61. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

414

 Lørdag, den 23. juli Cala Culip Cala Culip

0

En rolig nat hvor vi ville være blevet vugget i søvn, hvis altså ikke myggenes fagforening havde valgt at holde kongres i vores agterkøje. Vi blev holdt vågne af de 75 delegerede myg som holdt festmåltid på vores kroppe. Det er ikke så meget det, at de flyver rundt, så ved man da hvor de er, nej - det er når de lige pludselig holder op med at flyve og man ligger og stirrer ud i mørket og venter på hvor de tager for sig af retterne. Til sidst måtte vi tage skrappe metoder i brug. Gitte kunne huske at vi dybt nede i Gi'vind havde nogle myggespiraler liggende (nej det er ikke prævention til myggene) og i desperation fik vi så tændt et styk. Myggene aflyste deres kongres, men nu lå vi så til gengæld i en hørm af noget der lugtede som et gammelt lejrbål.
Her til morgen blæser vinden 4-5 sek/m fra nord, så foreløbig skal vi ingen steder, medmindre at vinden vender. Herligt med en morgendukkert - vi kan slet ikke huske hvornår vi har fået det sidst. Mærkelig nok er vandtemperaturen faldet til 22 grader, så lige så hurtigt jeg kom i, lige så hurtigt kom jeg op igen. Ja, man er jo efterhånden bedre vandt. 
Mit hår gror som ukrudt, så Gitte giver mig endnu et hurtigt "sommerklip" med hurtighakkeren, inden vi tager dinghyen ind til land, så Tiki kan få rørt sig lidt.

Vi anløber den mest pragtfulde og perfekte cala, altså når man er i dinghy, får fortøjet og klatrer herefter op ad de sælsomme klipper. Jeg skriver sælsomme, fordi de mest af alt ligner noget som er en blanding af forrådnet træ, sten og skiffer. 
Vi traver over toppen og over på modsatte side for at se om vi evt. ville ligge bedre derovre. "Vores" Cala er bedre, så vi beslutter at blive hvor vi er og traver/klatrer herefter lidt længere op af klipperne så vi får fuld udsyn ud over hele calaen. 
Lidt efter lidt kommer der flere og flere til. Både sejl- og motorbåde og inden vi vender tilbage til Gi'vind ligger der omkring 30 både. 

Først da vi er tilbage på Gi'vind og får kigget i kalenderen, finder vi ud af, at det er lørdag og at det er jo selvfølgelig er derfor at Calaen er så godt besøgt. Nogle ligger mindre heldigt end andre, men det skal vi jo nok være de sidste til at påpege efter vores lille ankershow i går.
Gitte disker op med en dejlig frokost hvor den tredjesidste dåse makrel bliver  fortæret sammen med resterne af den danske snaps. Det er ved at ebbe ud med de hjemlige danske hyggeting her ombord. Herefter må jeg indrømme at jeg gik ud som et lys.
Ud på eftermiddagen var det så tid til at være lidt flittige. Vi har ikke fået opdateret hjemmesiden i næsten to uger, men vi regner med at de fleste derhjemme nok er taget på ferie. Skrivning af mails er det heller ikke blevet til fordi det har været ulideligt varmt at sidde foran computeren, hvilke vi håber på forståelse for, fra dem som savner nogle mails fra os. Det har heller ikke været til at finde en internetcafe når vi ligger for anker, men nu skal logbogen gøres færdig og så må vi se om vi kan finde en netforbindelse i morgen. 
Det bruger vi så resten af eftermiddagen på, men ved solnedgang gør Tiki opmærksom på sig selv og begynder at kræve lidt aktivitet på land. Som underholdningsofficer har hun jo også lidt at skulle have sagt og da hun befaler at komme i land må resten af besætningen bare parere ordre. "Gummidyret" bliver klargjort og kursen sat ind i bunden af calaen, hvor vi går en lang tur i lysets sidste stråler.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

415

 Søndag, den 24. juli Cala Culip Port Bou

10
Uanset om vi vil det eller ej må vi se at komme videre. Efter den obligatoriske kaffe og morgendukkert, bliver det til endnu en gåtur inde i land så Tiki kan få brugt krudtet. 
Vi så lidt på et gammelt forladt hus, som vi mener at der kunne være mange muligheder i. Mens Tiki tonsede rundt, lagde vi store planer for hele calaen og det gamle hus. I løbet af kort tid havde vi fundet ud af hvordan havnen skulle bygges og hvor havnekontoret skulle ligge. Det gamle hus skulle laves om til restaurant og på den lille strand skulle der være en lille strandbar. Huset egnede sig fantastisk til formålet hvis det fik en gang maling, så nu mangler vi bare 10 millioner og en hel del personale.

