske gratis. Ellers skal man betale for vandet og det kan nemt komme til at koste det samme som 20 liter diesel.
Efter tankning besluttede vi at sejle videre til nordspidsen af Ibiza og finde en god ankerplads der, da vi ikke syntes at ankerpladserne uden for havnen var særlig beskyttet. Det viste sig at være lidt længere end beregnet, men vi ankom dog inden det blev mørkt og fik en fin plads i bugten.
Godt trætte fik vi lagt vores anker ud  og et ekstra anker  som sikkerhed. Efter lidt aftensmad, blev det til en kort gåtur inde på stranden med Tiki og da vi var tilbage på Gi'vind tog det ikke mange minutter før vi lå i agterkøjen og sov vores velfortjente skønhedssøvn.

Klokken 06 lørdag morgen begyndte det at blæse og så var det ud af køjen igen. Vinden lå omkring de 8 sek/m. og så kunne jeg ikke sove mere. Gitte havde taget det tunge læs med nattevagterne da vi sejlede, og så var det hendes tur til at sove igennem, mens jeg holdt ankervagt hele morgenen og det meste af formiddagen.

Det er altså lidt underligt: når vi ligger i en sikker havn så blæser det ikke,  når vi så ligger til anker kommer vinden uden hensyntagen til om det passer os eller ej.