Vi blev enige om at vi nok hellere måtte tage hjem først og rejse pengene, så da Tiki var færdig med at grave og bade, blev kursen igen sat tilbage til Gi'vind og der blev gjort klar til afgang.
Det er lidt diset i dag og da der heller ikke er ret meget vind, bliver det kun til en kort sejltur. Vi tøffer for motor til den sidste havn lige før den franske grænse, da vi gerne vil gøre nogle indkøb inden vi forlader Spanien. 
Port Bou en en lille hyggelig havn med bjerge på tre af siderne og da vi har fået lagt til får vi kærligheden at føle. 

Her er stegende varmt. Luften står helt stille  og sveden begynder bare at tapløbe af os. Selv Tiki får en tunge der hænger helt nede ved jorden (selv om hun ikke er ret høj !) Der er kun et at gøre - nemlig at pakke en frysetaske med vand og øl og så begive sig af sted til ydermolen og håbe på at der er lidt luft.

Det positive ved varmen er, at alt går på halv fart og at det ligesom er mere legitimt at tage sig en lur eller blot dase i skyggen midt på dagen. Det negative er så bare, at alt som skal gøres tager dobbelt så lang tid - og det er lang tid, for vores manãna tilbøjelighed er trænet. Så da vi har siddet på molen et par timer og køligheden ikke er blevet bedre, må vi se i øjnene at det kommer til at være sådan resten af dagen og da vi også skal finde et supermarcado og en netcafe, bliver vi nød til at vende tilbage og være lidt aktive. Tiki er taknemmelig for at få lov til at blive i båden og sove mens vi starter cyklerne og tramper op i byen som selvfølgelig ligger oppe på siden af bjerget. 

Det ER hårdt at være langturssejler. Netcafeen bliver hurtigt indkredset, men da der er optaget på byens eneste computer, fortsætter vi jagten på at finde et supermercado. Vi spørger om vej til "Grande supermercado" og vi finder det da også til sidst, men det viser sig ikke at være den slags  "grande supermercado" som vi leder efter. Nå ja - her leder man efter et Bilka og så viser det sig at være en lille købmandsbutik på størrelse med "Skibsprovianten"  i Hundige. Alt er jo relativt og for dem er det måske et "grande supermercado" Vi bestemmer os for at tage chancen for storkøb i Frankrig i stedet. Vi er dog noget forundret over at franskmændene stod i kø for at købe fransk Pernod og Richard.
Tilbage (op) til netcafeen igen, men her var der stadig optaget og hvad skulle vi så få tiden til at gå med ????? -  Rigtigt -  "dos grande cerveza" selvfølgelig og efter en halv time er maskinen så ledig og så er det vores tur til at få opdateret hjemmesiden.
Nu var klokken blevet så mange, at sulten havde begyndt at melde sig og mens Gitte kreerer lidt aftensmad, bestående af fiskefileter og pommesfrites, cykler jeg op (igen!) og fik ringet hjem til min kære mor, som jo ikke havde hørt fra sin bortrejste søn i en hel måned. 
Efter aftensmaden går vi (endnu engang) op til byen, fordi vi havde set at der skulle være levende musik på torvet. Vi bliver dog noget skuffede da vi hørte at de først ville begynde at spille ved 24 tiden. Det kan da godt være at det er meget normalt her i Spanien at begynde en friluftskoncert klokken 24 og så på en søndag aften (nat). Så havde vi bare ikke opdaget det, men det er altså lidt for sent til at vi vil vente på det.
Vi gik derfor tilbage til Gi'vind og satte os og nød den stille og varme aften.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

416

 Mandag, den 25. juli Port Bou Port Vendres

8
Morgenrumle og bla. bla. bla. Nu kender I snart proceduren.
Vi gav os god tid her til morgen, for vi havde kun planlagt at sejle over grænsen og ind i Port Vendres, som vi af "Vildgås" havde fået at vide skulle være en hyggelig havn og at den måtte man ikke sejle forbi. Klokken var tæt på middag før Tiki og jeg havde fået afregnet 40€ med havnekontoret og vi havde sluppet fortøjningerne. Vi satte kursen mod "le france" og efter 10 minutter sejlads kunne Gitte, efter 273 dage i det spanske, skifte vores gæsteflag ud med det franske. (Det passer nu ikke helt for vi havde 14 dage i Gibraltar og for øvrigt er det gæsteflag nummer 2.)
Da vi passerede grænsen kunne vi med det samme se at husenes inde på land ændrede udseende, pludselig var det ikke mere de små hvide huse, men 2 eller 3 etagers huse i andre farver. 
Da vi anløb Port Vendres var det også en anden procedure end vi var vandt til. 
Nu måtte vi selv finde en plads i havnen og derefter indfinde os på havnekontoret og melde vores ankomst. Det gik nu også ganske smertefrit, for selv om vi havde passeret grænsen ville de hverken se pas eller nogen andre papirer, det var kort og godt 36 € og så var vi indklarerede. 
Jo - EU er et herligt land !!!!!!

Så var det tid til at besøge supermarkedet og få ordnet lidt indkøb af dagligvarer, såsom øl og rødvin. Men - men - men - vi blev klogere. Hvis det var dyrt i Spanien, er det ubetaleligt her i Frankrig. Øl, for eksempel, kunne vi få til 20 cent pr. dåse i Spanien, men her i Frankrig koster en øl 70 cent. Det kan være at man skulle holde op med at drikke øl, (nu sidder min mor garanteret og smiler) men vi har til gengæld fundet et dejlig rødvin. Gitte er også rystet over kødpriserne, så nu kan det også være at jeg skal være vegetar. Vi fandt også ud af hvorfor franskmænd sejler/kører til til Spanien for at købe spiritus. En flaske Pernod koster nemlig næsten det dobbelte i Frankrig.  Vi fik desværre ikke købt flaskegas i Spanien så her fik vi også prisforskellen at mærke, 20€ hvor vi "plejer" at betale 8€.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

417

 Tirsdag, den 26. juli Port Vendres Port Leucate

26
I går fik vi testet den rødvin vi havde købt og konstateret at den smagte ganske dejligt, så vi har bestemt at den må vi have et par stykker mere af. Første punkt på dagsordenen, efter morgenrumlen, er derfor at besøge supermarkedet endnu en gang, inden vi gør klar til afgang .
Ud af havnen og kurs mod Port Leucate. Havnen Port Leucate ligger inde bag en tange i en indsø og er forbundet men en sejlrende ud til havet.
Da vi ankommer ser vi, at der er nogle der ligger for anker inde ved havnen, men vi beslutter at vi først vil ind og se hvad havnen kan byde på. Det er nu ikke meget, ganske vist er det en stor havn, men der er slet ikke noget liv på nogle af bådene og vi kan heller ikke se bare et enkelt gæsteflag, så vi sejler ud og finder en fin ankerplads hvor vi kan overskue både havnen og sejlrenden. Vinden har været svag i dag og svage vinde er en mangelvare her i Lion bugten. Man siger at det er det sted i Middelhavet hvor det blæser hele tiden og som regel meget kraftigt. Alle har derfor brugt dagen på at tage ud og sejle for der en en livlig trafik i sejlrenden og vi sidder på første parket og nyder udsynet.
Jeg er i tvivl om hvorvidt det er et naturreservat vi har ankret op i, men finder ud af at det er det vist nok ikke, da jeg opdager at der kører biler på stranden - lige som på den jyske vestkyst. Alligevel er vi lidt spændte da der kommer en båd fra Gendarmeriet sejlende forbi, men da den fortsætter uden at tage notits af os, føler vi os sikre på at det er i orden at ankre her. Ud på eftermiddagen har vi "kvalitets tid" sammen med Tiki inde på stranden. (Meget pædagogisk, ik') Hun får lov til at grave den halve strand op mens vi får os en øl i vandkanten. (Endnu mere pædagogisk !!!)
Den obligatoriske grill aften med ben og rødvin bliver gjort klar og vi sidder og hygger os til lyden af cikader og fuglesang.
(havnepenge sparet: 27€)

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

418

 Onsdag, den 27. juli Port Leucate Port Leucate

0

Nu ved vi hvorfor de alle var ude og sejle i går. Det er nemlig ikke muligt at sejle i dag.
Da vi vågner kan vi høre at det blæser ret kraftigt og da det blæser mere end vi synes om at sejle i, tager vi en overliggerdag. Yderligere ligger vi jo 100% beskyttet i denne indsø med et godt greb i bunden.
Det bliver en ren afslapper dag hvor jeg får studeret kanalkort og bøger om Europas vandveje i store mængder og Gitte får skrevet mails til dem som er blevet forsømt. 
- Med et godt greb i bunden - skrev jeg, men ud på eftermiddagen kan vi se at vi har flyttet os lige så stille ind mod stranden og at vi nu ligger på 3 meter vand. Det måtte jo så kræve lidt aktivitet ombord og motoren bliver startet og ankeret hevet ind og lagt om. At det er den fineste mudderbund vi ligger oven på, er vi ikke i tvivl om bagefter for hele fordækket så helt sort ud. For at være helt sikker på at blive liggende fik den lige 20 meter kæde ekstra og så var Gi'vind ikke til at rokke ud af stedet. 
Så var det tid til at tage byen og havnen lidt i øjesyn. "Gummidyret" blev klargjort og med stor fare for dinghyrøv, for bølgerne var krappe, sejlede vi over til havnen. Det blev til en længere gåtur over til den anden side af tangen så vi kunne se ud over havet og vi var meget glade for vores bestemmelse om ikke at sejle. 

Tilbage på Gi'vind overvejede vi at starte computeren og se en film, men vi blev enige om at det bestemt ikke skulle være "fluernes herre" for nu var vi blevet invaderet af en hel hær af fluer.
Myggene må ha' sladret til fluerne om at Gi'vind har et godt konferencerum, selv om det er røgskadet, for nu er det fluer der er over os. 

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

419

 Torsdag, den 28. juli Port Leucate Cap d' Agde.

32
Vi bliver begge vækket af Tiki som er begyndt at jagte fluerne allerede klokken 6.30.
Klokken 07.00 måtte jeg give op og stå op. De har lovet hård vind igen i dag men da jeg er vågnet og der også er begyndt at komme lidt liv i Gitte (jeg har bestukket Tiki som stadig jagter fluer) bestemmer vi os for at sejle inden vinden kommer og så tage 30 mil op ad kysten til Cap d' Agde. 
Vi kommer noget hovedkuls ud af havnen og det er næsten som om vi først vågner da vi er ude på havet. Var det nu også helt overvejet ?
Vi får dog en rimelig sejlads i løbet af dagen, men bliver dog noget urolige da en helikopter flyver op bag os i 50 meters højde og begynder at tale en hel masse over VHF'en. Men da det er på fransk og det ikke lige er mit hovedsprog, må jeg indrømme at jeg ikke fattede en bønne af hvad han sagde. Men vi fandt da ud af, at vi skulle lytte til kanal "Sves ang de neuf" (79) fordi der var kuling varsel.

Vi kom til Cap d' Agde uden problemer og her skal I se havn. Mega stor med plads til 2500 både og med forretninger og restauranter hele vejen rundt og alle vegne. Havnen er faktisk så stor at vi har svært ved bare at finde ud af hvor havnekontoret lå. Vi sejlede rund i en halv time før vi fandt det og kunne få anvist en plads. 

Det hele så så spændende ud at cyklerne straks kom frem, så vi kunne få set det hele. Havn, by og strand er forenet til een stor enhed og der er tonsvis af mennesker. Een ting undrede os dog meget og det var at der duftede af sæbe over alt, men vi fik løsningen lidt senere da vi så at der gik en mand rundt i havnen og hældte koncentreret sæbe og parfume i havnebassinerne.
En anden ting undre os endnu mere. Så stor en by, med så mange mennesker og så er der ikke een eneste internetcafe. Vi kan godt huske fra turen ned gennem den Engelske kanal at der heller ikke i Nordfrankrig var særlig mange netcafeer. Så derfor kan det godt være at vores hjemmeside bliver opdateret lidt uregelmæssigt de næste par uger.
Da det er ved at være en af de sidste dage vi har her i Middelhavet inden vi skal til at sejle i kanalerne, blev vi enige om at der måtte tages afsked med Middelhavet med maner. Gitte inviterer mig ud og spise og så var det tid til at finde det fine tøj frem igen. Vi finder en hyggelig restaurant hvor der er sang og optræden på scenen. Den kvindelige tjener anviser os et bord og giver os et spisekort hvorefter hun forsvinder. Vi forsøger forgæves at stave os igennem det franske, samtidig med at tjenerne farter frem og tilbage ved siden af vores bord. Der er en trafik uden lige for vi er nemlig blevet placeret lige i gangarealet til køkkenet, musikken bliver højere og højere og da vi forgæves har forsøgt at få fat i tjeneren flere gange mister vi begge tålmodigheden og finder meget hurtigt udgangen. Restauranter er der jo masser af, så vi falder herefter ind på en pizzarestaurant, det ved vi da trods alt hvad er. Vi beslutter os hurtigt for hvilken slags pizza vi vil have og bestille samtidig en vin fra menukortet. Den unge tjener spørger pænt om vi vil have "husets vin", men nej vi vil gerne have den fra menukortet. Han forsvinder og kort tid efter dukker han op igen med beskeden om at vinen desværre er udsolgt og om vi så vil have "husets vin". OK, hvad skulle vi næsten ellers vælge. Pizza og vin var ganske udmærket, men regningen! Jeg var sikker på at der var sket en fejl.  Men vinen kostede altså det dobbelte af vores mad, så endnu engang fandt vi ud af: der er ikke billigt i Frankrig.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

420

 Fredag, den 29. juli Cap d' Agde Port Camague

32
Skal vi blive eller skal vi sejle ! Her er fantastisk hyggeligt men vi skal også se at komme videre så  efter den sædvanlige morgenrumle vælger vi at gøre klart skib og  sejle videre op ad kysten. Kulingvarslet truer dog stadig, så vi sætter kun kurs mod Sete, en af Middelhavets største fiskerbyer og som vi havde fået fortalt at der skulle være meget flot. Men da vi ankommer til Sete, er det en død trist fiskerihavn og selv om der skulle være hyggeligt i byen, har vi ikke lyst at ligge i en havn der oser af fisk og hvor marinaen ligger midt i indsejlingen. Vi vælger at sejle videre til Fontignan,  her er det en lille hyggelig havn, men der sker heller ikke noget som helst, så endnu en gang ud og så sætter vi kursen mod Port Camague, en havn med 4100 pladser, en kæmpehavn med masser af miljø.
Port Camague minder meget om Cap d' Agde i måden den er bygget op på. By, strand og havn er en helhed og det giver en stemning der er til at tage og føle på. Vi synes dog at denne havn er meget mere hyggelig da der ikke er så meget (synlig) turisme, men mere sejlerliv. Vi bliver mødt af en tenderbåd i indsejlingen og får straks anvist en plads på gæstebroen. Båden følger os helt ind og hjælper med at få tovværket fastgjort til bøjen og bagefter fortæller de lidt om havnen og dens faciliteter. Unægtelig en fin service.
Klokken var nu ved at være mange, for selv om vi havde planlagt kun at skulle sejle en kort tur i dag, blev det alligevel til 32 sømil, men på grund af at vi er blevet kræsne med hensyn til havne og da vi var kommet sent afsted, var klokken ved at være hen ad 18 inden vi var på plads. Tiki havde med det samme set at der var en stor græsplæne oppe ved indgangen og nu stod hun og hoppede i bar iver for at vi skulle skynde os.
Så fik Tiki sin "kvalitetstime" og vi vores fyraftens øl efter en lang sejlerdag, hvor vi nåede at se ikke mindre end 3 havne.


Port Camargue